A life on the seven seas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2015
  • Opdateret: 2 mar. 2016
  • Status: Igang
"Take what you want, and give nothing back". Det er det kodeks som Alexa og en masse andre pirater har levet efter hele sit liv. Men det hun ikke ved er at hun ikke altid har været en tyv, og at hun har haft en helt anden opvækst, fuldstændig modsat af det liv hun har og holder af.

0Likes
1Kommentarer
247Visninger

1. Alexa

”Alle ved hvad planen er? ” Råbte kaptajn Blackwood ned gennem forsamlingen af ustyrlige pirater. Et højt tilråb fra dem alle bekræftede kaptajnens spørgsmål og han kunne ikke holde et lumsk smil tilbage. ”Jamen, så værsgo mine herre. Plyndre, stjæl og levér intet tilbage! ” Piraterne tøvede ikke et sekund og sprang ned i de gamle joller på siden af skibet, og de som stod ved rælingen fiede de tungt lastede både ned i det kolde og mørke vand. Det var længe siden at de havde fået lov til at sætte deres fødder på land, og endnu længere siden at de havde plyndret en hel by. Nogle små handelsskibe var blevet tømt i ny og næ, men det var ikke det samme for de farlige pirater.
Imens de små joller, i ly af nattens mørke, langsomt og stille nærmede sig den uskyldige by, beundrede Blackwood sit værk. Han havde opdraget dem godt, indså han og glædede sig helt til lyden af kanoner som blev affyret og luften som blev fyldt af råb og skrig. Det var en speciel følelse, som han inderst inde havde savnet. Men dette plyndringstogt var ikke kun for at få tiden til at gå, han havde et specielt ærinde i aften.
Han vendte endnu engang sin opmærksomhed mod det næsten tømte dæk. Han havde mange pirater i sit crew, men ingen af dem havde så stor en betydning lige nu, som den pirat der stod spændt på dækket og ventede på sin mission.
 

Hun ville så inderligt gerne hoppe ned i en jolle sammen med de andre og plyndre løs inde i byen, men hun havde fået en mission. Kaptajnen havde været mystisk og hemmelighedsfuld omkring emnet, men hun havde ikke stillet spørgsmål. Hun have lært at man skulle lade være med at spørge, for hvis det ikke var blevet fortalt, så kom det ikke en ved. Hun havde haft svært ved at vænne sig til det i starten, men nysgerrigheden var nu en følelse som hun holdt for sig selv.
En varm brise løftede nogle totter af hendes brune hår og hendes næse opfangede den krydrede  duft af syd havenes vinde. Lys begyndte at blive tændt i husene inde ved kysten og piraternes glade råb hørtes svagt, da de kom i land og hoppede ud af jollerne. De sidste pirater, som endnu stod ved rælingen på skibet, sukkede dybt og ønskede at det var dem.
”Er du klar? ” Spurgte en stemme bag hende og dét fik hende til at vende sig om. Hun sagde ikke noget, men nikkede blot. Kaptajnen gjorde tegn til to af de nærmeste pirater og de gik straks i gang med at gøre endnu en jolle klar. ”Du kan vel huske hvad du skal gøre? ” Hun nikkede igen og skimtede endnu engang indover byen. ”Josh sejler dig derover, men når kanonen giver salut er du på egen hånd”. Han ventede ikke på at hun havde bekræftet det han havde sagt, men gav hende et lille skub over mod rælingen, hvor styrmanden stod. Forsigtigt kravlede hun over kanten og ned ad stigen, som endte nede i den gamle jolle. Josh sad allerede klar med roerne i hænderne og han satte jollen i bevægelse lige så snart hun havde sluppet sit tag på rebstigen. ”En sidste ting Alexa. Sørg nu for ikke at blive set” Råbte Blackwood, da de næsten var nået ud for rækkevidde på det mørke vand.
 

”Kaptajn tror du at det er en god ide at betro hende den opgave? ”Spurgte Butch nervøst og spejdede efter den lille lampe, som sad på jollens spids. ”Hun kan måske stadig huske stedet”
”Butch gamle ven. Hun husker ingenting om stedet her. Den del af hende er for længst borte. Se på hende, hun er helt igennem pirat nu, og der er ingen chance for at hun vender tilbage til det som hun var før. ” Sagde kaptajn Blackwood roligt og nødt at høre menneskene inde på kysten råbe op om kaos. Han tog en dyb indånding af den krydrede luft og tænkte på den længsel han havde haft efter at mærke panikken sprede sig.

Alexa betragtede sit forvrængede spejlbillede, imens de lydløst og stille flød henover det dybe spejl. Panikken inde på kysten kunne høres langt væk, og den spredte sig som en steppebrand blandt de uskyldige mennesker. Alle lys var tændt i byen og nogle steder lignede det at der var blevet tændt store sankthans bål. Gad vide hvor mange kostbare ting de ville finde i den by, tænkte hun for sig selv. Den havde ikke set ud af meget, ud over det spanske slot. Det var en fristelse i sig selv bare at skulle se på det, men de havde alle fået ordre til at holde sig langt væk fra det. Alle, undtagen hende. Hun skulle bryde ind og finde én af de mange skatte som lå gemt i de gamle kroge.
Slottet lignede langt fra et prinsesseslot, men det er jo ikke det udenpå som gælder, når der er fyldt med guld indeni, havde styrmanden sagt, da det dukkede op i horisonten. Det var bygget af store grå kampesten og lignede egentlig mere en fæstning eller en borg. Det ene tårn stod halvt ude i havet, og støttede resten af bygningen fra at falde i vandet. Alexa vidste at det ville være den nemmeste vej, men også den farligste. Bølgerne slog hårdt mod klipperne for foden af tårnet og ville højst sandsynligt slå hende bevidstløs hvis hun blev fanget der. Huse, som var større og mere luksuriøse end de resterende i byen, lå og sluttede nærmest en kreds omkring ydermuren og der var hendes indgangsbillet.
Hun genkendte kanon, da den gav salut i det fjerne og hun huskede hvad kaptajnen havde sagt. Når kanonen lød, var hun på egne ben. Hun vidste, at Josh ikke ville sejle hende helt ind til land, for faren for at bølgerne ville slå jollen itu mod klipperne var for stor. Så hun sørgede for at rebet om hendes talje sad som det skulle, så hun ikke ville miste det under svømmeturen og stillede sig op i jollen. Alexa tog en dyb indånding og sprang ned i dybet uden overhovedet at tøve.
Selvom at det var midt på sommeren og havet var blevet varmet op af solstrålerne, så var det stadig koldt på så store dybder og Alexa mærkede straks kulden omfavne hendes krop. Vandet fandt hurtigt igennem hendes tøj og havde ikke svært ved at trække hende ned, men hun vidste at hun ikke måtte give efter for kulden og den ekstra tyngde. Hendes øjne forsøgte et øjeblik at orientere sig under vandet, men det var ikke andet end mørke. Hun vidste at de spanske have ikke var tilholdssted for havfruer, men man vidste aldrig med de væsener. Hun forholdt sig roligt i vandet og spejdede et godt stykke tid efter skæld som reflekterede sig, eller i hele taget liv, men hun var det eneste som så ud til at vove sig ud på dette hav. Hun svømmede op mod overfladen igen og nød den friske luft omkring sig. Med faste svømmetag og viljekraft ville det ikke tage hende lang tid at nå hen til en sikker afsats, som hun kunne kravle op ad, men bølgerne vidste hun ville forsinke hende. Og hun havde haft ret i sine tanker, men hun havde glemt hvor afkræftet man bliver af at svømme i utæmmede bølger.
Mange af de andre pirater ville nemt kunne klare sådan en lille svømmetur, men de var også langt større og stærkere end hun var. Med hendes lille krop i sammenligning til deres, var hun ikke andet end til pynt på et piratskib. Til gengæld havde hun vist sig nyttig i kortrummet. Hun kunne både læse latin, spansk og engelsk. Selvom hun ikke havde en anelse om hvor hun havde lært det henne, var det nu meget nyttigt for hende. Og på grund af hendes lille skikkelse, havde kaptajnen nu givet hende denne vigtige mission. Alexa vidste at dét hun skulle stjæle blot var én brik i et puslespil, som skulle føre dem til noget helt specielt. Det kunne hun mærke, på den måde Blackwood havde opført sig den senere tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...