Jealous | One Direction

Yasmine Payne er 15 år og lillesøster til Liam Payne. Hun har altid været lidt irriteret over at det er Liam der får al opmærksomheden. På hendes fødselsdag snakkede gæsterne kun om var stolte de var af Liam og de bad ham endda synge en sang. Og det værste var at han gjorde det! Han stjæler altid al rampelyset, endda når han er på turné. Men det sidste halve år af turnéen er Yasmine inviteret med og hendes mor siger at hun skal sige ja. Også selvom hun ikke har lyst. Men hun ender alligevel med at blive ret glad for det. Og det skyldes en bestemt person...

38Likes
8Kommentarer
9158Visninger
AA

8. Kap 7.

Jeg har nu været med på turneen i en måned. For at være helt ærlig, så ville jeg ønske at det kunne vare for altid. Jeg er blevet virkelig gode veninder med Lottie og Lou og jeg er faktisk også blevet meget bedre venner med drengene og faktisk er jeg også ved at få lidt følelser for Niall... Han behandler mig som en prinsesse og så er han også bare pisse lækker. Jeg har endnu ikke fortalt det til Lottie fordi jeg ved hun vil gå helt amok og råbe op om det så alle for det at vide. Jeg ved ikke helt om jeg skal sige det til hende for hvis jeg gør det så flipper hun og hvis jeg ikke gør så er der i hvert fald INGEN chance for at jeg nogensinde kan komme sammen med Niall. Men jeg tror bare heller ikke at han kan lide mig. Jeg er jo kun 15 og han er 22...

Jeg sidder i lobbyen og tænker over tingene da Liam kommer. "Hej søs hvordan går det?", spørger han og sætter sig ved siden af mig. "Det går da meget godt hvad med dig?", svarer jeg. "Jo det går da også udmærket", siger han og køre en hånd gennem sit hår. "Liam der er faktisk noget jeg godt vil fortælle dig", siger jeg. "Ja?", siger han og retter sit blik mod mig. Jeg tænker mig lidt om. Jeg ved ikke om jeg skal fortælle ham at jeg har fået lidt følelser for Niall. "Nej ikke noget jeg kan faktisk ikke huske det", siger jeg og rejser mig op. Jeg tør ikke fortælle ham det. Det kan jo godt være at han ikke ville synes om det? Jeg mener de er bedste venner. Og jeg er jo hans lillesøster.

Jeg går op vores værelse (Niall's og mit). Det er blevet lidt en "vane" at vi deler værelse nu. Jeg åbner døren, men Niall er der ikke. Jeg ligger mig på sengen og stirre op i loftet. Lidt efter går døren op jeg jeg kigger hen mod døråbningen hvor Niall står. Han smiler til mig og jeg sætter mig op. "Hvad laver du?", spørger han. "Ikke noget, hvad laver du?", svarer jeg. "Heller ikke noget... Vi skal snart ud og øve vil du med?", spørger han. Inde i mit hoved jubler jeg men uden på er jeg bare cool. "Ja okay det kan jeg vel godt". 

Vi tager ud og øver og jeg sidder ved siden af Lou. Lottie er her ikke. "Lou?", siger jeg lidt nervøst. "Ja?", svarer hun. "Der er faktisk noget jeg godt vil fortælle dig", siger jeg og begynder at pille lidt ved mine negle. "Ja søde hvad er det?", spørger hun og kigger spændt. "Jeg tror jeg har fået lidt følelser for Niall...", siger jeg og kigger op mod ham. "Awwww jeg vidste bare det ville ske en dag", siger hun og ligner en der skal til at hvine. "Okay næste gang du ser ham så går du bare direkte over til ham og siger at du elsker ham og at du vil leve med ham forevigt og altid", siger hun. Jeg kigger skeptisk på hende. "Nej", siger jeg bestemt og griner lidt. "Okay bare sig til ham at du godt kan lide ham og så er det det". "Men hvad nu hvis han slet ikke kan lide mig?", spørger jeg og ser ned. "Så ved du det og så behøver du ikke at gå rundt og bekymre dig om det hele tiden", siger hun og lægger en hånd på min ryg. "Jamen hvad nu hvis han bare griner og siger det til de andre?", siger jeg nervøst. "Det kunne han ikke finde på sådan er Niall ikke". Jeg tænker mig om. Hun har enlig ret. Jeg ved bare stadig ikke om jeg tør. Altså... Jeg ved der ikke sker noget men jeg er bare så bange for at det bliver akavet og jeg løber min vej og så skal jeg bare være her 5 måneder mere med ham. Men på den anden side... Hvad nu hvis han også kan lide mig? Så kan vi blive lykkelige og leve sammen til vores dages ende? Suk. Livet er hårdt

Efter omkring halvanden time køre vi hjem. Jeg sidder lige overfor Niall i bussen og jeg kan ikke lade være med at glo på ham. Vi får øjenkontakt og han smiler til mig. Hvad skal jeg gøre? Jeg er jo helt vild med ham. 

Derhjemme spiser vi aftensmad og så kan vi enlig også bare slappe af indtil vi skal afsted til koncert. Vi (Niall og jeg) går op på værelset og slapper af. For at være helt ærlig så kan jeg ikke huske hvilket land vi er i lige nu. Vi rejser hele tiden så... Men altså her er i hvert fald varmt. Det er alt jeg ved. Jeg smider mine vans da det er rimelig varmt i værelset. Jeg sparker dem af og smider dem over i et hjørne. Niall gør det samme og smider også sin t-shirt. Jeg kigger misundeligt på ham. Hvor må det være nemt at være en dreng. "Altså bare så du ved det så er det i orden med mig hvis du smider din trøje jeg er faktisk ret så ligeglad", siger han. Jeg tænker mig lidt om før jeg trækker min polo over hovedet. Det føles lidt underligt kun at sidde i BH lige ved siden af Niall men altså fuck det han er jo ligeglad. 

Kl er nu 22:04 og vi er på vej til stadionet. "Niall der er noget jeg godt vil sige til dig", tager jeg mig sammen til at sige. "Ja?". Vi er lige kommet ud af bussen. "Altså faktisk så vil jeg godt vente til der ikke er andre", siger jeg og ser ned. "Okay... Øhm, men så kan vi da bare gøre det", siger han og begynder at gå. Okay så nu er keg ligesom nødt til at fortælle ham at jeg er totalt lost i ham, men... Åååh hvad har jeg gjort. Det bliver pinligt, mærkeligt og... Akavet. Igen. Han kan sikkert slet ikke lide mig.

Vi kommer hjem fra koncerten og kl er 00:48. Vi kommer op på værelset og Niall tænder lyset. "Hvad var det så du ville sige?", spørger han og sætter sig ned. "Jo altså... Det fordi", siger jeg og synker et par gange. Jeg kigger ned i gulvet. "Altså hvis det er noget du ikke vil sige, så behøver du altså ikke", siger han. Åååh hvor er han bare sød, men nej. Det skal ud nu. "Det bare fordi...", siger jeg. "Skal vi ikke gå ud? Jeg tror du har brug for lidt luft", siger han. Hvorfor skal han også være så... Perfekt. Det er dumt. 

Vi går ud og står loge uden for hotellet. Min ene fod er på kantstenen og den anden i vejkanten. "Okay Yasmine, hvad er det så du vil sige?", siger han. Jeg tager en dyb indånding og prøver at tage mig sammen. "Jeg kan lide dig", siger jeg. "Altså... Jeg kan da også lide di-" "Nej Niall jeg kan lide dig lide dig", siger jeg. Han kigger lidt forvirret på mig. "Jeg er forelsket i dig. Meget.", siger jeg og det var det. Nu er mit liv ovre. Det er nu han begynder at grine og fortæller det til de andre som vil skrive det på twitter og så får hele verden det at vide og jeg bliver til grin og dør. Det er nu det skal ske. Han skal bare lige have et sekund. "Jeg er også forelsket i dig. Meget.", siger han. Et kort sekund tror jeg at jeg drømmer. Mit hjerte springer et slag over og jeg har lyst til at kaste mig over ham. Hvad gør man nu? Skal man bare sige 'okay' eller skal man... Jeg ved det ikke jeg har ikke haft en kæreste siden 2. Klasse... Men vent nu lidt. Han er også forelsket i mig?! 10000 tanker løber gennem mit hoved på de 3 sekunder inden Niall læner sig frem og kysser mig. Jeg lægger mine arme rundt om hans nakke og nyder det. Mit første rigtige kys. Jeg kan næsten ikke tro det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...