Jealous | One Direction

Yasmine Payne er 15 år og lillesøster til Liam Payne. Hun har altid været lidt irriteret over at det er Liam der får al opmærksomheden. På hendes fødselsdag snakkede gæsterne kun om var stolte de var af Liam og de bad ham endda synge en sang. Og det værste var at han gjorde det! Han stjæler altid al rampelyset, endda når han er på turné. Men det sidste halve år af turnéen er Yasmine inviteret med og hendes mor siger at hun skal sige ja. Også selvom hun ikke har lyst. Men hun ender alligevel med at blive ret glad for det. Og det skyldes en bestemt person...

38Likes
8Kommentarer
9266Visninger
AA

1. Kap 1.

"Kom nu!", råber min mor. Vi skal til One Direction koncert. Igen. Uggghhhh. Som om jeg gider. 

Ja. Jeg er Liams lillesøster. Og One Direction er lige kommet til byen. Så det betyder vi skal til koncert med dem. Men jeg orker ærligt talt ikke. Hver gang vi mødes med dem, så er jeg bare usynlig. Så handler det hele kun om Liam. Og ja, gæt hvad... Vi skal også backstage. Jeg kunne ligeså godt blive hjemme. Men næh nej, jeg skal med. Igen. 

"Kom nu, Yasmine!", råber min mor igen. "Så slap dog af", siger jeg og sætter låg på min mascara. 

Jeg går ned af trapperne og ned i stuen til min mor. Ja vi bor i hus hvis i ikke havde regnet den ud. Selvom lejligheder også kan havde flere etager... Ligemeget.

Jeg skynder mig at tage mine slidte blå vans på. "Vi må vist også se og få købt dig et par nye sko", siger min mor på vej ud af døren. "Hvorfor?", spørger jeg lidt dumt. Der er allerede huller i og de er også ok beskidte. Men jeg kan faktisk godt lide dem. Det er ligesom bare min stil. 

"Husk nu at du ikke bare skal stå med snuden i din mobil hele tiden", siger min mor og lyder alt for mor-agtig. Jeg sukker bare. Min hjerne siger "hold nu kæft kælling" mens min mund siger "ok". Misforstå mig ikke, jeg hader ikke min mor, jeg er bare træt af hende. Men det er de fleste 15 årige piger nok. Tror jeg da. 

Vi kommer hen til stadionet hvor drengene skal spille. Folk har tegneti deres hoveder og jeg ved ikke hvad. Deres fan er fuldkommen syge i hovederne. En pige blev engang vildt sur på mig, bare fordi jeg kom til at kalde hende "one direction fan" i stedet for "directioner". Er der overhoved forskel?

"Kommer du?", spørger min mor som allerede står ude på parkeringspladsen, mens jeg selv sidder i bilen. "Ej mor skal jeg med?", spørger jeg selvom jeg udemærket godt ved at svaret er ja. "Hvad tror du?", siger hun og kigger sådan kom-nu-bare-agtigt. Jeg sukker og stiger ud af bilen. 

Vi går over og viser vores billetter og kommer derefter ind og finder vores pladser. For mig og min mor er begge enige om at vi ikke orker ståpladser. Koncerten varer også 2 timer. Gaaab.

koncerten går i gang og folk skriger som sindssyge. Jeg holder mig for ørene. En pige ved siden af mig står og hiver efter vejret. "Ej slap dog af", siger jeg til hende. Hun kigger bare ondt på mig indtil det går op for hende at jeg er Liams søster. "Ej må jeg få Liams nummer?!", skriger hun op i hovedet på mig. Sådan er det altid. Folk udnytter mig, bare fordi at jeg er Liams søster. Det er også det der er så irriterende. "Hvad tror du selv?",siger jeg og kigger væk fra hende igen. "Kælling", siger hun. Jeg lader bare som om jeg ikke høre hende. 

Efter koncerten viser vi vores backstagepas til en sikkerhedsvagt som viser os om bag scenen. Vi kommer ind i et lille rum hvor drengene sidderi et par sofaer. "Heey", siger Liam og giver mig og min mor et kram. "Hejlille skat hvor har jeg bare savnet dig!", siger min mor og krammer ham en gang til. Og så er det igen som det plejer. Mor tænker kun på Liam. De begynder at snakke løs mens jeg bare står og... Ja, jeg står enlig bare. 

Louis, Niall og Harry kommer over til mig. Det plejer de ellers ikkerigtig. "Hej Yasmine, længe siden var?", siger Harry. Jeg kigger lidt underligt på ham, for det er ikke noget han plejer at gøre. "Øhm... Ja det... Er det da", siger jeg lidt akavet. "Nå...", siger Louis og er mega akavet. "Nå...", siger Niall lidt efter. "Hvorfor snakker i overhoved til mig?", spørger jeg flabet. "Fordi Liam sagde vi skulle", svarer Niall. "Hvorfor i alverden sagde han det?", siger jeg. "Fordi...", begynder Liam der åbenbart har lyttet til vores samtale. "At vi har besluttet os for at invitere dig med det sidste halve år af turnéen", afslutter han sin sætning og ser glad ud. Jeg smiler lidt falskt og ligger hovedet på skrå. Wow. Sikke et vildt tilbud... Men nej, jeg kan ikke rigtig lide nogen af dem og jeg kender dem ikke særlig godt. Kun Liam selvfølgelig. "Øøhm... Jo... Det skal jeg lige tænke lidt over...", svarer jeg. 

Min mor trækker mig lidt væk. "Sig da ja!", siger hun og smiler lidt for meget. "Hvorfor? Jeg gider altså ikke rigtig", siger jeg. "Ej skat! Nu skal du ikke være uhøflig overfor dem vel? Sig nu bare at du gerne vil med", siger hun. "Okay så", sukker jeg.

Vi går lidt tættere på drengene igen. "Jo jeg vil da gerne med jer...", siger jeg. *akavet stilhed*. "Fedt, siger Liam og smiler. Jeg smiler tilbage. Falskt. For jeg er ikke vildt begejstret. "Okay vi skal afsted igen i morgen, så du skal skynde dig hjem og pakke", siger Liam så. "Jaer", svarer jeg og prøver på at lyde som om at jeg er glad. "Så henter vi dig i morgen og tager dig med til lufthavnen", siger han så. "Ja, men så må vi da hjem nu, ikke også skat?", siger min mor og kigger på mig. "Jo...", svare jeg og glæder mig allererede til at komme hjem igen. 

Vi går ud i bilen og køre hjem. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...