Love Makes Blind - Stolen ⎱1D⎰

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2015
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Færdig
Angelina-Rose Lawson (Angel) er 19 år og lever et helt almindeligt liv, indtil hendes bedste veninde finder sammen den verdensberømte Niall Horan, og Angel bliver inviteret til en fest hos ham. Det kan ikke andet end at gå galt.

Nyt kapitel udkommer hver søndag.

2Likes
0Kommentarer
565Visninger
AA

6. 5.1 Memories and choices

Jeg smed mig på min seng med hovedet i puden. Jeg var nødt til at ringe til Lily, og få snakket med hende. Jeg kunne ikke bære at skulle miste min bedste veninde.

Efter fire ring var der endelig svar på den anden side.
“Hvad vil du?” spurgte hun surt, uden at sige hej. Jeg kunne høre på hendes stemme at hun var grædefærdig. 

“Lily, jeg er virkelig ked af det” sagde jeg bare

“Da jeg fortalte dig at jeg troede Niall var mig utro, var det dig der var den fucking luder” udbrød hun. En tårer trillede ned ad min kind, fordi jeg vidste hun havde ret.

“Undskyld, Lily. Jeg kan slet ikke beskrive hvor ked af det jeg er” prøvede jeg håbløst. Hun sagde ikke noget.
“Er der ikke noget jeg kan gøre, for at gøre det godt igen?” spurgte jeg. Der var stadig intet svar.
“Lily, vi har været bedste veninder så lang tid jeg kan huske. Jeg har aldrig stolet på en, som jeg stoler på dig. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig. Jeg er en idiot, og jeg har behandlet dig som lort, og det fortjener du ikke”

“Nej, det gør jeg ikke” sagde hun bare. Jeg kunne høre på hendes stemme, at hun tænkte over tingene.
“Hvis du lover at du aldrig vil se Niall igen” forlangte hun.

“Lily, det ved jeg ikke om jeg kan gøre. Jeg tror virkelig han er den eneste ene” 

“Det troede jeg også en gang Angel. Men du må vælge. Hvis han er vigtigere end jeg er, er det lort det du lige lukkede ud før. Jeg bliver nødt til at vide du taler sandt, og det ved jeg hvis du dropper Niall for altid” sagde hun.

“Jeg bliver nødt til at tænke over det” sagde jeg og smækkede røret på. 

 

★ ★ ★

‘Har du fundet ud af det med Lily?’
Beskeden fra Niall tikkede ind kun få minutter efter jeg havde lagt på. 

Hun tvinger mig til at vælge mellem jer. Bliver nødt til at tænke over det.’

Forståeligt. Inden du beslutter dig vil jeg bare have at du skal vide hvor meget jeg elsker dig. Jeg har aldrig haft det på den her måde med nogen før. Det er som om vi er skabt for hinanden. Når vi er sammen føles alting rigtigt. Håber du har det på samme måde <3’

Jeg læste beskeden, og smed telefonen vredt ind i væggen.
“Hvorfor skal det være så svært?” udbrød jeg.
“Hvorfor er der ikke bare end af dem der er en idiot?” fortsatte jeg.

Lige så længe jeg kan huske har Lily været en den vigtigste del af mit liv. Hun havde altid været der for mig. Selv dengang mine forældre blev skilt, og jeg var et helvede at være i nærheden af. Det havde ikke skræmt hende væk. Hun havde altid været en enorm støtte. Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden hende. Hun var en del af min personlighed, og at miste hende, ville være som at miste en del af mig selv. Et helt specielt minde dukkede op i hovedet på mig:

Det var 3. klasse. Lily og jeg gik ikke i klasse sammen, og hun havde fået en masse nye og spændende venner. Det havde jeg ikke. Jeg sad alene på en sten i skolegården og græd. Nogle af drengene havde kastet mudder på min nye kjole. Pludselig forlod Lily sin vennegruppe og kom over til mig.

“Hvad er der sket?” spurgte hun og satte sig ved siden af mig på stenen.

“Drengene kastede mudder på min nye kjole” forklarede jeg og fældede en tårer.

“Det ser da smart ud. Din kjole er meget flottere nu” sagde hun. 

Jeg kiggede undrende på hende.
“Hvad mener du? Det er grimt” udbrød jeg.

Hun rejste sig fra stenen og tog en klat mudder i hånden, for derefter at kaste det på sin egen kjole. Jeg tog også en mudderklat op og kastede på hende. Hun udbrød en kæmpe latter. Den der helt specielle latter, hun altid havde haft. Hun tog endnu en klat, og kastede denne gang på mig. Der gik ikke lang tid før det havde udviklet sig til en kæmpe mudderkamp, og da frikvarteret var slut, var vi begge indsmurt i mudder. 

“Drenge er dumme” sagde hun så, og gav mig et kæmpe mudderkram.

Da vi kom hjem, fik vi begge mega meget skæld ud, men vi var ligeglade. Vi havde haft det sjoveste frikvarter nogensinde. 

Jeg kunne ikke holde smilet tilbage ved tanken. Jeg kunne ikke holde tanken om at miste hende ud. Men så var der Niall. Hans søde smil, hans dejlige øjne, hans venlige uskyldige personlighed. Selv efter de få dage, var jeg overbevist om at vi var soulmates. Jeg havde aldrig klikket så godt med nogen før. Aldrig havde nogen gjort mig så lykkelig. Når jeg så i hans øjne, hans smukke lyseblå krystaller, så jeg en fremtid. Når jeg var i hans arme, var resten af verden ubetydelig. Jeg ville aldrig få brug for andre, så længe jeg havde ham.  Det værste var at jeg vidste jeg ville elske ham mere end Lily nogensinde havde gjort. Det gjorde jeg allerede.

Jeg var lost.
Skulle jeg vælge min bedste veninde gennem 16 år, som altid havde været der for mig, og som vidste alt om, men stadig elskede mig?
Eller skulle jeg vælge den mest fantastiske dreng jeg nogensinde havde mødt, fordi han gav mig en følelse af tryghed og sikkerhed, som ikke fandtes andre steder, og som jeg sikkert aldrig ville finde igen?
Begge dele føltes rigtige, men stadig forkerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...