Bad teacher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 18 feb. 2016
  • Status: Igang
Nathalie er lige startet på en ny skole. Hun kender ingen. Hendes far er skredet fra hendes mor, og det hele går bare af helvedes til.
Der går dog ikke lang tid, før hun finder sig nogle gode venner... Men så møder hun sin engelsk lærer, Mr. Styles!
Hvad sker der mellem dem, efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende?

146Likes
81Kommentarer
25739Visninger
AA

7. Kapitel 7

Klokken var seks, da min alarm ringede. Jeg havde en forfærdelig hovedpine, og jeg havde ikke overskud til noget som helst. Mia var allerede stået op, for jeg kunne høre hende synge ude i badet. Jeg vendte mig om på siden og stirrede ud i luften. Jeg kunne godt fornemme, at det ville tage lang tid, før jeg kunne tage mig sammen. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Harry. Han skræmte mig ufattelig meget, men samtidig var jeg også meget betaget af ham. Af en eller anden uforklarlig grund. Han havde altid et bestemt konspirerrende blik i øjnene, der fik mig til at føle mig lille. Det var ikke en særlig god følelse, for jeg hadede at blive talt ned til. Jeg var vred. Jeg var sur. Jeg var træt. Men mest af alt - jeg var forvirret. Der var sket alt for meget inden for de sidste 24 timer, og mit hoved kunne bare ikke følge med længere. Jeg savnede min mor, barnligt, men i sådan en situation, havde jeg bare lyst til at ligge i armene på hende og græde ud. 

Mia brød hurtigt mine tanker, da hun kom gående syngende ud fra toilettet. Hun havde et håndklæde på hovedet og satte sig ned på sin seng for at tage sokker på. Hun kiggede over på mig og skar en hurtig grimasse: "hvad er der med dig i dag?"

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg havde det dårligt med at lyve overfor Mia, men jeg havde bestemt ikke noget valg. Hvis jeg fortalte hende om Harry og jeg, ville hun flippe ud, og så ville der ikke gå lang tid, før alle andre også vidste det. 

"Ikke så meget. Jeg er bare ikke helt kommet ovenpå efter det sidste døgn, og jeg har stadig lidt hovedpine". På den måde løg jeg ikke helt, jeg forskruede bare sandheden en smule. Hun nikkede og fortsatte med at tage tøj på. Jeg vendte mig om på den anden side, for jeg orkede ærligt ikke at skulle se de andre i øjnene i dag, mest af alt, Harry. Jeg spurgte kort Mia, om hun ikke ville fortælle til de andre, at jeg stadig ikke var på toppen, og at jeg lå på værelset, og det lovede hun, hvorefter hun forlod mig. Jeg trak mine natbriller ned over øjnene igen, men havde besværligheder ved at falde i søvn. 

 

Jeg vågnede ved lyden af en let banken på døren. Jeg satte mig forsigtigt og lydløst op i sengen, for jeg var bange for at svare. Tænk hvis det var Harry. Jeg var bare ikke klar til at se ham igen, for jeg var desværre begyndt at udvikle en frygt for ham. Der blev banket igen, og denne gang kunne jeg høre Mrs. Tiffanys stemme: "Nathalie, det er mig, Susan." Susan? Hvornår var vi begyndt, at tiltale lærerene ved deres fornavn. Nårh ja, Harry.

Hun åbnede døren og gik stille hen mod sengene, hvor hun derefter satte sig i Cilles seng. "Er du okay? Jeg har efterhånden svært ved at tro på, at du har ondt fysisk længere, måske bortset fra hovedet, men er din mentale tilstand i orden?" For pokker, hun lød som min psykolog, og for alt i verden, hadede jeg ham. Han var en tro kopi af 70'ernes ungdom, og efter min mening, var han ikke kvalificeret nok til at være en psykolog. Han har så svært ved at sætte sig i min position, og det skyldes desværre nok hans alder. Jeg ville skyde på, at han var i slutningen af de 50. Jeg nikkede og fakede et smil: "ja da, du skal ikke være urolig for mig, jeg kommer snart ovenpå." Løgn. Løgn. Løgn. Jeg løg. Jeg ville ikke snart være ovenpå, og hvis hun vidste, hvad der var sket, ville hun helt klart være urolig for mig. Harry ville blive sendt i fængsel, og jeg ville sikkert blive bortvist fra skolen. Jeg hadede det. Jeg hadede, at jeg ikke kunne fortælle nogen om det. 

"Okay, jeg tror dig, men jeg håber bare, at du også tror dig selv." hun smilede, rejste sig op og forlod mig. Nu var jeg endnu en gang alene. Jeg var rasende. Rasende på mig selv, fordi jeg ikke kunne styre mine følelser, og fordi jeg kastede mig over Harry første gang, jeg fik chancen. Jeg slog kraftigt ned i min madras, og tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg fortrød straks alt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...