Hvem end der banker på

Hvem end der banker på//Porcelænsdukken (1)//Porcelænsdukken anden udgave.

Lange køreture på The United States' landeveje giver tid til digte, tid til tanker. Her kommer (endelig) lidt af den smule jeg fik skrevet i sommerferien 2015.

5Likes
5Kommentarer
303Visninger
AA

4. TAK

TAK

 

Tak for i aftes

Tak for kager og kys og kærtegn langs livet

Kram og kruseduller på bordpladen

Lige indtil vinflasken væltede omkuld på sofaen

Jeg elskede dig

 

Tak for i nat

Da du fandt barndommen bagbundet bedende på knæ

Brandsår og bidemærker på kroppen

Men sjælen lever videre, siger du, så jeg skulle gå, lade dig ligge

Jeg omfavnede dig

 

Tak for i morges

Vi forstod fortidens forhold, fandens til fjendskab

Forfjamsket og fremmed for første gang

Spyt og bræk og skreg og skrig og regn langs gaderne, og jeg smækkede den hoveddør, du satte på klem,

Hjem

Jeg styrtede sammen i opgangen

 

Tak for nu

Tak for alt det der dansede dovent rundt i hovederne på os

Du dejsede om i mine døende arme, vi snublede så éns

Sandheden lever videre i sjælen, trods brandsår, bidemærker og kærlighed

To unge pigers kroppe

Sandhed;

Jeg elsker dig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...