by the ocean | luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2015
  • Opdateret: 30 nov. 2015
  • Status: Igang
hvori to forvirrede, unge mennesker mødes ved havet for at prøve på at løse deres fælles problemer.

6Likes
6Kommentarer
746Visninger
AA

2. uno

 

 

”Hvorfor ville du mødes med mig?”

Bitterheden var tydelig at høre i Evelyns stemme og alene ved synet af hendes ansigtsudtryk, kunne man se, at hun ikke var glad for denne situation.

Luke derimod, var ikke så bitter og ulykkelig. Han var glad, men det var selvfølgelig også kun fordi, at det var hans idé at de skulle mødes. Han havde håndteret hvad der skete i deres fortid en smule bedre end hun havde.

”Du må da også have villet mødes med mig, siden du rent faktisk dukkede op.” grinede han let.

For ikke meget mindre end to uger siden, havde Luke ringet til Evelyn og forslået, at de skulle se hinanden. Hvad han ikke havde regnet med var, at få det største afslag han overhovedet kunne forestille sig, hvor han oven i købet også fik et par smertefulde ord med sig, inden der blev lagt på. Det var første gang nu, at han kunne grine over det, og det overraskede ham meget, siden han havde været den følsomme i deres forhold.

”Hvis du bare skal stå og lave sjov og grine, så kan jeg lige så godt gå.” fastslog Evelyn hårdt, og var allerede i gang med at tage sin taske over skulderen igen, da Lukes hånd blidt blev lagt på hendes overarm.

”Du må ikke gå.”

Hendes lysebrune øjne borrede sig ind i hans krystalblå ved følelsen af hans berøring. Indeni hende fandt en eksplosion sted, men udenpå beholdte hun den kølige facade. Det sidste hun havde lyst til, var, at Luke skulle røre hende, for hendes stædighed og hendes stolthed var for stor, til at hun blot ved en enkelt berøring skulle bløde op, men på den anden side, så havde hun savnet den slags nærkontakt med ham. Der havde været en alt for lang distance mellem dem på det seneste, selvom det havde været nødvendigt.

”Luke…” sukkede hun, mens hun forsøgte at holde sammen på sig selv. ”Hvorfor skulle vi mødes?”

Den ene side af Evelyn havde mest af alt lyst til at gå. Sandet de begge to stod i var iskoldt og vinden der susede igennem hendes lange hår, fik det til at føles som om, at det var mindre end ti grader udenfor. Hvorfor han ville mødes med hende var det helt store spørgsmål, men hvorfor han ville mødes med hende på stranden ved det kolde hav, undrede hun sig også over. De kunne da bare mødes hjemme hos en af dem, eller på den lokale café, i stedet for her.

Luke tog en dyb indånding og kørte nervøst sin hånd igennem sit hår. ”Jeg ved ikke om det er en god nok grund, eller om det er den eneste grund,” mumlede han stille. ”men jeg ville gerne se dig.”

Han vidste udmærket godt, at der var mere end én grund til, at han ville mødes med hende. Der var flere end han kunne tælle til, men kun få han havde lyst til at sige højt. Han havde savnet hende så ubeskriveligt meget, men han turde ikke sige det til hende. I hvert fald ikke lige nu.

”Er det det?”

Det var ikke meningen at hun ville være så hård mod ham. Da de gik fra hinanden, var de begge sønderknust og hvis der var noget Evelyn hadede over alt på jorden, så var det at føle sig trist, for tristhed førte til sårbarhed og at være sårbar var lig med at være svag. Hun havde ikke lyst til at virke svag, men at hun så blev nødt til at være tarvelig og kontant mod Luke, var heller ikke noget hun havde lyst til.

”Evelyn-”

Hun tog en dyb indånding inden ordene forlod hendes læber. ”Jeg ville også gerne se dig. Det var derfor jeg kom.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...