Udvisket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 18 okt. 2015
  • Status: Igang
"Jeg forstår ikke hvorfor alle har så travlt med at elske hinanden lidt mere end de elsker andre."

7Likes
11Kommentarer
447Visninger

1. del 1

Jeg forstår ikke hvorfor alle har så travlt med at elske hinanden lidt mere end de elsker andre. 
For her danser jeg i øsende regnvejr med en lyshåret dreng i drivvåde cowboybukser, der får mit hjerte til at banke hårdt mod indersiden af mit bryst, og min mave til at kilde på sådan en helt fantastisk måde, der breder en glædelig følelse til resten af min krop - og det eneste jeg nogensinde har haft lyst til at kalde ham, er min ven. Han snurrer mig rundt i noget der oprindeligt skulle have været en yndefuld pirouette, og vores grin kolliderer i en tone, der får en ældre kvinde til at se nysgerrigt ud af sit loftsvindue, og få øje på to mennesker der deler en intimitet, som nogle kun kan drømme om. Jeg holder hans iskolde hånd mens vi gadedrengehopper hele vejen hjem til Adantevej, og væder om hvis tænder der klaprer højest, og hvis trøjeærme der drypper mest mod vejens nylagte asfalt, og jeg ser på ham så længe, at hans kinders røde farve helt minder mig om bolsjer og valmuerne der plejede at vokse langs vejen ved mit sommerhus. Jeg elsker ham, mens jeg senere vrider mit blonde hår over håndvasken, og indhylles i hans arme og vores morgenkåber og sutsko, og en svag duft af brændeovn og skovbærte breder sig i den lille forstadsstue, med udsigt til en have fyldt med regn og blade og barneminder om svømmebassin og skovjordbær. Jeg lader en dreng med brunlige øjne nusse mit uglede hår, mens vi deler en småkage og en blågrøn dyne, putter os lidt tættere ind til hinanden i en ske, og koncentrerer os lige meget om en film, hvis slutning vi kan i hovedet. Og jeg behøver slet ikke at skrive en besked til min mor, for hun ved altid hvor jeg er, når jeg ikke er hjemme, så jeg lukker øjnene i et lille øjeblik, og nyder trygheden ved at ligge i hans arme, og være ligeglad med om jeg har mascara rundt om øjnene og lugter lidt af uvejr.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...