please not me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 5 nov. 2015
  • Status: Igang
Mød Løkke som er 19 år, går på en skole som alle andre. Men hvad sker der når hun møde det kendte boyband one direction? og at de finder ud af at hun er et mobbeoffer? Vil hun tage i mod deres hjælp? og hvad sker der når der er to af drengene der falder for den lille uskyldig pige? Find ud af det her

(kan måske være stødene sprog for nogen)

4Likes
2Kommentarer
820Visninger
AA

4. kapitel 2

 

Løkke’s synsvinkel 

 

Der er gået en uge siden jeg sidst var på cafe’en, hvor jeg mistede min mobil. Jeg havde været i skole 3 dage i denne uge. Jeg har fået et par blå mærker af de populær piger på skolen. Jeg hader virkelig at sige at nogen er populær og så er der nogen som bare er i kulkældrene. I ved vidst allerede hvor jeg ligger. 

 

Lærere har også opdaget det de har gjordt ved mig. Så de har sagt at jeg ikke skal komme i noget tid. I don’t know. Men det skulle jeg, så nu har jeg en slags ferie. Lige nu ligger jeg i min elskede seng med min MacBook Pro og ser Viaplay. Jeg er igang med at se ‘familien fra bryggen’ Jeg kan faktisk ikke lide at se det, men jeg ser det kun fordi at det sjovt nok er i Danmark. 

 

Og nu når jeg snakker engelsk konstant, ville det måske være svært med tiden at huske dansk hvis jeg ikke snakker det lidt vær dag eller ser noget hvor de snakker dansk.  Og jeg vil ikke glemme det danske sprog.  

 

Men tilbage igen. Jeg ligger jo som sagt min seng og ser lidt af vært. Det tøj jeg har på, er meget enkelt, Jeg har en stor sort bluse hvor der står ‘smil’ Med et par grå joggingbukser og mine sorte hyggesokker. Mit hår er bare sat op i en rodet knold. Jeg har ikke noget makeup på da jeg ikke magtede, men hvem tager også makeup på når man har en aftale med sin seng hele dagen? Jeg kan nu meget godt lide det. Især nu når jeg ikke skal andet ind at ligge her hele dagen. Så ville jeg sige at det er det perfekte look, hæ. 

 

 

Klokken lige nu er 2:37 PM og jeg har ikke fået morgenmad i nu. Jeg magter virkelig ikke at skulle til at lave mad. Gid vi havde en kok der bare kunne lave mad til mig når jeg ville have det, ej det ville være synet for ham. For så skulle han da lave mad næsten hele tiden. 

 

Efter lang overvejelse fik jeg mig ud af sengen. Jeg skulle jo have noget mad på et tidspunkt. og gik ned af de mange trapper der nu var og ind til køkkenet hvor jeg med det samme gik hen til køleskabet for at se hvad der var. jeg tog nogle æg  og smør og en mælk med ud. og satte det på køkkenbordet. Derefter fandt jeg de andre ting der skal bruges til at lave pandekager. 

 

***

Jeg er lige blevet færdig med mine pandekager, og det tog da godt nok sin tid! Første dej kom jeg til at lave forkert så skulle jeg til at lave en ny. og så er der jo lige det med at lave dem på panden. Det er jeg ikke så vild med så jeg har den ikke på så høj varme så er jeg bange for at jeg brander det på. Så det endte lige med at jeg har brugt 2 timer på nogle pandekager....Yey.

 

Klokken er 4:52 PM og jeg har ikke fået morgenmad, waow. Jeg satte mine pandekager ved stueboret og hentede derefter et glas, en faxe kondi, en kniv og selvfølgelig også min nutella!! Seriøs jeg elsker det virkelig meget! og jeg ved at jeg ikke er den eneste. Lige da jeg satte mig ned smækkede jeg mine føde op på boret og tog fat i fjernbetjening og tændte tv’et og gik over Disney Channel. Der var lige startet en film sååå, hvorfor ikke se den? 

Jeg satte mig beder tilpas og satte min tallerken på mit skød og begyndte så ellers bare at spise.  

 

Da jeg var midt inde i filmen kunne jeg høre det ringe på. undrende kiggede jeg over mod døren. Ej sig ik at det er nogen fra skolen. Det kan jeg ikke klare. Det har været sådan en god dag hvor jeg ikke har fået noget at grimt at vide og det vil jeg nu heller ikke forløbligt. Jeg gik med små skridt hen mod døren. Da jeg lige var kommer hen til døren ringer det på igen. Jeg kiggede ud af et vindu der var lidt ved siden af vinduret så de ikke kunne se mig, men at jeg kunne se dem. 

 

Lige da jeg ser ud af vinduet, ser jeg at det ikke er nogen fra skolen, og der puster jeg helt lettet ud. Uden at tænke over mere går jeg hen til døren og låser den op så jeg kan åbne den. Det første det møder mit syn er et par blår grå øjne. De var nu meget flotte. “Hej, er du ik Løkke?” Jeg kommer til mig selv og ser over på ham der spurgte. “Øhhhh....hvor ved du fra at jeg hedder Løkke?” Spørg jeg akavet og klør mig lidt på armen. Vent lige lidt. Det er sku da de drenge fra cafeen. One Direction drengene. Hvorfor er de her? “Jo du glemte den her over på cafeen og så vil vi bare gerne aflever den tilbage” Siger ham med krøllerne og giver mig min mobil tilbage. Jeg er vildt forvirret. Hvordan har de fundet ud af hvor jeg bor? “Hvordan har i fundet ud af hvor jeg bor?” Siger jeg med en rynken i panden. “Det er lidt en lang historie me..” “Men hvis vi lige kan komme ind kan vi fortælle dig det helle” Afbryder krølle ham med det blonde hår ham. Og ikke nok med det, sender han mig et charmerene smil og går bare lige forbi mig og ind i mit hus. 

 

Hvad fanden har han gang i? jeg kigger forvirret tilbage.”Jamen, kom da inden for” siger jeg da lidt stille. Jeg kigger tilbage på de andre drenge og jeg for lidt forskelige blikke. Et ‘må vi komme ind’ blik og et ‘undskyld for ham’. Jeg laver et kast med hovedet som tegn på at de bare kan komme ind. Jeg kunne da ikke bare lukke døren i hovedet på dem. Eller kunne jeg? Nej det kan jeg ikke. Det er jo stadigvæk ham den anden inde i mit hjem. 

 

Jeg går til siden så de kan komme forbi. Jeg lukker døren efter dem og læner mig lige hurtig op af døren og lukker øjende lidt inden iden jeg går ind til drengende. Hvorfor tog jeg også over til den cafe den dag? og hvorfor kom de også lige? Og hvordan har de lige fundet mig? Gid det her går hurtigt. 

 

Jeg kom ind ind til en stue fyldt med drenge der sad rundt omkring. Ham med krøllerne og ham med det brune hår har sat sig i den ene tremands sofa og ham med det blonde hår og ham der også har brunt hår, bare ham jeg havde øjenkontakt med da jeg åbnede døren. 

 

Jeg satte mig i en lænestol og satte mig i skrædderstilling. Jeg kiggede på skift på drengene, for at sige at de bare skulle begynde med at forklar med hvordan de fandt mig. Men alligevel begyndte ingen af dem. 

 

Fedt.

 

Nej.

 

Det er ikke lige noget jeg har tid til det her. Ej okay, det har jeg faktisk, men i ved hvad jeg mener. 

 

***

 

Der er gået en time siden drengende var kommet. De har fortalt mig med hvordan de fandt mig. Og det var et eller andet med at de hade gået ind på min mobil og ind på facebook, og der havde de fundet mit navn? De fik så nogle mænd til at finde ud af hvor jeg boede? Og det var åbenbart ikke så svært da jeg bor hos min onkel, fordi han er ret så rig, og ejer mange dyre butikker ligesom hans kone. 

 

Lige nu er drengene her stadig væk. De har prøvet at komme ind på de beskeder jeg for, men jeg har vær gang snakket udenom. Og de har vidst fattet at jeg ikke gider at snakke om det. Noget jeg er meget glad for, er at de havde slukket min mobil efter de havde fået mit navn. Så har de ikke kunne se de beskeder jeg har fået. Prøv lige at tænk hvad de ville tænke hvis de så de beskeder. 

 

Okay det er lidt akavet det her. Vi sidder ikke og siger så meget, men jeg synes at drengene virker meget søde. Men de skal nok bare hjem nu. Så de kan gøre det de nu skal, lave sange og det man nu gør når man er kendt. 

 

“Nåår, men i skal vel også snart hjem?” Siger jeg ret så akavet. Uden at ligge mærke til det knække jeg mine finger. Det er først når drengene laver nogle ansigter som bare siger at de ikke er så glad for den lyd. Ups. Jeg knækker altid finger når jeg synes det er akavet eller når jeg keder mig eller lignede. 

 

“Jo, Det er vil også bedst” Svare ham med de brune øjne og brunt hår. Jeg har fået et indtryk af ham, at han er meget andsvarlig, men måske er det bare mig? De rejser sig alle sammen og siger farvel. Uden at have regnet med det står jeg med et par arme om mig. Jeg når ikke rigtig at tænke så meget over det før de er væk igen. Jeg ser hurtigt at det er krølle - Jeg kalder ham krølle - Men lige så hurtigt kommer der et par nye. Og sådan bliver det ved indtil alle har har deres arme om mig. 

 

Vi fik sagt farvel. Eller mit farvel var nok mere et mumlen. Og der gik ikke lang tid før jeg fik lukket døren efter den sidste var kommet ud. Det er nok det mest akavet farvel jeg nogenside har prøvet. Jeg er ikke vand til at kramme, så er det mere et håndtryk. Og det er kun når jeg skal med til noget med min onkels arbejde og det er ikke tit, kan jeg lige sige dig. 

 

Gud hvor er jeg blevet træt. Og jeg har ikke lavet noget særligt i dag. Jeg magter ikke at lave mad. Kan jeg ikke bare bestille en pizza? Jo, jo det gør jeg. Jeg halv løb in til min mobil - som er en Iphone 6s - og låste den hurtig op.

Ej  hvor tager det dog lang tid det her at tænde den. Da jeg kom ind poppede det bare ind med beskeder fra Facebook. Jeg magter ikke at se dem så jeg går bare hurtigt ind på en hjemme side hvor de sælger gode pizzaer. 

 

Nu var det jo bare med at vente. Der stod den ville være færdig om 30 min, men hvad skal jeg nu lave? Jeg kunne sætte en film på? Jaer det gør jeg. Jeg satte en eller anden film på. Ved ikke hvad en hedder men den skulle være en gyser? Og bare så du ved det ELKER jeg gyser, bare at du ved det. 

 

De 30 min. gik meget hurtigt. Og jeg fik min pizza. Og jeg kan sige dig, den er gude skøn. Den smager himmelsk.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...