Husker du dengang?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2015
  • Opdateret: 18 okt. 2015
  • Status: Færdig
Husker du dengang, alkoholen løb side om side med ilten i de røde blodlegemer?

11Likes
19Kommentarer
283Visninger
AA

1. Husker du dengang?

Husker du dengang

Hvor vi mødtes

Ovre ved

Seven Eleven

Hvor alle

De store børn

Drak

Sommersby

Henne ved

Hjørnet

Mens vi

Tyllede

En brunlig

Blanding

Af Fanta Orange

Og Coca Cola

Og legede

At boblerne

Drillede vores

Hjerne

Og vi rigtig

Følte os

Store,

Modne

Og stolte?

 

Og husker du dengang,

Hvor vi mødtes

Nede ved

Den frosne

Vraltende

I vores

Alt for store

Flyverdragter

Hvor vi fandt

En pind

Som vi

Grinende førte

Op til

Munden,

Ned igen

Efterfuldt af

Et pust

Af frossen

Damp

Præcis som

Far

Altid gjorde

Når vi rigtig

Skulle hygge os

En lørdag

Aften?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

Ovre ved

Det rustne

Gyngestativ

I SFO’en

Med sugerør

Og 100-krone-

toiletpapir

Og sugede

Lakridspulver

Op i munden

Som din

Storebror

Havde smuglet

Hen til dig

I det store

Frikvarter

Så vi

Kunne lege

At vi holdte

En rigtig

Voksenfest

Og vi vidste

At lykken

Ventede

Som pulverets

Farve

Ville falme?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

Henne i

Din mors

Gamle lejlighed

Der var indhyllet

I en støvsky

Af røg

Og sprit

Og vi var

Forvirrede

Over behåring

Og kondomer

Mens vi håbede

Din mor

Ikke

Ville savne

En Tuborg Royal

Eller to

Eftersom

De dannede

En rød tråd

I vores ellers

Så uklare

Verden?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

Nede i

Gyden

Hvor vi hostede

Over de

Nyrullede

Kings

Og følte os

Rigtig stolte

Og voksne

Fordi

Dit skæve

Smil

Og dine grønne

Øjne

Havde skaffet

Os dem

I Fakta

Sammen med

Din brors

Kørekort?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

Til den der

Fest

Vores nye

Venner

Fra gymnasiet

Havde inviteret

Mig til

Og hvor

Natten blinkede

I farverigt

Lys,

500-lapper

Og hvidt

Pulver

I en beskidt

Plasticpose

Og vi

Endelig

Følte os

Som en del

Af noget

Hvorefter

Aftenen forsvandt

I et sort

Hul

Af glemsel?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

I dit

Pantsatte hus

Og lå

I en bunke

Af grønne

Dåser

Mens vi

Klukkende

Førte

Den tiende,

Tyvende

Grønne flaskehals

Op til

Læberne

I et håb om

At drukne

Sorgerne

I den tynde,

Brune væske

Der efterhånden

Smagte

Af hverdag?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

Ude på

Parkeringspladsen

På min nye

Arbejdsplads

Og kæderøg

Nogle pakker

Rød Prince

Sammen med

Mine nye

kolleger

Fordi

Det hele bare

Var ved

At drukne

I et skrig

Af grædende

Unger

Og kimende

telefoner?

 

Og husker du dengang

Hvor vi mødtes

desperate

Nede ved

Den nedlagte

Station

I de sene

nattetimer

Og lettet

Tog et par

Af de piller

Der ville

Bringe os

Lykke

I en time

Eller to

Hvis ellers

Det halve

Af din

Klasse

På aftenskolen

Talte sandt?

 

Og husker du dengang

Hvor vi fandt os selv

Nede ved

Strandkanten

Kolde,

Gule

På kroppen,

Blå

I hovedet

Og spekulerede på

Om der nu

var nok

Hovedpinepiller

Tilbage

I køkkenskabet

Til at dæmpe

Den evige

Dunken

Der banker

Som et hjerte

I denne

Verden?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...