Dronningen

Liam kommer til Dronningsbergskolen i 9. klasse. Det er jo svært at komme til, når alle har dannet kliker. Men heldigvis var der en plads ved "De royales bord", hvor helt unikke Angel befinder sig.

1Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

2. Kapitel 2: Liam og Line

Sumpen er nogle bænke under et halvtag ved et basketballnet. Det bliver kaldt sumpen, fordi det ligger et sted, hvor åen bliver til en form for sø, der ligner en sump og går så videre som en fin å igen. ”Du kan være sikker på, at der altid er nogen hernede,” forklarer Phillip, der igen har taget armen om Liam. ”Specielt i weekenderne,” tilføjer Camilla. Hun har fundet vej op Angels ryg. ”Der er altid nogen, der sidder og drikker i weekenderne.” Liam er ikke vant til at drikke, men han kender godt de typer, der tror, at de er rigtig seje, fordi drikker på en legeplads eller et eller andet offentligt sted. Camilla fortsætter: ”Så hvis det ikke er dig, så bare lad være med at gå herhen om aftenen.” Det lykkedes Angel at får Camilla ned på jorden igen. ”Men ellers er her meget hyggeligt,” siger hun og trækker på skuldrene med et smil. Phillip slutter sig til nogle drenge, der spille ved basketballnettet. ”Vi ses Liam,” siger han uden at kigge tilbage.

Det næste sted, Liam bliver præsenteret for, er ’byen’. ’Byen’ består af stien, der krydser en vej. Butikker er der ikke nogle af, medmindre Super Brugsen tæller. Ellers er der et pizzeria, et værtshus og en Danske Bank. Ikke noget at prale af. ”Og det var så de mest væsentlige steder,” siger Camilla, da de bliver færdige med at forklare. Liam rynker panden. ”Men det var jo kun to steder?” Pigerne trækker på skuldrene. ”Tja,” begynder Angel, ”den her by er ikke ligefrem noget at skrive hjem om.” Hun stikker hænderne i den store lomme foran på sin store hættetrøje. ”Grunden til, at der går så mange på skolen, er fordi, der kommer en del inde fra de andre byer i omegnen, fordi vi har sådan et godt rygte.” Camilla ser forvirret ud. Hun spørger, hvor længe Liam har boet i byen. Angel svarer, inden han selv når det. ”En måned.” Hun smiler til Liam. Camilla tænker sig lidt om. ”Hvordan kan du så ikke have set det hele før?” spørger hun og ser på Liam som om, han lige er dumpet ned fra rummet. Nu står Liam med et forklaringsproblem. Han ved jo inderst inde godt, at det er lidt underligt at blive på sit værelse i en hel måned, men det er altså, hvad han har gjort. Lige fra han flyttede ind med sine forældre, har han bare siddet på sit værelse foran computeren. Spillet. Læst bøger. Liam kan godt lide at læse. Det er endnu en grund til, at han synes så godt om Angel. De har det til fælles.

Han kan huske, hvordan hans forældre var kommet ind til ham. ”Liam, hvorfor går du ikke udenfor og ser byen?” Hver gang har han bare viftet dem væk med hånden. Han overhørte en dag en samtale, de havde. Hans mor var bekymret for ham. De sad inde ved spisebordet og snakkede, mens Liam var på toilet. Han kunne svagt høre, hvad de sagde. ”Jeg vil bare ikke have, at han sidste år i folkeskolen skal være ligesom på den gamle skole,” havde hans mor sagt. Inderst inde var han også selv en smule bange på det tidspunkt. Men da han blev placeret hos Angel og ’De royales bord’, forsvandt noget af den frygt. Han kan også huske, hvordan hans far havde trøste hans mor. Det har han altid været god til. Liams forældre er som en dynamisk duo. De har altid hjulpet hinanden, og de har aldrig haft nogle problemer med hinanden. Nogle gange tvivler Liam på, om deres forhold overhovedet er sundt, eller om der bare er en hel masse, de ikke fortæller ham. De er ikke engang gift, hans forældre. Det er sikkert derfor, det går så godt. Mange har fortalt Liam, at det er mærkeligt, men det synes han nu ikke.

Liam har ikke lyst til at sige, at han bare har siddet inde en hel måned. Men én ting har han lært af alle de der kliché teenage-film, som hans kusine har tvunget ham til at se: Starter man ud med at lyve, så ender man med at miste alle sine nye venner. Men de tilgiver én igen, når man bliver ballets dronning og holder en emotionel tale. Men Liam er ikke en pige, der kan blive ballets dronning, så han må bare være ærlig.

”Helt ærligt, så har jeg bare været derhjemme.” Han venter på en reaktion fra pigerne i noget, der føles som en evighed, selvom der kun går et sekund eller to. Så siger Angel: ”Jeg kender det godt. Da jeg kom hertil holdt jeg mig også mest for mig selv det første stykke tid. Jeg lærte til gengæld, hvor vigtigt det er, at man åbner sig op overfor andre.” Det får Liam til at smile. Han har ikke engang overvejet muligheden, at Angel ikke har gået på Dronningsbergskolen lige fra start. Tanken gør ham nysgerrig. ”Hvornår kom du hertil?” Angel ser op fra jorden og kigger Liam direkte i øjnene. ”Syvende,” siger hun og smiler. Camilla står lidt akavet og ser til. ”Nå men, jeg må hellere smutte hjem. Jeg skal hjælpe min mor med noget shit. Angel kommer du med? Vi skal samme vej.” Angel nikker, ”Ja, jeg skal også hjem,” siger hun og taler så til Liam, ”mine forældre kan godt lide at spise tidligt, så jeg skal hjælpe med maden, men vi ses i morgen.” Hun smiler, og Liam smiler også, da han siger, at det gør de i hvert fald.

Da Liam kommer hjem, bliver han mødt af en bølge af raseri fra sin mor, som har været ude af sig selv, fordi hun ikke har anet, hvor han har været. ”Jeg har været ude med nogen fra klassen,” siger Liam forskrækket, ”det skrev jeg da også til dig?” Men Liams mor har i hvert fald ikke modtaget nogen besked. Liam finder sin telefon frem og kigger på den. ”Det må du undskylde,” siger han, ”jeg glemte at sende den. Jeg skrev den, men jeg fik ikke trykket send.” Moderen, der er faldet ned igen, trækker på skuldrene. Det er jo, hvad der sker. Hun vil alligevel gerne høre om Liams dag. De sætter sig i sofaen, og så begynder Liam ellers at fortælle om ’de royales bord’ og om Karina, klasselæren. Han fortæller også om, hvor søde de alle sammen er ved hinanden. Hans mor synes, det er dejligt, at han er kommet sådan et godt sted hen. Hun rejser sig og går ud i køkkenet. Der står hun og fumler med nogle forskellige ting i noget tid. Da hun kommer tilbage, har hun et fad med. På fadet er der et bredt udvalg af kiks og ost. ”Far kommer hjem om ikke så længe,” siger hun og smiler, ”så jeg tænkte, at vi alle kunne sidde og hygge os lidt.” Marethe hedder hun, Liams mor. Hun har altid elsket, når de alle tre sidder sammen og snakker. Nogle gange spiller de også spil. Hun siger, at det giver en rigtig følelse af familie.

Liams familie er ikke særlig stor. Hans far, Leo, er enebarn, så der er hverken onkler eller tanter eller kusiner på hans side. Kun farmor. Marethe har til gengæld en bror, som også tilfældigvis er Leos rigtig gode ven. Det var sådan, han mødte Marethe. Onkel Per er gift med tante Laura. De er et helt almindeligt ægtepar, der har et enkelt barn. Ligesom Liams forældre. Bortset fra, at de ikke er gift. Det barn, Per og Laura har, er Liams kusine. Line hedder hun. De to har altid været rigtig tætte. Bortset fra Carlo, er Line Liams bedste ven. De er lige gamle og ser hinanden tit. Derudover, er der selvfølgelig Liams mormor og morfar, som han og Line elsker at besøge. Det gør de også ofte. Det sker, at de tager derud over en weekend og får styr på nogle lektier. De bor på en stor gård, som en yngre mand på alder med Leo passer. Det er en aftale, han har lavet med morfar. De ejer og bor på gården, mens han får lov til at dyrke på markerne, der hører til. Morfar siger altid, at der bestemt ikke er nogen grund til at flytte derfra, bare fordi han ikke kan passe de satans marker mere. Det, Liam og Line elsker mest ved at komme på besøg, er mormors mad. Mormor laver den bedste mad i verden. Ligesom alle andre mormødre. Det er en slags indbygget evne, som mormødre har: De laver perfekt mad. Når familien samles kommer farmor også med. Hun bliver ligesom betragtet som en del af mors side.

Der sidder de så og spiller matador og spiser kiks. Selv om Liam har lidt svært ved at indrømme det, så elsker han det også. Han elsker at tilbringe tid med sine forældre. Han ved godt, at det sikkert ikke er helt normalt for en teenage-dreng, men det gør han altså. Det matadorspil, de sidder med, har de haft så længe, Liam kan huske. Der mangler to brikker, og nogle af pengesedlerne har de selv måtte lave, fordi nogle er blevet væk eller gået for meget i stykker til at kunne bruges. Kiksene og osten bliver hurtigt fortæret. Længe inden Leo lander på Liams hotel og må pantsætte alt for at betale, så Liam kan vinde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...