Dronningen

Liam kommer til Dronningsbergskolen i 9. klasse. Det er jo svært at komme til, når alle har dannet kliker. Men heldigvis var der en plads ved "De royales bord", hvor helt unikke Angel befinder sig.

1Likes
0Kommentarer
165Visninger
AA

1. Kapitel 1: Da Liam mødte Angel

Hendes smil er det første Liam opdager, da han træder ind af døren til klasseværelset. Første skoledag er for det meste en god dag. Man ser alle sine venner igen og snakker om sommerferien. Sådan er det bare ikke, når man ikke kender sine nye venner. At starte på en ny skole i 9. klasse er det værste. Alle har fundet hinanden og dannet grupper. Men det smil gør noget. Det byder én velkommen. Alle de andre elever smiler selvfølgelig også, men det er ikke deres perfekte, hvide tænder, der fortryller Liams første sekunder på Dronningsbergskolen. Egentlig et lidt besynderligt navn til en skole, men ak ja. Det er altså Angels bord, Liam ender ved. Skråt overfor ham sidder Angel, på hans venstre side en dreng, der hedder Phillip, og overfor Liam sidder en pige, der ser ud til at være en god veninde af Angel. Hun hedder Camilla. "Velkommen til de royale's bord," siger Phillip. Liam siger pænt tak, selvom han stadig er en smule tryllebundet af Angels smil. Bordet, de sidder ved, er placeret i det bagerste hjørne af lokalet. Gruppen, Liam er endt i, ser ikke ud til at være den mest koncentrerede og engagerede gruppe. Phillip og Camilla sidder mest og sender sedler og dumme blikke til hindanden. Angel er meget koncentreret om sit papir. Liam kan ikke helt se, hvad hun laver, men hun ser ud til at være meget optaget af det. Lærerinden hedder Karina. Hun virker til at være tæt knyttet til klassen, en rigtig skolemor. "Angel min engel?". Angel ser op fra sit papir med et ryk. Hun siger ikke noget, ser bare spørgende på Karina.

"Vil du gå op på biblioteket og hente kassen med romanen, som vi skal til at læse? Der står et skilt på kassen med mit navn på", siger Karina igen efter et par sekunders ventetid. Angel ser stadig forvirret ud, men så går det op for hende, hvad hun har fået til opgave at gøre, og hun svarer:

"Jo, selvfølgelig, men jeg tvivler stærkt på, at jeg kan bære dem selv". Hun løfter øjenbrynet. Karina trækker lidt i mundvigen.

"Okay, så tag Liam med dig. Så kan han også se lidt af skolen." Hun smiler til Liam.

Angel smiler også til ham og rejser sig så. Liam følger høfligt med. De forlader den lille tilbygning, der tilhører 9. klasserne, og bevæger sig over mod den store skole, der rummer resten af eleverne og de 'travle' lærere. Angel er en pæn pige, synes Liam. Han kan godt lide, at hun ikke ligner en, der prøver lige så meget, som så mange andre piger gør. Hendes mørkeblonde hår er sat op i en rodet knold, og hovedet er fri for makeup. 

"Hvor længe har du boet her?", spørger hun ud af det blå.

"En måneds tid." 

"Jeg tror, at du vil kunne lide det her. Folk er ikke så perfekte, som de er så mange andre steder. Forstår du, hvad jeg mener? Alle skal bare være ens og ikke gøre noget, der kunne tildele dem det mindste opmærksomhed. Sådan er jeg ikke, og sådan synes jeg ikke verden bør være. Jeg snakker meget, gør jeg ikke? Det må du undskylde."

Liam bemærker ikke, at Angel er stoppet med at snakke. Han kan godt lide det, hun sagde. Desuden har hun ret. 

"Det er okay. Du har helt ret," siger Liam, i det de træder ind på biblioteket. Der er ikke nogen derinde. Ikke at han ligefrem havde forstillet sig, at der ville være propfyldt af mennesker.

"Alle har bare så skide travlt med at ligne hinanden, at man næsten skulle tro, de var lavet med en kopimaskine. Altså... Misforstå mig ikke. Jeg hader ikke nogen, men nogle folk skal virkelig få sig en personlighed," forsætter Angel igen. De giver sig til at lede efter kassen med romanerne. Der går lidt tid før de finder den. Sikkert fordi, de koncentrerer sig mere om at kigge på bøger end at finde kassen. "Ja, jeg er lidt af en bognørd," siger Angel, mens hun kigger rundt på hylderne. "Jeg vil hellere læse en god bog, end jeg vil se et eller andet dumt reality show," Det er en holdning, Liam synes om. Kassen har stået alene i et hjørne hele tiden. Angel forsøger selv at løfte kassen fra gulvet, men forgæves. Liam slutter sig til hende. Det går bedre. Kassen er stadig tung, men det lykkedes de to at få den ned til klasselokalet. 

Det ringer ud til frikvarter, og Liam følger med Angel, Phillip og Camilla ud i gangen og hen til et større fællesareal, hvor de sætter sig på nogle gigantiske puder, der former en stor siddeplads. Der er plads til mange på den. "Den bliver kaldt klumpen," begynder Phillip, "det er her, de fleste sidder og hænger i frikvarterene." Liam bemærker en pige med down syndrom, der nærmer sig. Angel smiler. "Hej Lina, hvordan gik diktaten?" Lina stopper op foran dem. "Den gik godt, tror jeg. Jeg følte mig slet ikke stresset denne gang." Hun førte sit hår bag øret, og Angels smil bliver endnu bredere. "Hvor dejligt! Jeg er glad for at høre, at det går frem af." Det giver et sæt i Camilla, som om hun lige pludselig kom i tanke om noget. "Og Lina! Det her er Liam. Han er lige startet i dag." Camilla smiler til Liam, og han rækker hånden frem mod Lina. "Rart at møde dig," siger han høfligt. Lina tager hans hånd, fniser lidt og går så videre. Liam kan ikke undgå at bide mærke i, hvor søde alle er ved hinanden her. En pige som Lina ville blive mobbet groft på hans gamle skole. "Det kan da ikke have været en fed skole at gå på så," kommer det fra Phillip. Liam begynder at tænke tilbage på, hvordan han selv havde det rigtig dårligt med at gå der. Da hans bedste ven flyttede i slutningen af 7. klasse, begyndte alt at gå dårligt. Han blev stille, og hans karakterer sank. Da besluttede hans forældre, at det var på tide at gøre noget ved det. "Bestemt ikke," svarer han med foragt i stemmen. "Hvorfor er det egentlig, at du flyttede skole," spørger Angel nysgerrig. Liam tøver lidt. "Min far fik et nyt arbejde, så det var bedst for økonomien, at vi flyttede." De andre nikker forstående. Men de nikker til en løgn, tænker Liam. For det er ikke derfor han flyttede. Det er rigtigt, at hans far fik nyt arbejde, men det kom først efter, de flyttede. Da han flyttede, lovede Carlo, at han og Liam skulle besøge hinanden, og det har han holdt. Han kommer og besøger Liam næste weekend. 

Efter skole, da Liam pakker sine ting sammen, foreslår Angel, at det royale bord viser ham lidt rundt i byen. Liam takker ja. Det kunne være rart at lære byen at kende. 

Da de kommer lidt væk fra skolen, kan Liam ikke styre sin nysgerrighed mere. "Så øhm," begynder han, "hvorfor 'De royales bord'?" Phillip og Camilla griner lidt fjernt, indtil Phillip begynder at forklare. "Det er fordi, englebarnet Angel her," "lad nu være med at kalde mig 'englebarn'," bønfalder Angel. Phillip insisterer på, at det er sandt, inden han fortsætter, "Angel er 'Dronningen af Dronningsberg' ser du." Angel holder sig for ørene, mens Camilla skraldgriner. Phillip tager armen om Liams skulder og siger meget alvorligt: "Der er en grund til at vores skole er så herlig. Det er vores lille engel derovre, der har sat det søde image." Han peger på Angel, der nu har vendt sig om, så hun går baglæns for at kunne se, hvad Phillip laver. "Alle ser op til hende, forstår du. Har du ikke lagt mærke til, at ingen ligner hende?" Camilla afbryder: "Rolig nu Phillip! Han har kun været her en dag. Giv ham lidt luft!" Phillip trækker armen til sig, og siger roligt: "Resten af eventyret om Dronningberg kan du få på et andet tidspunkt." Han blinker med det ene øje. Angel vender sig om og går almindeligt igen. De går på en sti langs en å. Man kan kun se små klatter af himlen mellem alle træerne. Liam beundrer Angels udseende, selv om han kun kan se hende bagfra. han tænker over det, Phillip sagde, at ingen ligner hende. Når han tænker sig om en ekstra gang, kan han godt se, hvor unik hun er. Håret i den rodede knold. Sorte leggings og et par slidte sko, som hun nok har købt billigt. En stor hættetrøje fuldender det rebelske look, der signalerer, at hun ikke er som andre. På hætte trøjens ryg står der: "Queen" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...