Skriv!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2016
  • Status: Igang
Er du igang med en roman? Eller arbejder du mest på små tekster? Lige gyldig hvad, så gælder det om et skrive!
I denne blog vil jeg forsøge at komme med nogle både klassiske og alternative måde til at spice din tekst op på.

85Likes
54Kommentarer
5534Visninger
AA

7. 7 grunde til at skrive en roman

Jeg er en ret stor fan af romaner. Både at læse og skrive(især skrive!), men hvorfor springe ud i romaner, når man ligeså godt, kan holde sig til noveller?

 

Her har du syv grunde til at overtale dig selv til at springe ud i det:

 

1. Du har altid noget til at tage dig til

Aldrig noget med at sætte sig ved computeren med et tomt dokument og bare stirrer på den blinkende cursor indtil kattevideoer på Facebook vinder din opmærksomhed.

 

2. Det styrker din selvtillid

Hvor sejt er det lige at kunne sige, at man har skrevet en roman? Det tager dig til et helt andet niveau ift. at tage dig selv seriøst og blive taget seriøst som forfatter.

 

3. Erfaringen det medbringer kan ikke byttes for guld

Øvelse gør mester, og når du skriver en roman, kommer du ud i så mange ting, at erfaringen du står med bagefter gør dig til en helt anden og bedre forfatter. Det at skabe noget så stort, er ligesom når man får sit første fritidsjob, man bliver meget mere ansvarlig og får en helt anden tilgang til skrivning.

 

4. Du har mulighed for at komme ud hos forlagene

De færreste forlag modtager novellesamlinger fra debutanter - og med en roman i hånden har du en langt større chance for at komme igennem.

 

5. Du kommer ind i en skriverutine

Når du skriver en roman, kommer du automatisk tvunget ind i en skriverutine med fx at skrive 1 time hver aften efter, du har spist. Dette holder ved, når du er færdig med romanen.

 

6. Følelsen af at skabe noget stort

Det der med at skabe noget stort - både gennem processen og bagefter, er helt særligt, fordi man udfordere sig selv på helt andre måder.

 

7. Du kommer tæt på dine karaktere

Under sådan en roman, når man altså virkelig at komme helt ind på livet af sine karakterer, og det er virkelig helt specielt bare at kende dem ud og ind - bedre end man kender sig selv.

 

(en lille ekstra grund, som ikke tæller med, så jeg kan holde mig til mit 7-tals tema). Når du først har skrevet den første roman, er de fremtidige meget mere overskuelige

Det er ligesom, at det er nemmere at løbe et marthon, når man har løbet et før, så er hver roman sin egen, men jo flere romaner man skriver, jo mere rutineret bliver man.

 

Så er det da bare at komme igang med den roman, hva'? Hvis du er igang med at finde på en undskyldning, så (gen)læs lige de 7 grunde grunde til, at du aldrig har skrevet en roman ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...