There's nothing wrong with me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2015
  • Opdateret: 24 nov. 2015
  • Status: Igang
*Der vil være halvt dansk og halv engelsk*


0Likes
0Kommentarer
697Visninger
AA

1. D

 "En konstant ukontrolleret smerte, der sidder lige under huden og presser sig på. Den skriger, og den slår. Den vil gøre alt for at trænge igennem, og sprække din hud. Du kan græde, du kan grine. Den er der hele tiden. hvert eneste minut, uanset hvor meget du prøver at glemme den. Men når snittet kommer, blodet drypper ned på gulvet.. der får du lettelsen. smerten forsvinder i få sekunder."

 

Torsdag d 15 Oktober: 

Imorges startede ellers stille og roligt. Jeg fik lov til at sove længe, og tage det stille og roligt. Mor og jeg hyggede og alt var næsten som det plejede. Uheldigvis skulle jeg stadigvæk i skole, selvom jeg håbede at jeg kunne blive hjemme. Mor satte mig af udenfor skolen. Da jeg gik ned af gangen kunne jeg mærke at jeg fik det dårligt. Hele min krop skreg at jeg skulle væk derfra, og mit hoved brændte. Jeg stoppede op et par meter fra klasseværelset, men besluttede mig for at bare gøre det. så slemt kunne det vel ikke være, vel? Men ligeså snart jeg kom ind var 25 blikke printet på mig. De kiggede alle op og ned af mig, og gav mig de tydeligste elevatorblikke. Bare ikke de gode: "wow, hun er flot".. more like, de der "ad, hun er grim." sådan rigtig hånske.. du kender dem 100p. Fra det sekund jeg trådte ind i klassen, og jeg gik ned til min plads ca 5 m derfra, tror jeg at ihvertfald 20 mennesker havde råbt af mig. "årh, hvad så fede hval? Du har taget på mens de har været hjemme!" "Shit, prøv lige at se hende. fuck hun er grim." "Øv, hun er ikke død af anoreksi endnu. Så må vi bare få hende til at skippe frokosten idag." "Må vi se dine arme eller er alt huden snart skåret af, din cutter so?!" alt sådan noget.. du har ingen ide om hvor ondt det gjorde, virkeligt. jeg kunne bare slet ikke være der mere. jeg fik denne her forfærdelige følelse jeg altid får når jeg bliver ked af det. jeg har det som om hele min krop er ved at sprænge i luften, og der ligger en bombe under huden på mig. jeg begynder at græde helt ukontrolleret og jeg lukker helt ned. alt bliver helt sort indeni. jeg kan næsten ikke se noget. Dem der har set det siger jeg bare sidder og svajer frem og tilbage. Jeg løb ned til toilettet og låste døren. så meget smerte der bare ikke ville komme ud. jeg havde svært ved at trække vejret fordi jeg græd for meget.. jeg ringede til min mor, og hun kom og hentede mig. Jeg sagde jeg bare ikke kunne overskue at være i skole, og hun hoppede på den. Ligeså snart vi kom hjem løb jeg dirrekte op til toilettet, og låste døren. endelig.. smed tøjet, og ind under bruseren. skrapere er utroligt skabbe, hvis du holder dem i den rigtige retning.. et snit.. to snit.. tre snit.. fire snit.. fem snit.. seks snit.. syv snit.. jeg græd voldsomt. blodet der drypper ned på gulvet. det gør så ondt. som at vælte hovedet dirrekte ned i asfalten. så meget smerte. Men også letteslte. for ligeså snart du har skåret kommer lettelsen. følelsen af at du springer i luften af smerte forsvinder. for meget få sekunder. Bagefter sidder den lige i brystet og banker hele tiden mod huden. Den er der hele tiden. 24 timer i døgnet, sidder klar til at eksplodere. Der skal ingenting til. Man kan ikke styre det. Det kommer ud af ingenting. men det gør så ondt. 

 

"I don't know why everybody hates me so much. well, maybe now i do, cause now i hate me too. I really don't see the reason for talking.. for breathing, or for living anymore.. It hurts to much to even try. i can't do this anymore, i can't go through every single day pretending I'm happy, when the only thing in my head is how to die a way that will hurt my family the least." 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...