Alt & Intet

alt det der aldrig blev sagt om før, mens og efter kærligheden var til stede, om alt og intet i dette skøre liv

2Likes
2Kommentarer
924Visninger
AA

19. benægtelse

 

 

Benægtelse

 

du vil møde en dreng

og hans grønne blik vil fange dit

og det vil fortælle dig 

at du skal løbe så hurtigt du kan

i den modsatte retning

 

men du vil ikke lytte

for han vil lægge sin arm om dig

og hans læber vil bede dig om

at nedlægge hegnet om dit hjerte 

 

hans øjne vil skrige af dig

at han knuser folk

der bærer hjertet på ærmet

 

men du vil være ligeglad

for han kører sine fingerspidser

gennem dit hår

og hvisker løfter om forevigt ind i dit øre

 

hvis du kigger nøje efter

vil hans øjne udvise minder

om pigerne før dig

pigerne som ikke nåede ud af hans favn

i live

 

men du vil vende hovedet

for hans mund på din hals

på dit kraveben

vil få dig til at føle 

at han sætter ild til alle nerverne i din krop

og du vil ikke tro på

at du vil brænde dig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...