The new neighbours (Caspar Lee & Joe Sugg)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2015
  • Opdateret: 15 maj 2016
  • Status: Igang
Robin Forrest flytter ind i sit nye hus, der ligger i udkanten af London. Hun er født og opvokset i Bradford med sin mor, far og hendes 7 ældre brødre.
Da hun får nøglerne begynder tingene at ændre sig drastisk.

20Likes
0Kommentarer
5891Visninger
AA

4. Kapitel 4

"Kom nu Hood!" grinte Ash, og trak mig med op af trappen til nummer 6. "Nej! Jeg tør ikke! Jeg vil ikke!" grinte jeg, og prøvede at gå ned af trappen. Ash gik helt ned til mig og tog fat om livet på mig. Han gik op af trapperne og bankede på. Han satte mig ikke ned før han hørte skridt inde bag døren. "Hvor er du dum." hviskede jeg da han havde sat mig ned.

 

"Hej?" sagde ham der åbnede døren. "Hej. Jeg hedder Robin Forrest og bor lige inde ved siden af. Jeg tænkte på om i ville komme over og spise middag med min bror og jeg i aften?" skyndte jeg mig at sige. "Undskyld hvad sagde du? Det eneste jeg fik med var jeg hedder Robin Forrest." grinte fyren. "Det hun spurgte om var, om i gad spise middag med hende og jeg i aften. Forresten er jeg Ash Forrest hendes storebror." forklarede Ash. "Prøv lige og vent. CASPAR!" råbte fyren. "JOE?" råbte Caspar tilbage. "Kom lige!" råbte Joe. Jeg kunne høre en sukke og tunge skridt ned af trappen. "Vil vi spise med de to unge mennesker her?" spurgte Joe. "Hvem er det?" spurgte Caspar. "Robin Forrest som lige er flyttet ind ved siden af og hendes storebror Ash Forrest." forklarede Joe. "Det kan vi da godt. Vi skal alligevel ikke noget som helst." svarede Caspar. "Forresten hedder jeg Joe Sugg og det er min roommate Caspar Lee." præsenterede Joe. "Hvornår skal vi komme?" "Skal vi sige klokken 18?" spurgte jeg. "Det lyder godt. Så ses vi der Robin." sagde Joe og smilte. "Se Hood. Det var ikke så slemt." grinte Ash da vi gik ned af trapperne og over til mit hus igen. "Stop." mumlede jeg irriteret. 

 

"Hvad skal vi have?" spurgte Ash. "Jeg ved det ikke." mumlede jeg og kiggede i mine ting. "Vi kan få luft frikadeller og sky kartofler." "Sjov. Skal vi tage ud og købe ind hurtigt?" grinte han. "Ja det burde vi nok." sagde jeg og tog mine bilnøgler og min pung. "Vi tager min bil!" 

 

"Okay vi kunne købe hakkekød til små bøffer og pomfritter også få bearnaisesovs til." foreslog jeg. "Du bestemmer, det er dine gæster!" grinte Ash. "Husk øl og sodavand." "Jaja. Så bliver det vores aftensmad. Jeg køber altså også slik og chips. Uuuh og småkager! Vi skal også have en eller anden form for dessert. Skal det ikke bare være is?" udbrød jeg. "Haha. Jo vi køber nogle forskellige slags flødeis i bøtter som vi kan servere, hvis de vil have det. Ellers spiser vi det bare selv." svarede han. 

 

"Gider du lave pomfritter og smide isen i fryseren? Uh og sætte øl og sodavand i køleskabet." sagde jeg. "Ja selvfølgelig." svarede Ash. "Hvad er klokken?" spurgte jeg. "16.30. Der er 1 timer og 30 minutter til de kommer." svarede han. "Okay. Så er der god tid. Jeg starter med at lave sovs, også sætter jeg bøffer på panden. Godt jeg er en pige, så kan jeg multitaske." stønnede jeg. "Åååh. Det kan drenge altså også!" råbte Ash ude fra gangen, hvor fryseren og køleskabet til sodavande stod. "Hvorfor tager du så kun isen med ud og ikke alt der skal derud med?" råbte jeg tilbage. "Ti stille!" snerrede han tilbage. "Uf. Nogen er vidst irriteret." grinte jeg. "Stop. Hvor er du dog nederen." grinte han. 

 

"Så er sovsen og bøfferne klar. Hvad med pomfritterne?" sagde jeg. "De er færdige liiiigeeee.... Nu!" sagde Ash og kom ind i spisestuen med pomfritterne. "Så er der ikke lang tid til de kommer." Det bankede på døren. "Flyt dig Ash! Jeg åbner. Det er mit hus!" sagde jeg og skubbede ham til siden. "Nej vent. Ash du åbner! Jeg ligner lort." "Piger!" sukkede han og gik ud i gangen, i mens jeg løb op af trapperne for at skifte. 

 

"Heeej." udbrød jeg da jeg 5 minutter senere kom nedenunder. "Hej." sagde de i kor. "Vil i have noget og drikke? Jeg har øl, mokai, sodavand og vand." tilbød jeg. "En øl lyder godt." svarede Joe. "Ja det samme til mig." sagde Caspar lidt efter. "Du overvejede seriøst en mokai." kunne jeg høre Joe grine. "Nej jeg gjorde ej." sagde Caspar. Jeg tog tre øller med og en mokai til mig selv. "Her. Bare tag plads." sagde jeg og rakte dem deres øl. "Tak." sagde de i kor. 

 

"Nå fortæl lidt om dig selv Robin." sagde Caspar og kiggede interesseret på mig. "Robin?" "Hood Caspar har lige spurgt dig om noget." grinte Ash. "Ups. Jeg bliver ikke kaldt Robin normalt. Øh ja. Jeg kommer fra Bradford, hvor jeg boede sammen med min mor, far og 7 ældre brødre. Jeg bliver normalt kaldt Hood, mini, mini Hood, Forrest, Hoodie og sådan noget. Jeg er lige fyldt 20 inden jeg flyttede herhen. Som i ved flyttede jeg herind for 3 dage siden." fortalte jeg. Jeg kunne se Joe give Caspar en albue i siden og grinte lidt. Caspar kiggede irriteret på ham. "7 ældre brødre siger du? Og jeg gætter Ash er en af dem." sagde Joe. "Ja han er sådan den i midten." forklarede jeg. "Hvor gammel er du så Ash?" spurgte han. "Altså jeg er 25. Den yngste af drengene er 22 og den ældste er 29." fortalte Ash. "Wow. Så der er 9 års forskel på dig og den ældste Robin!" udbrød Caspar. "Ja det er rigtigt. Eller nej han bliver 30 i år." sagde jeg med et smil. "Wow." udbrød Joe. 

 

"Det her smager virkelig godt! Har du selv lavet det?" spurgte Caspar. "Tjoo. Altså Ash lavede pomfritterne." grinte jeg. "Det smager i hvert fald sygt godt." mumlede Joe med munden fuld af mad. "Tak." sagde jeg, og spiste videre. 

 

"Hvis det er i vil blive er der is lidt senere." fortalte jeg, da vi var færdige med at spise. "Tjaa. Det kan vi da sagtens." sagde Joe. "Jeg har slet ikke spurgt hvad i arbejder med?" spurgte jeg. "Nåår. Ja altså. Vi er begge to youtubers. Du ved vi lægger videoer på youtube og tjener så penge på det. Hvad med jer to, hvad arbejder i som?" forklarede Caspar. "Altså jeg har lige fået et job i starbucks. Også kaldet mit første job ever!" grinte jeg. "Og jeg arbejder i et supermarked i Bradford. Jeg har bare taget fri for lige at se om hun var okay." forklarede Ash. "Oh. Er der da sket noget?" spurgte Joe og kiggede bekymret på mig. "Ja altså. I går nat var det sådan at der kom en mand ind i huset. Så jeg panikkede og kastede en pude i fjæset på ham." forklarede jeg. "En indbrudstyv? Pis." mumlede Caspar. "Jeg er tilbage om 5 minutter!"

 

5 minutter senere kom Caspar tilbage. "Jeg skulle bare lige tjekke om vores alarm var tændt." grinte han. "Det er sjældent her er indbrudstyve, men de kommer engang i mellem." "Ja det tænkte jeg nok. Jeg skal også lige have købt en alarm i tilfælde af tyveri." grinte jeg. 

 

"Tak for i aften." sagde jeg da Caspar og Joe skulle til at gå. "Tak fordi vi måtte komme." sagde de. "Vi ses nok snart." Jeg vinkede og lukkede døren efter dem. "De var da meget hyggelige." sagde jeg. "Jaaaa. Og hørte du at Caspar kun var 21." sagde Ash og gav mig en albue i siden. Han blinkede til mig og gik så grinene ind i stuen. "Ti stille din lort!" udbrød jeg. "Godnat." "Godnat Hood! Drøm sødt om Caspar!" grinte Ash. "Jeg gider ikke tale med dig!" råbte jeg tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...