The new neighbours (Caspar Lee & Joe Sugg)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2015
  • Opdateret: 15 maj 2016
  • Status: Igang
Robin Forrest flytter ind i sit nye hus, der ligger i udkanten af London. Hun er født og opvokset i Bradford med sin mor, far og hendes 7 ældre brødre.
Da hun får nøglerne begynder tingene at ændre sig drastisk.

20Likes
0Kommentarer
5891Visninger
AA

2. Kapitel 2

"Aaarh. Nu skal jeg bare finde et job." grinte jeg da jeg sad og drak min morgenkaffe. Jeg kunne arbejde i starbucks eller sådan noget. Lorte jobs, men det går jo an indtil jeg finder noget andet. "Dam di dam di dam." grinte jeg da jeg smuttede op på mit værelse for at skifte tøj. Jeg skiftede hurtigt til skinny jeans og en sweater. Jeps det var ikke sommer, der var forår. Jeg smuttede ud til min bil og kørte afsted mod starbucks. 

 

"Hvor er starbucks egentlig henne her i London? Pis. Jeg har ikke en GPS. Jo der det har jeg." mumlede til mig selv. "Okay. Nærmeste starbucks. Ej seriøst er jeg kørt fordi den 5 gange!" Jeg kørte så hen til den starbucks jeg åbenbart var kørt forbi 5 fucking gange. 

 

"Hej. Mangler i ansatte?" spurgte jeg ekspedienten. "Ja der var du heldig. Der er lige en der har sagt op, heldigvis. Hun var virkelig så skide sur hele tiden. Jeg kan lige hente min chef." svarede hun. Jeg nikkede og satte mig til at vente. "Hej. Jeg hører du søger job her." hørte jeg en ung pige sige. "Ja. Jeg vil virkelig gerne have jobbet." mumlede jeg. "Jeg hedder Jackie." præsenterede hun sig. "Jeg hedder Robin." svarede jeg med et smil. "Du smiler. Det kan jeg lide. Du skal bare skrive her også kontakter vi dig i aften." sagde Jackie og rakte mig nogle papirer. "Tak." sagde jeg og tog imod papirene. Jeg skrev hurtigt alt ned, inden jeg rakte papirene tilbage til Jackie. "Vi ses sikkert." sagde Jackie og smuttede igen. 

 

Hjemme igen. Eller i hvert fald ved at parkere bilen. Jeg havde lige været ude for at købe ind. "Pis. Håndtaget er gået i stykker." sukkede jeg da jeg skulle til at tage den ene af 3 poser. "Så må jeg vel gå flere gange." Jeg tog den pose der var gået i stykker først, og gik op til huset. Jeg satte tingene ind i køkkenet og smuttede tilbage til min bil. Jeg tog de sidste to poser, en i hver hånd, og gik op mod hoveddøren. Da jeg var halvvejs oppe af trappen knækkede håndtaget på den ene af poserne, så alle varene faldt ud på jorden. "Pis! Det her går bare dårligt." sukkede jeg hjælpeløst. Jeg skyndte mig ind med den ikke ødelagte pose, og gik tilbage for at samle mine vare sammen. Jeg fik dem hurtigt samlet sammen, og smidt ind i køkkenet. 

 

Efter at have sat alle ting på plads, satte jeg mig i stuen. Sikke noget lort. Uuh hvor er jeg sulten. Jeg burde lave min aftensmad nu. Jeg skyndte mig over og begyndte at lave en potion spaghetti carbonara. Min livret slår aldrig fejl. Medmindre strømmen selvfølgelig går. Hvor irriterende! "Hvor er sikrings skabet? Lort jeg ved sgu da ikke hvordan jeg skifter en sikring. Hvorfor lærte jeg ikke det inden jeg flyttede ind, når jo Simon gjorde det altid." sukkede jeg og ledte efter sikrings skabet. Aha. Her var det. Okay det må være den her der er sprunget. Jeg prøvede at skifte sikringen, men det gik ikke så godt. 

 

Det tog mig to timer og skifte en fucking sikring, men nu ved jeg da hvordan man gør. Nu videre med min mad. Jeg sulter jo helt nu. 

 

Endelig blev jeg færdig med min mad og satte mig ved mit spisebord. "Uhm. Det føles som gu... Neeej ikke igen!" udbrød jeg da strømmen gik igen. "Jeg får stress." Jeg skiftede heldigvis hurtigt sikringen igen. Jeg spiste min mad og satte mig til at se tv. "Ring ring." lød det far min mobil. Et nummer jeg ikke kendte ringede. "Hej det er Robin Forrest." sagde jeg da jeg tog den. "Hej det Jackie." hørte jeg en stemme svare. "Jeg vil bare lige fortælle dig at du ikke fik jobbet." "Hvad? Hvorfor ikke?" udbrød jeg trist. "Ja altså vi har ikke brug for flere, da hende den anden kom tilbage. Og du har aldrig prøvet det før, du har faktisk aldrig haft et arbejde før." forklarede hun. "Okay. Jamen så farvel." mumlede jeg trist og lagde på. "Hvad gør jeg nu." 

 

Sikke dog en lorte dag. Alt er bare gået dår... Ej okay nu er det nok! Imorgen ringer jeg efter en elektriker! Jeg smuttede i seng og faldt hurtigt i søvn. 

 

"Tak for hjælpen hr." sagde jeg, da jeg betalte elektrikeren. Han kørte afsted og der stod jeg tilbage. Uden arbejde, men i det mindste havde jeg strøm nu. "Nå jeg må hellere finde et job." sukkede jeg tungt. Jeg troede det ville være lettere, men åbenbart er det virkelig svært. 

 

Efter en lang dag med massere af afvisninger fik jeg alligevel et job ved en anden starbucks. Heldigvis. "Jeg gider ikke lave mad. Uuuh det behøver jeg heller ikke. Jeg har rester fra igår!" udbrød jeg glad. Jeg smed hurtigt maden ind i mikroovnen og spiste den derefter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...