kærlighed på kontinenter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2015
  • Opdateret: 15 okt. 2015
  • Status: Færdig
en kærlighedserklæring dedikeret til min søster

31Likes
44Kommentarer
1269Visninger

2. ♥♥

 

 

man kan fange stjerner og universer

og de fjerneste galakser på hendes næsetip,

der har omfavnet så mange fregner,

at der altid vil være flere af dem,

end der er regndråber på min vinduesrude,

længere inde i november end den sidste ild i bladene holder ud.

 

  hun har hår, der slår kolbøtter,

og en latter der formår at gro sig fast til enhvers øregang og aldrig helt dø ud.

og måske er det derfor, at jeg mest af alt har lyst til

at tatovere hendes navn overalt på min krop,

så jeg aldrig vil glemme,

hvordan de fire bogstaver ligger i munden,

og føles når de skøjter hen over tungen.

 

  der gror et håb i hendes mave,

som er mere spinkelt end den første anemone i grøftekanten,

men alligevel stærkt nok til at få mine læber til at rejse sig,

som en bakke i et lavtliggende landskab,

der er blevet væltet omkuld af forventninger,

som rækker helt op i himlen. 

 

  i asien spørger folk, om vi er tvillinger,

alligevel rynker danmark på næsen,

når vi siger, at vi er søstre.

det gør nu ingenting,

for jeg vil leve på alle kontinenter og dø i alle verdenshjørner,

bare det er sammen med hende,

for hun er hele min verden og mere til.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...