Donna Michel Calder Tomlinson - The daghter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2015
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Navnet er Donna, Donna Michel Calder Tomlinsom. Jeg er en 13 årig, normal, pige, fra London. Eller det kommer an på, hvad din definition af normal er? Hvis det er Louis William Tomlinsons & Eleanor Calders, skøre, adopterede, møgunge af en Donna Tomlinson at være, så er jeg helt normal… Ej sjov, dårlig humor er mit andet mellemnavn ud over Michel… Nå, men velkommen til mine tanker og livet, som adopterede datter, af Louis Tomlinson og Eleanor Calder.

13Likes
20Kommentarer
2208Visninger
AA

4. Kapitel 2

*Louis' synsvinkel*

En besked tigger ind på min IPhone og navnet 'Prinsessen' lyser op på min skærm, Donna, dejlige, smukke Donna. Min datter. Min helt egen datter. Jeg åbner beskeden, og et suk forlader mine læber "Hej søde, dejlige, aller mest sjoveste Louis!<3 Kan jeg være sammen med Julia senere? Please!!!<3", hun har ikke glemt vores aftale fra i morges, for så ville hun ikke have skrevet 'Please' - børnepsykologi på høj plan her, huh? Egentlig sårer hendes besked mig lidt, for hun virker bare så undvigende, når det kommer til drengene. Jeg tror ikke, at det er fordi hun ikke vil møde dem eller lære dem at kende, jeg tror der ligger mere bag det, noget som kun Donna ved, selvom jeg tvivler på, at hun vil indrømme det overfor sig selv! Hun er en utrolig stærk pige, det har jeg lært på den 1½ mdr hun har boet hos El og jeg. Men idag skal hun altså møde drengene, om hun vil det eller ej, for de vil blive hendes anden familie, uanset hvad!

 

*Donnas synsvinkel*

Jeg hader ikke Louis, men han skal være glad for at vi ikke befinder os i samme rum, hvor der tilfældigvis var et par knive... Haha Donna, haha Donna! Alle folk ville elske din drablige humor, hvis det ikke lige var fordi, at du griner over noget sjovt, som sker inde i dit hoved - se der Donna, der ville du sgu nok skræmme folk væk! 
"DONNA, din bums, så hør dog efter! Hvad svarede han?!" Julias ansigt lyser op i en spændt grimasse, hvilket får et smil til at brede sig på mine læber, hvorefter skuffelsen kommer væltende indover mig "Jeg prøver lige at skrive én gang til" siger jeg med et lille smil, og Julia nikker, "Louis, jeg har det virkelig ikke særlig godt og ligner noget der er løgn, og Julias mor er virkelig god til at lave sådan en helbredende the!<3" jeg trykker på send knappen og smiler til Julia "Kryds fingre, bae!" klinger min lyse stemme, i det samme som en ny sms tigger ind på min mobil, og gæt engang, det er Louis "Ha... Prinsesse, kan du heller ikke fløjte?? For lyve kan du i hvert fald ikke!;) Desuden kan du ikke lide the - du ved bare lige bye the way" suk, suk og atter suk! Hvorfor forstår den fucking tard ikke, at jeg bare ikke magter at møde hans skide venner, altså! Jeg har sgu da mine egne...Vi når ind i klassen, som bare lige bye the way, er en ren drenge klasse inklusiv Ash <3. Fuck altså, jeg er helt væk i den player...Men ligesom jeg ikke magter Louis' venner, så magter jeg heller ikke en kæreste - dsv Ash...

Julia og jeg sætter os ved siden af hinanden, som altid. Vi går i en klasse, for elever der kommer fra andre ikke engelsktalende lande, no shit - på nettet hedder klassen "the outsiders" og gad vide, om vores lærer har tænkt på, hvad fuck det egentlig kan betyde i andres øre?! Ligesom jeg kommer fra Danmark, så kommer Julia fra Sverige, så vi snakker nogengange noget gebrokken Dansk/svensk sammen, ja det kan faktisk godt lade sig gøre...

Vores matematik lærer Miss Charles kommer gående ind med sin 'flotte' taske over skulderen - bitch. Jeg mener det, når jeg siger, at hun ikke kan udstå mig! Hun skal altid ydmyge mig foran alle! Om det er fordi jeg er elendigt fagligt eller om det er fordi, at når der er noget der ikke passer mig, så skælder jeg gerne ud på en god omgang, gammel dansk - inklusiv de kære bandeord! "Donna, vil du være venlig at have fokus her!!", argh ikke igen! Hvad er der med mig og spændende bordplader? Mit blik flakker lidt, inden mit 'fokus' ryger op på tavlen, hvor der står en eller anden undsvag ligning...

 

* I spisefrikvarteret *

 Fuck man! Matematik er og bliver aldrig mit yndlings fag! Hvis I skulle være interesseret, så sad jeg på skolens toilet resten af timen, og bandede over de der fucking ligninger - det er ederfandme godt, at Miss Charles ikke er klogere, end at man kan snyde og påstå, at man gerne vil sidde udenfor klassen og arbejde - idiot altså, men I må indrømme den slags lærer har vi allesammen - I ved dem, de er ikke dumme, baaaare knap så skarpe...

Clorys stemme lyder ned ad gangen, hvor hun kommer væltende i sine høje stiletter, jeps Clory går altid i stiletter, og de skal gerne være højere en 15 cm... "Piger Ash, Johan og Michael har spurgt mig, om vi ikke vil sidde sammen med dem?!" Julia og jeg har vidst julelys i øjnene, for Clory får et latter anfald, og det værste er at hendes grin er sådan et rigtigt æselgrin, så selvom det er et pisse sødt grin, så vender folk sig alligevel om og glor på os - pinligt C, pinligt!! "Jo, selvfølgelig" udbryder Julia, og jeg mærker en albue i siden, den kommer jo selvfølgelig fra Julia, hvis stemme lyder flirtende "Donna, skal jo have en chance for at scorer én, hvis person der starter med Ash og slutter på ston!". Hvis det ikke var fordi at jeg elskede den pige, så skal hun være glad for, at jeg ikke har en kniv på mig.

Kursen er lagt, og mine damer går plapre i munden på hinanden om hvad de skal efter skole. Julia skal lave fysikrapport og bagefter vil hun tilfældigvis gå en tur i parken med hendes hund, hvor Luke tilfældigvis spiller fodbold, og C skal ud med en eller anden random fyr, som er begyndt i hendes klasse idag! Halleluja, jeg føler mig pænt lonely, bare lige sådan by the way! 

"Don, Doooon, DONNA MICHEL CALDER FUCKING TOMLINSON!!! Hvad skal du efter skole?!" Clorys stemme lyder højt og skinger, sikkert fordi jeg ikke svarer *Fnis* "Sup Miss C" smiler jeg til hende, "Hvad skal du efter skole??" - ha, hvad jeg skal efter skole Clory, hvad jeg skal efter skole!? Jo jeg skal møde min fars fucking venner... Du ved dem han påstår bliver min anden familie... "møde min fars venner" siger jeg og sætter mit pokerface på, fuck jeg styrer til det shit.. "Du er så heldig, at din far Louis Tomlinson, han er sygt læk...", "Bitch please - det er min far!" Jeg giver da kvinden ret i at han ikke er en grim far, men han er sgu da stadig min 'far' for God sake, hvad du måske tænke, hvis jeg sagde  det til dig...

 

*Efter skole*

"Jeg holder til venstre for den store dør <3" står der i den sms jeg lige har modtaget fra selveste Louis Tomlinson... "Great...:3"... Suk, fuck hvor jeg ikke har lyst til at møde dem, det er bare så, ja så - nej lige meget, jeg vil ikke kede jer med en roman om mit livs helvede! Jeg lærte at være stærk, for kun de stærkeste overlever, det er et citat min gamle lærer lærte mig, og det har jeg taget til mig, for han har helt ret.

"Heeey Prinsesse" lyder hans glade stemme, og hans altid glade smil er rette mod mig, da jeg åbner døren. Jeg sender ham bare et akavet smil... Og han ved udenmærket godt hvorfor, "Klar?", jeg trækker bare på skuldrene, som svar - for han ved jo godt, at det ikke er af egen fri vilje jeg tager med, så hvorfor sige det, lige op i hans åbne ansigt?? Det er sjovt som Louis kan sludre med sig selv, jeg har haft 2 input på denne lille tur hen til studiet, og det var "ja" og "nej"... Bilen stopper foran et motherfucker stort højhus, og jeg gætter på at det er det kendte 'studie'.

"Beauty, jeg ved godt du af den ene eller anden grund, ikke vil møde dem, men vil du ikke godt gøre det, hvis ikke for din egen, så for min skyld?" Louis' alvorlige øjne kigger på mig, selvom mit blik fokusere på mine håndflader, mens jeg nikker stille, "Men forvent ikke noget.." 

Da vi står på fortovet er der en masse paparazzi. Louis tager min hånd og giver den et klem inden vi går ind mod studiet. Wuhu... Donna 5 år her, skal holde sin far i hånden. Havde det været en hvilket som helst anden, som prøvede at rører ved mine hænder, så havde de "pænt" fået at vide, at det gør man ikke ved Dia... Donna selvfølgelig ;). 

Ved døren står en eller anden bodybuilder type, og spiller smart med solbriller og det hele. Han snakker med Louis, men om hvad interesserer mig ikke, for det er jo seriøst ikke mit bord. Og det er først da Louis puffer til mig, at jeg vågner op, og ser at ham bodybuilderen rækker mig hånden.

"Drengene er lige herinde" siger Louis spændt inden han trækker i dørhåndtaget.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom kapitel 2 ENDELIG ud efter godt 2 mdr... Beklager meget, men tiden har ikke været de :(. Dog starter jeg op igen nu :P. Beklager at kapitlet måske ikke er så godt, men jeg er lidt rusten i min fantasi, så skal lige igang igen ;3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...