Cody

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2017
  • Opdateret: 5 okt. 2017
  • Status: Igang
Ung kærlighed, ung drama, fortid, fremtid, problemer... Mange problemer, følg med og få svar.
//Du følger Emma Hathaway, pigen med store drømme, pigen til en mor der har et knust hjerte, pigen til en far der er bøsse, pigen der forelsker sig i Cody Roberts.

25Likes
11Kommentarer
3874Visninger
AA

4. Fire

Da Cody standser bilen ude foran mit hus, skynder jeg mig at åbne bildøren. Cody tager fat om mit håndled, enden jeg når at stige ud af bilen og straks fryser jeg, som hvis jeg var blevet sat på pause.  ”Skal jeg gå med dig?” Spørger han, i et blidt tonefald. Jeg ryster på hovedet som svar. Jeg ved ikke hvad jeg kommer hjem til, og Cody skal ikke se min mor sådan der, det er der ingen der skal. Okay, Karma må godt, og hun har også oplevet det, men Karma og jeg har være bedste veninder, siden nulte klasse. ”Du kan altid ringe, hvis du får brug for noget”, han ser mig dybt i øjnene. Mine øjne glider langsomt ned på hans fyldige, lyserøde læber. Jeg får sådan en trang til at kysse ham. Hvordan mon han smager? Hvordan ville det føles at kysse de læber? Mit hoved fortæller mig at jeg stirrer, så jeg tvinger mit blik væk fra hans uimodståelige læber. Hans øjne fanger mine igen. Uden at tænke mig helt om rykker jeg tættere på ham. Han gør det samme. Han giver slip på mit håndled, og lader hånden lande på min venstre kind, jeg smiler over hans blide berøring. Hans hånd er stor, næsten på samme længde som mit ansigt. Så rykker han endnu tættere på. Vores læber er kun få centimeter fra hinanden. Den her gang er det mig der rykker tættere på. Jeg lukker langsomt mine øjne, da vores læber mødes. Hans læber er en smule tørre, men det gør mig ingen ting, jeg har heller ikke selv verdens fugtigste eller blødeste læber. Vi trækker os forsigtigt væk fra hinanden. Vi blandede ikke ”spyt”, som Karma ville have sagt, så jeg kunne intet smage, desværre, men det gør ikke kysset dårligt. Jeg kan ikke lade vær med at smile og rødme, da vores øjne igen mødes. Hans hånd er stadig på min kind. Han nusser min kind med sin tommeltot.

”Tak for alt”, siger jeg lavt. Selv om Karma sikkert ville kalde den her date en katastrofe, på grund af gallerimuseet og fordi at jeg blev nød til at gå, så har det fra min side af været verdens bedste date.

”Selv tak”, svarer Cody. Jeg når ikke at reagere, før han trækker mig tæt til sig igen. Vores læber mødes igen, men bliver hurtigt fjernet fra hinanden. Vores kys var denne gang et ”tante-kys”. ”Vi ses Emma”, er det sidste Cody siger, før jeg stiger ud af bilen. Jeg nikker, og bliver enig med mig selv om, at der ikke skal gå længe før, vi ses igen. I fuld fart går jeg hen til hoveddøren. Jeg kommer med det samme i tanke om at, jeg glemte at tage mine nøgler med, da jeg blev hentet af Cody. Jeg ryster på hovedet af mig selv. Cody er ikke kørt endnu, jeg tror, at det er sådan en ting, han har. En ting med, at han først kører, når jeg er kommet indenfor. Det er sødt og betænksomt. Fuld af håb tager jeg i dørhåndtaget, trykker ned, og skubber forsigtigt døren op. Heldigt for mig, har min mor glemt at låse døren, men dumt af hende. Inden jeg lukker døren, vinker jeg til Cody, da han har gengældt mit vink, lukker jeg døren.

”Mor?” Kalder jeg. Intet svar. Jeg prøver igen: ”Mor!” Stadig intet svar, så jeg bliver nød til at gå på jagt efter hende. Køkkenet, spisestuen og stuen er et kæmpe stort rum. Hele vores underetage består faktisk kun af: køkken, spisestue, stue og et badeværelse. Selv brusehovedet på badeværelset som er hernede, er total kalket til. Jeg finder min mor på gulvet, med ryggen mod sofaen. Jeg ser en tom rødvins flaske ligge på gulvet og en halv rødvins flaske, stående på bordet, ingen glas er til, at få øje på. Jeg fortsætter med at kigge rundt. Jeg spotter en smadret vase. Jeg kan ikke undgå at se blomster bladene, som ligger over det hele. Blomster stilkene ligger i en lille bunke for sig selv. Jeg ser med det samme for mig, hvordan min mor har stået og banket blomster buketten ind i væggen, jeg ser også hvordan hun sluger rødvinen. Hendes telefon ligger ved siden af den halve rødvins flaske. ”Mor, hvad sker der?” Spørger jeg forsigtigt. Hendes ansigt er dødt, hun er helt forstenet. Det minder mig om dengang hvor jeg fandt hende ude i køkkenet, dengang far fortalte om sin seksualitet. Hun svarer mig ikke. Jeg sætter mig ned ved siden af hende, og lægger en arm omkring hende. Hun lægger hovedet på min skuder, og begynder at græde. ”Det er okay”, hvisker jeg og nusser hende i håret med min frie hånd. Jeg lader hende græde færdigt. Da jeg er sikker på at hun er færdig med at græde spørger jeg igen: ”Hvad sker der?”

”Din far har ringet”, siger hun koldt og rækker ud efter rødvins flasken. Men jeg kommer hende i forkøbet og tager flasken. Hun har fået nok. ”Han har inviteret os til London”, jeg ser underligt på hende.

”Hvad er du så ked af over? Det er da sødt af ham at invitere os”

”Ja, det ved jeg. Men jeg har ikke snakket med ham i flere måneder, og når jeg snakker med ham, så kommer jeg bare tilbage i tiden, hvor han fortæller mig, at han er til mænd”, hun sætter sig oprejst og stirrer ud i luften. ”Hvad tror han selv? Tror han selv at jeg gider at komme?”

”Mor, det er virkelig sødt af ham, at han også inviterer dig. Det ved du også godt selv” hun overgiver sig og nikker. ”Jeg syntes at du skal tage med”, kommenterer jeg.

”Emma, det kan jeg ikke”

”Der er gået to år, to forbandede år. Hvorfor kan du ikke bare komme videre?” Jeg hæver stemmen.

”Han var min første kærlighed, og du glemmer at huske, at han forlod mig, jeg var stadig dybt forelsket i ham. Ved du hvor forfærdeligt det er at hører fra den person man elsker allermest, at de ikke føler det samme?” Jeg ser ned, og får tårer i øjnene. Jeg kender nemlig følelsen. William Booker, også kaldet Will, min ekskæreste. Fyren jeg var så dybt forelsket i, fyren jeg troede jeg skulle være sammen med for evigt, han knuste mit hjerte. Han fortalte mig, at jeg er kedelig, at han ikke længere følte det samme for mig. Jeg er kommet over Will, selvfølgelig savner jeg ham sommetider, men det er kun hvis jeg ser tilbage på de gode minder, sådan har vi alle det vel? Jeg tager mg sammen og trækker tårerne tilbage, jeg har grædt nok over den idiot.

”Will”, minder jeg hende om.

”Emma, det er noget andet, du og Will var kærester i nogle måneder. Far og jeg var sammen i nitten år. Han droppede mig frem for et andet køn”, jeg kan godt se hendes pointe, og bliver flov over at jeg overhovedet prøvede at sammenligne Will og jeg med min mor og far.

”Hvis du ikke tager med, er det så i orden at jeg spørger far om det er i orden, at Karma tager din plads i stedet?” Jeg skifter emne, det gør ikke min mor noget. Hun nikker som svar. ”Op med humøret mor, tænk på ham den søde fyr i dag. Ham du havde herhjemme”, min mor begynder at fnise. Hun får også en svag rød farve på kinderne, min mor rødmer. ”Fortæl”, siger jeg, da jeg ser at min mor ikke kan vente med at fortælle mig det hele. Hun starter med, at fortælle hvordan han ser ud, men hun vil ikke vise nogle billeder, fordi hun mener at han er pænest i virkeligheden, eller som hun siger det: ”lækker”. Derefter fortæller hun om, hvor sjov, charmerende og venlig han er. Hun fortæller, at de har meget tilfælles. Jeg bliver glad på min mors vegne, ham hun beskriver, er lige hvad min mor har brug for. Hun fortæller at han ikke har nogle børn. Da hun er færdig med at fortælle om ham, Peter Anderson. Spørger hun ind til min date. Jeg fortæller hende det ikke detaljeret, jeg gemmer detaljerne til Karma. Da mig og min mor har fået snakket ud, hjælper jeg hende ovenpå. Hun er ikke engang særlig fuld. Underligt nok. Men alligevel følger jeg hende op af trappen. Jeg fortæller hende, at jeg nok skal rydde det rod hun har lavet op. Da hun har lagt sig i sin seng, går der ikke lang tid inden, hun falder i søvn. Jeg beslutter at ringe til min far. Det tager kun tre bip inden han tager telefonen.

”Emma min pige, hej!” Han lyder glad, det får mig til at smile. ”Hvordan har Grace det?” Spørger han.

”Hun har det fint, jeg skal bare lige ned at rydde op”, jeg behøves ikke at være detaljeret, før han forstår, han sukker. ”Tak for invitationen”, skynder jeg mig at sige. ”Er det i orden at Karma indtager mors plads?”

”Det er helt i orden, min pige”, sukket, har ikke ændret på hans humør. James, hans mand, gør ham simpelthen bare så glad, og det gør mig glad. ”Jeg informere dig om, hvilken uge der er bedst”, fortæller min far.

”Uge?” Når min far invitere mig over, er det højest fire dage, så syv dage kommer helt bag på mig.

”Jeg savner dig sådan, James og jeg blev enige om at det ville være dejligt at have dig i lidt længere tid”, forklarer han. ”Hvis du mener, at en uge er for meget, så er det helt okay og forståeligt”

”Nej!” Skynder jeg mig at sige. ”En uge er perfekt”, fortæller jeg. ”Jeg glæder mig allerede”, jeg kan mærke at min far smiler, og det varmer mit hjerte.

”Det gør vi også. Husk lige at skriv om Karma kommer eller ej, så sender jeg dig nogle penge så du kan bestille billetter”

”Deal”, afslutter jeg.

”Deal min pige”, og så bliver der lagt på. Min far og jeg, har altid haft en ting med at sige: deal. Når det er sagt, så behøves vi ikke sige ”vi ses” eller ”elsker dig”. Jeg skriver med det samme til Karma at hun skal komme over, og at der er en masse vi skal snakke om. Karma er afhængig af sin telefon, så det tager ikke lang tid, før hun svarer. Min irritation og skuffelse over Karma til den fest, er forsvundet. Jeg er videre. Jeg går ud på badeværelset. Fjerner min makeup og børster mit hår igennem. Så går jeg ind på mit værelse. Jeg har helt glemt, at jeg stadig har mit kamera om halsen. Jeg tager det af, og beundre endnu engang de to billeder, de to minder, der blev taget i dag. Da jeg har taget nattøj på og har fået lagt billederne ned i kassen med alle de andre, lægger jeg mig i min seng og gennemlever min dag. Min helt igennem gode dag. Da jeg når hen til øjeblikket hvor Cody og jeg kysser, rødmer jeg. Hans læber, føltes perfekte. Det var som om at vores læber bare matchede hinanden, som et puslespil, den perfekte brik. Til sidst går det op for mig, at jeg er ved at falde for Cody, det ligner mig ikke, jeg kender ham jo ikke rigtig, men jeg håber så inderligt at han griber mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...