Cody

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2017
  • Opdateret: 30 jul. 2017
  • Status: Igang
Ung kærlighed, ung drama, fortid, fremtid, problemer... Mange problemer, følg med og få svar.
//Du følger Emma Hathaway, pigen med store drømme, pigen til en mor der har et knust hjerte, pigen til en far der er bøsse, pigen der forelsker sig i Cody Roberts.

24Likes
11Kommentarer
2316Visninger
AA

1. Et

Musikken er høj, så høj at de kæmpe store højtalere er ved at sprænge. Karma, min bedste veninde er igang med at blande spyt med en ny. Folk hopper og danser, de skråler med på den nuværende sang. Folk er glade, fulde og svedige. Mens jeg bare sidder her, trist, ædru og kold. Det helt modsatte. Jeg havde set frem til festen, jeg havde endda en date. Men min date snakker med alle undtagen mig. Han valgte i sidste øjeblik at skrive at han ikke havde mulighed for at hente mig, at vi bare skulle mødes derhenne. Men hvor er han? Han er over i hjørnet med en af blondinerne fra cheerleader holdet. Hvor er det bare typisk, brunetten brændt af, blondinen får fyren. En kamera blitz gør mig næsten blind. Jeg blinker et par gange og får synet igen. Jeg ser op. En høj, slank, brun håret fyr. Jeg kan ikke rigtig se hans ansigt, det eneste jeg kan se er hans hvidetænder, han smiler, griner næsten. Han har et kamera i hånden, et lille billede kommer ud af kameraet. Han ser tilfredsstillende på det.

"Hvad skulle det til for?" Spørger jeg spydigt. Jeg er parat til at rejse mig for at gå. Han viser mig billedet. Jeg rejser mig for at gå. Han spærre vejen for mig. Jeg himler med øjnene og ser på ham, klar til at give ham dræber blikket. Endelig kan jeg se hans ansigt. Hans læber er fyldige, han har en markeret kæbe, hans kindben er markeret, hans hår er rodet godt igennem, men det klæder ham. Jeg kan ikke se hans øjenfarve, men hans øjne glimter i natte himlen. Pludselig bliver jeg helt varm og blød i knæene. 

"Du burde passe bedre på dine ting" smågriner han. Jeg ser spørgende på ham, han bemærker det og siger: "Ser du, det er ikke mit kamera, jeg er sikker på at det tilhører dig, medmindre du er en tyv og har stjålet det" han ser ned på kameraet og rækker det hen mod mig. Jeg flår det ud af hænderne på ham. Hvordan kan jeg undgå at bemærke at en fremmed tager mit kamera? Mit kamera som ligger lige ved siden af mig. Han bliver ved med at se på billedet han tog. Efter nogle få sekunder ser han på mig. Han er lækker, virkelig lækker. "Hvad sidder du og surmuler over?" Næsten hvisker han. Han ser mig dybt i øjnene, så dybt som hvis han kunne læse alle mine tanker, finde ud af alle mine hemmeligheder. Jeg kan endnu ikke se hans øjenfarve, jeg bliver nysgerrig.

"Det er bare ikke min dag" svarer jeg. Han ser spørgende på mig. "Jeg er blevet brændt af, min veninde har ikke opdaget jeg er her, hun har travlt med at snave" jeg er sur og skuffet. Sur fordi jeg blev brændt af. Skuffet fordi at Karma ikke har lagt mærke til min tilstedeværelse. Jeg siger ikke at hun skal opgive sin aften for at passe på mig. Men det kunne have været rart at, hun lægger mærke til mig og spørger hvorfor jeg sidder for mig selv. Jeg ville ønske, at hun havde tvunget mig til at danse, egentlig bare have tvunget mig til at være social. Karma kender mig, hun kender alle mine ansigtsudtryk, hun kan læse mig som hvis jeg var en bog. Han svarer ikke, hvad er der overhovedet at svare på? Jeg ser mig tilbage, for at tjekke om jeg har husket alle mine ting. Da jeg konstatere at det har jeg, begynder jeg at gå. En kold hånd griber fat om mit håndled og stopper mig.

"Hvad hedder du?" Spørger han. Hans kolde hånd gør min krop varm. Endnu engang bliver jeg blød i knæene, hvis han giver slip om mit håndled, så er jeg sikker på at jeg falder.

"Emma", vores øjne mødes igen og jeg tror at jeg rødmer. Jeg prøver at gennemskue hans øjenfarve, men der er for mange farver at vælge i mellem, så jeg krydser mine fingre for at, jeg får mulighed for at se hans øjenfarve. "Hvad hedder du?" Denne gang er det min tur til at spørger. Han smiler skævt.

"Cody" hans stemme er dyb og fuldstændig vidunderlig. Cody er et pænt navn. Jeg staver det for mig selv: c, o, d, y, et enkelt og pænt navn på fire bogstaver, fire fantastiske bogstaver. "Hvad skal du så nu?" Spørger Cody. Han har stadig fat omkring mit håndled.

"Hjem" svarer jeg og gengælder for første gang hans smil. Det gør hans smil endnu større.

"Lad mig give dig et lift", tilbyder han, jeg er ikke engang sikker på at han tilbyder det, det er mere en ordre end et spørgsmål, jeg kan lide det.

"Okay" svarer jeg, selvom det egentlig ikke burde blive svaret på. I stedet for at slippe grebet om mit håndled, glider Cody's hånd ned i min. Vi nærmest lister os forbi de stive folk der kæmper for at stå oprejst. Endelig når vi frem til Cody's bil , og først der slipper han min hånd. Hans bil er en sort truck. Han åbner døren for mig, og lukker den også. Jeg giver ham min adresse da han sætter nøglen i bilen. Han nikker og begynder at køre. Der er stille i bilen. Ikke en akavet stilhed, bare stilhed. Jeg burde faktisk ikke sætte mig ind i en fremmedes bil, det plejer jeg ikke at gøre, men det er som om at Cody er for perfekt til at kunne gøre nogen fortræd. Cody bryder stilheden ved at tænde for radioen. Skuffet, sukker han over reklamerne.

"Der er altid reklamer", brokker han sig, jeg fniser som svar. Han slukker radioen. Resten af vejen er vi stille, det er stadig ikke en akavet stilhed.  "Så er vi her", informere Cody. 

"Tak for liftet", siger jeg og åbner døren. I det jeg åbner døren, kommer der lys i bilen. Nu har jeg chancen. Jeg ser mig tilbage og ser på ham. Isblå. Jeg sender ham et smil og stiger ud af bilen. Han kører først da jeg er kommet ind i huset. Lydløst går jeg op af trappen og ind på min mors soveværelse, hun sover. Jeg går ind og kysser hende på panden. Hun vågner. Så smiler hun da hun ser mig. "Ingen date i dag?" Spørger jeg min mor, hun ryster på hovedet.

For to år siden blev mine forældre skilt, min far smed nemlig en stor bombe. De var gift i 19 år. De blev gift da min mor var 24, mens min far var 28. Deres forhold var lykkeligt, ingen havde forudset, at de to kunne finde på at blive skilt. Det var heller ikke med min mors gode vilje. Jeg husker tydeligt hvordan jeg kom hjem fra skole mens min mor sidder ude i køkkenet helt forstenet. Jeg var i få sekunder i tvivl, om hun overhovedet trak vejret. Jeg stod og stirrede på hende, prøvede at gennemskue hende, men hun var ikke til at gennemskue. Hun bevæger sig først da jeg spøger hvad der i vejen. Hendes blik var dødt, hendes ansigt var stift og hendes kinder var våde. Jeg husker ligeså tydeligt hendes svar: "Din far har forladt mig, til fordel for en mand. Din far er bøsse" det kom som et kæmpe chok, jeg gik straks over og omfavnede min mor. Derefter gik jeg op på soveværelset hvor min far befandt sig, han var igang med at pakke alt hans tøj. Han fortalte at han havde vidst det i et stykke tid, at han havde mødt en mand ved navn Justin, det var kærlighed ved første blik. Han fortalte at det aldrig var hans mening at såre os, at han prøvede at blive sammen med mor, men han kunne ikke benægte sine følelser. Justin boede London, min far havde allerede købt flybillet, han havde styr på det hele og nu skulle han bo med Justin i London. Jeg var glad på min fars vegne, men samtidig var jeg sur på ham, jeg var ked af det på min mors vegne, men jeg var også irriteret over, at hun ikke kunne acceptere sandheden. Mine følelser var bare blandet. Men jeg vænnede mig hurtigt til at far ikke var sammen med mor længere, at det kun var mig og mor. Min mor har stadig ikke vænnet sig til det, stadig ikke accepteret sandheden og det irriterer mig. Hun har ikke snakket med min far siden den dag han sprang ud og forlod min mor. Hun dukkede ikke engang op til deres bryllup. Mig og Karma tog til London og var en del af brylluppet, vi skulle være brudepiger, det var heller ikke med min mors gode vilje. Min mor har nu en bruger på samtlige dating sider. Hvis hun ikke er på arbejde eller hjemme, så er hun på date. Min mor vil ikke ende sine gamle dage alene, så hun har besluttet at jagte kærligheden. Hun mangler bekræftelse, den bekræftelse jeg giver hende er ikke god nok. Det var virkelig hårdt for hende, hun blev droppet af sin mand, fordi at han fandt ud af at han er til mænd. Jeg forstår godt min mors smerte, jeg er der for hende så meget jeg kan, men det her er hendes kamp, hun må selv indse at hun er god nok.

"Må jeg sove hos dig?" Spørger jeg. Min mor har sine gode dage og sine dårlige dage. I dag er hendes dårlige dag. Hun nikker. Jeg lister mig om på den anden side af dobbelt sengen og lægger mig ned ved siden af hende. "Jeg blev brændt af", fortæller jeg min mor.

"Så er vi to", hvisker hun, hun trækker dynen op for at skjule sit ansigt. Jeg omfavner hende straks. "Hvorfor er der ingen der vil have mig?" Hulker hun. "Her ligger jeg så, femogfyrre år gammel, hulkende, fraskilt og ynkelig"

"Du er ikke ynkelig", kommentere jeg.

"Det er to år siden Emma, jeg burde komme videre", snøfter hun. Endelig stopper hun med at græde. Det gør ondt at se min mor græde.

"Det tager tid, mor", jeg kysser hende i baghovedet, da hun vender sig om og ligger med ryggen til mig. "Godnat mor, jeg elsker dig" 

"Jeg elsker også dig"

Så slår det mig, jeg glemte at spørge Cody om hans nummer. Eller også glemte han at spørge mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...