Den sidste ko

Bogen handler om en dreng der bor i det 2300 århundrede. Han støder på en pige med smukt blondt hår, men hun skjuler noget.
Ej okey nu tror jeg jeg lever mig lidt for meget ind i rollen som forfatter.. Men det her var en stil som jeg så bare copy pastede her ind hvis nogen var intereserede. Det har jeg tænkt mig at gøre fremad (fik foresten 12)
Håber i kan lide den smid en like og en kommentar.

4Likes
2Kommentarer
211Visninger

1. Den sidste ko

Det var overalt i aviserne, det er en skandale, den sidste ko i verden er officielt død.

 

Verden er så kaotisk, at der ikke er flere ressourcer eller dyr tilbage men alligevel er der stadig cirka hundrede tusinde mennesker der lever, og jeg er en af dem. Spørg mig ikke hvordan det kan lade sig gøre. Menneskers opførsel har været ulidelig siden det tyvende år hundrede. Folk kræver mere og bedre ting, tøj, udstyr, teknologi, biler og mad hele tiden, det resulterer så i det her! At over ⅔ af jorden er ubeboelig på grund af oversvømmelse, alt for varmt klima eller fordi et radioactivt stof kaldet flamboliusterin som er skabt af jorden, der gør at man hverken kan indånde eller gå på de ramte områder, uden at dø på stedet. Vi har også slået alle dyr ihjel, jeg har aldrig i mit liv hørt eller set en hund og jeg har aldrig smagt svinekød. De eneste dyr jeg har set er en kat og en rotte, det er jeg meget stolt over.

Min mor fortalte mig altid historier fra da hun var lille. Smagen af jordbær de sjove “touch” mobiler. Hun fortalte mig alt, men min ynglings historie var helt klart den om slik! Det ord glemmer jeg aldrig! Jeg har smagt slik en gang, det var dejligt sødt og meget blødt. Mor havde køpt en pose vingummier selv om de var meget dyrt. Det var lige inden butikkerne stoppede med at sælge slik. Jeg har det er slet ikke så nemt nu, min mor døde for 6 år siden jeg var kun 8, jeg har aldrig haft en far og er man alene så er man alene!

 

Jeg sidder og spiser mit sidste brød oppe i mit hemmelige træ. Træet er midt ude i skoven, ingen kender det. Jeg har hørt historier om kannibaler der spiser mennesker fordi alle dyr er døde og jeg er bange for at der en dag vil komme en og spise mig.

“Ej nej nej, det sker forhåbentlig ik” udbryder jeg.

Menneskerne gik totalt basærk da den sidste ko døde.

Ko er det mest normale mad man kan få fat i, eller det var det. Mine tanker flyver rundt og jeg har mindst tusind samtaler i gang med mig selv, indtil jeg opdager at jeg har spist alt mit brød.

“Hvad skal jeg stille op uden mere brød?” sukker jeg.

“Jeg kan hjælpe dig” sagde en stemme under mig.

Jeg kikker ned. Det er en pige! jeg skynder mig at klatre højere op. Det var over to måneder siden jeg havde mødt en med det modsatte køn!

“Nej vent!” råber pigen.

“Hvad vil du!?” råber jeg tilbage.

“Som jeg sagde lige før, jeg kan hjælpe dig!” råber pigen tilbage.

 

Pigen har lyst hår, øjenfarven kan jeg ikke se her fra, men hun ser træt ud. Hendes gule trøje er slidt og de mørkeblå cowboybukser har huller i knæene. I den venstre hånd holder hun et brød. Jeg stivner, det brød har jeg set før.

“Brød?” jeg tøver.

“Jep det kan du lige tro det er og kan du så komme ned!” råber pigen. Hun er utålmodig.

Jeg klatrer langsomt ned, skal jeg stole på pigen? Da mine fødder rammer jorden ser jeg direkte ind i pigens øjne, de er askegrå jeg har aldrig set noget så smukt. Jeg kan ikke holde op med at stirre.

“Hvad venter du på” siger pigen.

Jeg ryster på hovedet.

“Hvad” siger jeg forvirret.

“Du er godt klar over at du ikke kan overleve alene” siger pigen stærkt. Hun knækker fingre. Jeg hader den lyd, den minder mig om afstraffelse.

“Det kan jeg da godt!” siger jeg.

Pigen kigger på mig som om jeg er en total idiot og jeg når slet ikke at reagere før hun har kastet sig over mig og bundet mine hænder sammen med en blød pind.

“Jeg kan da godt klare mig..” grinede pigen.

“Kan du så slippe mig fri!” råber jeg.

“Ja, ja” siger pigen

Efter to sekunder er jeg oppe igen, vi begynder at gå. Ingen af os siger et ord. Jeg er ved at spørge hvad hun hedder men trækker tilbage.
“Jeg er sku lidt af et splejs” tænker jeg.

 

Jeg tror vi har gået i 3 timer, det føles ihvertfald sådan. Min mave knurrer, hvidt brød er det værste at holde sig mæt på.

Pigen ser nu ud til at have styr på det, jeg lægger mærke til at hun ikke kan lade vær med at smile. Jeg trasker bare videre uden at tænke mere på det.

“Nu er vi her” siger pigen.

Jeg kikker bare. Vi står midt i skoven og jeg ser absolut ingenting. Pigen tager fat i træet og rykker fat i det som et tæppe og under træet kommer en hel by frem. Byen er meget moderne, alt er hvidt, det ser blødt ud. Jeg kan ikke tro på hvad mine øjne viser mig. Pigen kigger på mig med et smil på læben. Jeg står bare måløst og ser på. Har hun lige tryllet en by frem? Hvad er det her?

“Hvor er vi?” undrer jeg.

“Vi er fremme?” siger pigen.

Jeg går to skridt frem og ser ikke kun en ko men to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...