Hellere med dig i Himlen, end alene i Helvede

Skrevet til en gyserkonkurrence for børn mellem 10-14 år.
To børn begiver sig ind i en tilsyneladende harmløs labyrint, men pludselig vokser hækken sammen, og de er fangede i et mørkt helvede, sammen med deres hund. Nu bliver deres venskab sat på prøve, for at kunne komme væk derfra sammen. Mon de kommer ud i live?

1Likes
0Kommentarer
377Visninger
AA

3. En skrækkelig overraskelse

”Tulle, vent! ” Råber Buster, og løber af den vej, Tulle forsvandt ned af. Da han runder det tredje hjørne, hører han et skrig, ikke langt fra. ”TULLE? ” Råber han fortvivlet og styrter så hurtigt afsted, at han taber snoren til Charlie og helt glemmer at han har astma. Bag den næste hæk ligger Tulle på jorden og kæmper for sit liv. ”Buster, hjælp! ” Han kaster sig ned på jorden og tager fat i hendes hænder, der før borede sig febrilsk ned i jorden. Hendes ben bliver trukket ind mod den tætte hæks midte, og kun guderne kan vide, hvor hun så ville ende.

”Træk til! ” Hulker Tulle, med tårende trillende ned af de jordfyldte kinder. Buster trækker alt hvad han kan og står helt bagoverlænet, næsten helt inde i den anden hæk. Pludselig mærker han en kildende fornemmelse på skulderen, der langsomt tager fat om hans hals. Det gyser gennem hele kroppen, mens han kæmper for at få Tulle op at stå.

”Aaargh! Forbistrede! ” udbryder Buster og slår den gren væk, der har slynget sig om hans hals med den ene hånd, mens han stadig holder fast i Tulle med den anden. Charlie kommer løbende og gør aggressivt, og med et slipper alt, der har et tag i de to venner, og der lyder et klokkeslag, som fra en kirkeklokke. De stopper måbende op, og Tulle rejser sig lydløst op fra den mørke jord.

”Hvad var det? ”

”Aner det ikke. Tror du at vi kan komme…? ” Mere når Buster ikke at sige, før Tulle afbryder med sin optimistiske genvundne frygtløshed, ”Selvfølgelig kan vi det. Når der er en vej ind, er der altid en vej ud, selvom det ikke er den samme. ”

”Tulle, det er altså ikke en normal labyrint det her. ”

”Nej det har jeg fundet ud af smarte, den ændre sig åbenbart og hiver folk med. ” Tulle er dybt koncentreret om at børste det sidste støv af sit tøj.

”Det er ikke det jeg mener, se lige. ” Tulle kigger op fra sit tøj, i den retning Busters røstende hånd peger. Nu taber hun virkeligt kæben, og situationens alvor går endelig op for hende.

”Vi er vist ikke de eneste, der har forvildet os herind. ”

”Du tror da ikke at det er ægte? ” Spørger Buster forskrækket og går forsigtigt hen til statuen, og kigger skræmt op på hans forstående skæbne.

”Det er ikke til at vide, hvad der er virkeligt længere Buster. Der står noget nedenunder. Se der, ” Siger Tulle og peger på en inskription. Buster læser højt, ”Livet er en gåde, løsningen findes på bagsiden. ” Tulle går hen bag statuen, af en forskræmt dreng, der skriger sine lunger ud, og udbryder: ”Kom og se, der er noget heromme. ”

’”Pas nu på! ” Buster står lidt tøvende foran statuen, og vil helst ikke fjerne blikket fra den, af frygt for, at den kommer til live og hopper ned fra piedestalen, men alligevel har han heller ikke lyst til at kigge for længe på den. Den drengs sidste sekunder har ikke været rare.

Tulle kommer frem med en papirrulle i hånden, der er samlet af et gammelt mørkeblåt bånd. Hun rækker det frem mod Buster. ”Måske kan det hjælpe? ”

”Med hvad? ”

”Ja måske kan vi komme ud, det kan være det er et kort eller et kodeord eller sådan, læs nu bare, ” vrisser Tulle.

Buster står stadig med rullen i hånden, lidt ude fra kroppen og tøver. ”Men det kan også være det bringer mere forbandelse, Tulle har du måske tænkt over det? ”

”Hvorfor skal du altid være så negativ, åbn nu bare! ”

”Du skal også altid bestemme alt muligt, må jeg da slet ikke sige noget nogensinde! ”

”Jo men ikke når jeg ved, at jeg har ret vel, så åbn! ” Tulle er rigtig vred lige nu og det er Buster altså også. Hun kan da ikke vide, hvad der er i den. Der er vel en grund til den lå deromme.

”Fint men det er din skyld, hvis der sker noget så! ”

”Ja ja, slap af. ”

Buster åbner båndet meget forsigtigt, og lader det falde til jorden. Han ruller papiret ud med rystende hænder og begynder at læse.

”Ja, højt ligesom! ”

”Ja ja! ” Vrisser Buster af Tulle, der står med næsen helt nede i papiret. Så kunne hun da bare selv have læst det. ”Der står: ’Velkommen til Orkanens øje. Du vil høre 12 klokkeslag. Et for hver time. Når den sidste time slår, er tiden gået og du vil forenes med Labyrinten. ’ Tror du det er det, der er sket med…? ” Buster hentyder diskret til drengen, der står forskræmt med to spande vand i hver hånd, på en piedestal i et springvand.

”Læs nu bare videre! ”

”Du skal nu samle alle 11 krystaller. En for hvert rigtigt svar. Et for hver statue. Men vær på vagt! Du er ikke alene og tiden er knap. Der er altid en vej ud, men vejen er kringlet og ændres med tiden. Tøm hovedet og tænk dig frem. ”

”Hvad er det for noget bavl? ”

”SSSH, der er mere Tulle! Der står en gåde. ”

”En gåde? ”

”Ja, det må være til at få den der krystalsten. Men hvad skal man bruge dem til? ”

”Det er nok noget vigtigt. Vi må hellere gøre som der står, for hvis ikke vi gør noget, kommer vi jo ikke ud, vel? ”

”Nej sikkert ikke, ” siger Buster opgivende. Hvorfor gik han da også med herind. Han skulle bare være løbet hjem. Men Tulle ville nok aldrig kunne være kommet ud alene.

”Hvad er gåden? ” Spørger Tulle og dasker til Buster, så han vågner af sin drømmeverden, hvor han står ude på den anden side.

”Du skal samle 5 liter vand. ”

”Det er da ikke en gåde? ” Afbryder Tulle.

”Stop nu Tulle! Jeg er ikke færdig! ”

”Du stoppede. ”

”Nej, jeg trak vejret, har du nogensinde hørt om det? ”

”Ja ja rolig nu Buller. ”

”NEJ, nu er det dig der er rolig! Ellers kommer vi aldrig ud, hvis du bliver ved med at afbryde! Du snakker HELE tiden! Lad nu bare MIG gøre noget for en gangs skyld! ”

”Okay Buller, hvis det er så vigtigt. Undskyld, ” siger Tulle irriteret.

”Det er okay. Nå. ’Du skal bruge 5 liter vand. Du har to spande. Den lille rummer 3 liter. Den store rummer 5 liter. Du må fylde og tømme så meget du vil. ’ Det må vel være de spande der, som drengen holder? ’ Hvordan får du præcis 4 liter vand? ’ Tror du vi skal samle det? ”

”Det ser lidt sådan ud, ” siger Tulle og klør sig i håret.

De hører pludselig et højt klokkeslag og det gibber i begge. Charlie klynker og skutter sig ind til Buster, der tager ham op og klør ham bag øret.

”Var det ikke to, Tulle? ”

”Hvad, to hvad? ”

”To klokkeslag. Der står, efter 12 er det for sent. Vi skal nå rundt til 11 statuer og vi aner ikke, hvad vi skal bruge de skide sten til! ”

”Så lad os komme i gang, hjælp mig lige op! ”

Buster sætter Charlie ned og giver Tulle en hestesko, så hun kan få spandene ned. Hun falder næsten bagover ned i vandet, da hun får øjenkontakt med drengen og skriger højt af skræk.

”Hvad nu? ”

Tulle kigger bare måbende på Buster og svarer, ”Jeg ved det ikke, det er bare… De øjne. ”Hun ryster skrækken af, og hiver spandene til sig og hopper ned.

”Okay. Er der ikke noget vi kan bruge fra matematik? ”

”Altså 5 og 3 giver 8 og vi skal bruge 4, så vi skal få halvdelen på en måde? ”

De fylder begge spande op, så de har otte liter vand. De begynder at blive urolige for, hvor stille der er i labyrinten. Der må komme et eller andet. Men de arbejder videre.

”Hvad så med den lille, kan man ikke hælde noget af den store i den lille? ”

”Jo, så er der 2 liter i den store. ”

”Så skal vi bare gøre det to gange! ”

”Nej! Hvis du fylder den store igen, så er der fem og hvis du så hælder resten i den lille er det bare det samme. Vi skal tage den lille i den store. Så er der tre liter. Så mangler vi en. ”

”Hvis man nu tager den lille og fylder i den store igen, så er den store fuld, men så er der vel noget tilbage i den lille, ikke? ”

”Jo Tulle, selvfølgelig! Så er den store fuld og så er der en liter i den lille, og så kan man hælde den store ud, og så hælde den ene liter over i den store og fylde den lille og hælde i den store. SÅ PASSER DET! ”

”Okay, ” siger Tulle usikkert og aner ikke helt, hvad Buster har gang i, men håber det er rigtigt. Og ganske vist. Da han gør som sagt, popper en lille hvid krystal frem og plasker ned i vandet. Tulle rækker armen ned for at samle den op, men i samme nu forvandles vandet, både i spandene og i karret til flydende blod! Tuller skriger så højt, at Buster falder baglæns over sine egne ben. Blodet begynder at fosse ud af drengens mund og øjne og de to venner skynder sig at spæne videre, langt væk fra den skræmte dreng. Buster løber forpustet i hælene på Tulle, der løber forvirret og forskræmt rundt i labyrinten, der nu fyldes med lyden af det fossende blod. De løber rundt om det ene og rundt om det andet hjørne, mens labyrinten ændres bag dem. Snart står de foran endnu en statue. Næsten mere forfærdelig end den første. De opdager slet ikke, at Charlie er forsvundet.

Statuen forestiller en lille tyk forskræmt pige, der står med stirrende øjne og hænderne for sin måbende store mund. Tulle farer med det samme om bag statuen og forsvinder for Buster. Han står lidt og tripper og venter på hun kommer ud med endnu en rulle. Han er slet ikke glad for at stå der alene, for det ligner, at pigens øjne følger hver en bevægelse han tager.

Pludselig strækker en arm sig frem med en papirrulle i hånden og Tulle kommer frem igen, med grene og blade i håret, smurt ind i blod. Hun ser så farlig ud at Buster falder bagover.

”Her er den! ”Udbryder hun og rækker rullen til Buster, der igen læser højt, mens han ind i mellem sniger sig til at skule til statuen, for at sikre sig, at hun bliver, hvor hun er.

”Nævn tre dage i træk, uden at bruge ordene: Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag eller søndag? ”

”Det kan man da ikke? ” Bestemmer Tulle. ”Hvor er det åndssvagt. ”

”Vi kommer da aldrig ud hvis du bliver ved på den måde! ” Fnyser Buster.

”Hvad mener du? ”

”Ja, du sagde selv, at der altid er en vej ud, og det står der jo også på det her? ” Han vifter med det første stykke papir de fik.

”Nå ja, men altså. Det er bare svært. ”

”Der er da ingen, der siger det skal være nemt! Vi står i en labyrint der bevæger sig, med blod der flyder og skræmmende statuer! Så lad os nu koncentrere os, okay? ”

”Ja, selvfølgelig. Hvad tror du så? ”

”Hvad med, i morgen og i dag og i overmorgen eller sådan? ” Buster kigger afventende på statuen, men der sker intet.

”Måske er det forkert. ”

”Jamen hvad er det så? ”

”Kan det være i går, i dag og i morgen? ” Og ganske rigtigt. Statuen lader en lille krystal falde til jorden, og i samme sekund falder statuen sammen, i en stor dynge af skrubtudser! De har vilde gule og røde øjne, og nu er krystallen dækket af tudser! Buster forsøger at kommer ind i mængden og få krystallen, alt imens Tulle hopper rundt og skriger.

”SKRIIIID! ” Råber Tulle, og slår alle tudserne væk, der prøver at hopper op af hende. ”BUSTER HJÆÆÆLP! ” Hulker hun, men Buster hører intet, for han er helt begravet af skrubtudser. Pludselig slår han armen op af mængden, hiver fat i Tulle og trækker hende med væk, med tudserne hoppende bag dem. Tulle skriger stadig, helt forvirret over, hvad der sker og opdager det først, da de er i sikkerhed ved den næste statue, og den højlydte kvækken og trumlende hoppen er stoppet.

De stopper op og hiver efter vejret et kort sekund, da Tulle indser noget skrækkeligt. Noget forfærdeligt, og skrækkeligt. ”Hvor er Charlie? ” Buster kigger febrilsk rundt og snurrer tre gange om sig selv, men Charlie er væk. ”Charlie? ” Han fløjter og råber, men får intet svar. ”Charlie, hvor er du?! ” Prøver Tulle, men intet svar.

”Hvornår blev han væk? ”

”Aner det ikke… ” De kigger på hinanden, og så op på statuen, da de hører en underlig trillende lyd. Tulle og Buster falder begge bagom ved synet og springer et vejrtrækning over. Der står endnu en statue af en dreng, men denne her bevæger sig! Hans øjne ruller rundt i hovedet på ham, baglæns, som et hjul, der kører den forkerte vej.

”Det, det kan man da ikke! ”

”Nej… men hvordan vil du forklare alt det andet, Tulle? ” Hun skynder sig om bag statuen, og hurtigt tilbage med en ny gåde til Buster. De slipper ikke blikket fra drengen, hvis øjne stadig ruller rundt. Ind i mellem stopper øjnene op, kigger rundt og fanger Tulles blik, så det løber hende koldt ned af ryggen og hun hopper om bag Buster.

”Den er nem, ” siger Buster.

”Hvad står der? ”

”Hvad vejer mest, et kilo bly eller et kilo fjer, det er da bly, ” siger buster selvsikkert.

Tulle slår ham på skulderen, så han falder bagover. ”Idiot! ”

”Hvad skulle det til for? ” Vrænger Buster surt.

Pludselig hører de et klokkeslag. Det var tredje time.

”Du skal ikke svare før mig, når det er forkert! Læs nu, hvad der står, dumpap! ”

”Hvad mener du? Bly er da tungere end fjer? ”

”Ja, men ikke når de begge er et kilo, spade. Ingen er tungere end den anden! ” Da Tulle udbryder dette, falder et af drengens øjne ud og lander i hænderne på Tulle, der skriger af forskrækkelse og taber øjet på jorden. Det er en krystal. De kigger sig tøvende omkring, og venter på en forbandelse. Hvad vil der ske? Pludselig falder tre små hagl ned i hovedet på Buster.

”Av, for dælen! ” Han tager sig til hovedet, og lige pludselig styrter det med hagl, der bliver større og større.

”Lad os komme væk! ” Råber Tulle, der samler stenen op og tager Buster i hånden og løber videre. De løber så hurtigt de kan, men det bliver ved med at hagle ned på dem, så de bliver gule og blå og lilla over det hele. Tulle fræser afsted, så hurtigt at hun ikke ser, hvad der kommer lige for næsen af hende, fordi hun har alt for travlt med at holde øje med Buster. Hun spæner lige ind i en stor hæk, der er vokset op foran dem. Pludselig er de omringet af hæk og ved hverken ud eller ind. De famler rundt i mørket og slipper ikke hinandens hånd.

”Hvad gør vi nu? ”

”Sssh, ” siger Buster. ”Kan du ikke høre det? ” Han vender sig rundt, og kigger ind mod hækken.

”Nej, hvad? ” Spørger Tulle og spidser øre.

”Det kommer herindefra. Nogen synger? ”

Tulle kan ikke høre noget, ikke andet end en underlig summen. Men Buster stikker frygtløs hånden ind i hækken, og pludselig bliver han revet med ind, med Tulle i hånden og de står foran den næste statue. Den er anerledes end de andre. Det er tre piger. De ligner søskende, men de er alle sammen lige høje og har samme frisure og samme kjole på. De har alle en sløjfe i håret og står med sammenpressede øjne, mens de krammer hinanden. Der er noget underligt fredeligt over statuen, samtidig med at den er vildt uhyggeligt, men Tulle kan ikke finde ud af, hvad hun synes om den.

Mens hun står og ser den an, kommer Buster frem med en papirrulle i hånden.

Han læser gåden op, men Tulle lytter ikke, hun kan ikke lade være med at stirre.

”Hvad tror du, Tulle? ” Spørger Buster og kigger undrende på papiret. ”Tulle? ” Han dasker til hende og hun vågner af trancen.

”Hvad? ”

”Har du slet ikke lyttet efter? ”

”Undskyld. ”. Der lyder endnu et klokkeslag, og fjerde time er gået.

”Så lyt, vi skal skynde os! ” Sveden hagler af Buster.

”Ja ja, undskyld, jeg blev bare… distraheret. ” Tulles øjne tryllebindes af de tre pigers ansigter. Det er som om de kigger lige igennem hende og alligevel lige på hende, selvom deres øjne er lukkede tæt i.

”Okay. To piger er søstre og født samme dag, i samme år, og har samme forældre, men de er ikke tvillinger. Hvordan er de i familie? ”

”Hmm, ” Tulle går en omgang om statuen og udbryder pludselig, ”De er da vel trillinger! ” Og ganske rigtigt. Der falder en krystal ned i hænderne på Tulle og statuen af de tre piger falder sammen og forvandles til skræppende flakkende flok flagermus. Tulle skriger og dukker sig. Buster løber væk ud af pladsen, men stopper op da han mister synet af Tulle. Hun forsøger at kravler derfra, men bliver overrumplet af flagermus, der kradser og bider hende. De vil ikke lade hende slippe derfra med krystallen. Hun skriger og skriger, men overdøves af flagermusenes vinger og høje hvin. Buster tør ikke helt at gå tilbage og han kan slet ikke se hende. Men lige pludselig, kommer Charlie gøende frem fra en hæk og alle flagermusene flyver forskrækkede væk i et kort sekund, så Tulle når at komme på benene og løbe hen til Buster. De tre venner løber videre rundt i labyrinten og finder hurtigt den næste statue. Hækken vokser sig sammen og de er lukket inde med en statue, der forestiller en lille dreng med en ballon.

Buster holder Charlie i armene, nu har han endelig fået ham tilbage og så vil han ikke slippe ham af syne. Tulle læser den næste gåde op. ”Der går to firben foran et firben og to firben bag ved et firben og et firben i midten. Hvor mange firben er der som minimum? ”

Tulle begynder at tegne streger i jorden og tæller, mens Buster står og følger med. Han har aldrig været god til matematik. Han er også ved at være bange nu. Der er mange gåder endnu. De har kun fire krystaller, og skal have 11 og så skal de først finde ud af, hvad de skal bruge dem til før de kan komme ud. Måske. Det er rigtig mørkt nu og det bliver sværere og sværere at finde rundt i labyrinten. Især når den forvandler sig hele tiden.

”Så har jeg det! Det må være fem! Se selv. Der er to foran den der, og to bag ved og så er det den, der er i midten! ” Tulle står stolt og venter, men der falder ikke nogen krystal ned.

”Vent lige, ” siger Buster og sætter modvilligt Charlie fra sig. ”Der står minimum. Er der så ikke kun 3? ” Med de ord sprang ballonen med et brag og en krystal falder ned i knolden på Tulle. Hun putter den i lommen til de andre og går hen til den hæk, der voksede op da de gik ind, men den bliver stående.

”Hallo vi skal ud! ” Råber hun surt og en række brændenælder vokser op foran hende, så hun skriger af smerte. De brænder hende på arme og ben og på alle de sår hun har fået af flagermus og skrubtudser. Buster trækker hende væk derfra, men de falder bare tilbage i endnu en klase af brændenælder. De forsøger at undslippe ved at hoppe op på statuen, men de vokser bare højere og højere, lige indtil de hører det femte klokkeslag, og hækken deler sig, så de kan komme videre. De løber forslåede og forbrændte gennem mørket og famler sig frem. Ingen af dem ved, hvilken vej de skal, de løber bare i håb om, at de kommer hen til en ny statue med en ny krystal. Egentlig vil Buster ikke have, at de når det, for hvad skal de så bagefter, når de har samlet alle krystallerne? Hvad nu, hvis de slet ikke kan komme ud alligevel, så har de bare løbet sig selv halvt fordærvet for ingenting.

”Her, ” råber Tulle der løber i forvejen, ”Jeg har fundet det! ”

Da Buster kommer frem, har Tulle fundet papirrullen og er i gang med at læse. ”Ha, den er nem der er da 5 gange! ”

”Må jeg se, inden du svarer! ” Buster flår papiret ud af hendes hånd og læser. ”Nej Tulle! Det er vel 1 gang! ”

”Hvorfor dog det? ”

”Ja hvis du trækker 5 fra 25 så er det 20 og så er det ikke længere 25, det er ligesom den med rugbrødet. Du kan kun skære en skive af et helt rugbrød. ”

”Hvad snakker du om? ” Spørger Tulle surt, men Buster når ikke at svare, for der falder endnu en krystal ned og en hel flok af store lodne græshopper dukker op. De tre venner løber for livet, gennem den mørke labyrint, mens hækkene omkring dem vokser op, brydes og deles og en sværm af græshopper følger dem helt hen til den næste statue og der lyder et klokkeslag. Den 6. time er gået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...