Hellere med dig i Himlen, end alene i Helvede

Skrevet til en gyserkonkurrence for børn mellem 10-14 år.
To børn begiver sig ind i en tilsyneladende harmløs labyrint, men pludselig vokser hækken sammen, og de er fangede i et mørkt helvede, sammen med deres hund. Nu bliver deres venskab sat på prøve, for at kunne komme væk derfra sammen. Mon de kommer ud i live?

1Likes
0Kommentarer
416Visninger
AA

4. Der er ingen vej ud af Helvede

De når kun lige at trække vejret, før de er i gang med den næste gåde. Den er næsten den sværeste indtil nu og statuen er næsten den mest skrækkelige indtil nu. Tulle kunne næsten ikke beskrive, hvad hun ser. Det er et uhyggeligt stort monster, med tre rækker af tænder. Den står krumbøjet ind over resterne af et barn og har blod ned af sig. Det er malet rødt. Faktisk den eneste statue med farve.

”Hvad er det, der bliver større og større jo mere man fjerner fra det? ”

”Det kan da ikke lade sig gøre. ” Tulle ryster forvirret på hovedet og sætter sig opgivende på kanten af statuen, men rejser sig hurtigt af frygt for, at monsteret skulle rejse sig og gnaske videre på hende.

”Kom nu Tulle, vi kan godt! Vi skal bare tænke! ” Prøver Buster.

”Jeg er træt! Jeg gider ikke mere Buster! Jeg vil bare hjem. Jeg ville ønske vi aldrig var gået herind. ”

”VI? Det var da dig?! ” Buster skynder sig at undskylde, da han ser tårende trille ned af Tulles kinder. Han sætter sig på den kolde jord ved siden af hende og trøster hende.

”Tror du overhovedet vi kommer ud, Buster? ” Hulker hun. Men Buster svarer ikke, for han ved det ikke.

”Vi skal samle alle de der sten og til hvad? ” Fortsætter hun. Charlie står også og piber op mod den mørke himmel, kun oplyst af månens lys.

”Jeg ved det ikke Tulle. Men vi bliver nødt til at prøve, ikke? ” Prøver Buster opmuntrende.

”Hvad nytter det overhovedet. Det ER jo min skyld det hele. Undskyld, ” snøfter hun og tørrer snot og tåre af i sit ærme.

”Nej det er ej. Jeg gik selv herind. Men vi kan ligeså godt prøve, ellers kommer vi til at hade os selv for det bagefter. ”

”Jamen Buster! Der er jo ikke noget bagefter! ”

”Jo der er, ” Han rejser sig op og trækker Tulle på benene, ” kom så. Nu skal jeg nok sørge for, at der bliver noget bagefter. Vi skal bare tænke os rigtig godt om. Vi skal bare rydde op i hovedet, så vi kan tænke klart. Okay. Hvad er det der bliver større, jo mere man fjerner? ” De to står og grubler deres øre af, lige indtil de vender blikket mod Charlie, der er ved at grave en tunnel under hækken.

”Selvfølgelig! ” Råber Tulle og stikker i et hop. ”Et hul! ” Glæden og modet stråler igen ud af øjnene på hende og de hører endnu et klokkeslag. Det er den 7. time. En af monstrets tænder falder ned i hænderne på Buster, og de skynder sig videre. Det er dog ikke så nemt. De to venner bøvler rundt og løber ind i den ene hæk efter den anden. Mørket har overtaget deres syn og det flimre for deres øjne, mens de famler sig rundt. De hører endnu et klokkeslag, før de når den næste statue. Efter 7 statuer med hver deres gåde, har de efterhånden opbygget et system. Tulle henter gåden og læser den, Buster forsøger at svare og så er det med at løbe. For de ved aldrig, hvad der venter af forbandelser eller plager på deres vej.

”Okay, den er nem den her. En snegl falder ned i en 20 meter dyb brønd. Den kravler 3 meter op hver dag og falder 2 meter hver nat, hvor længe er den om at komme op? Er vi enige om, at det er 20 dage? ” I samme sekund falder en krystal fra statuen og de tre venner flygter skrigende derfra, med en sværm af lodne langbenede edderkopper i hælene. Især Buster er skrækslagen for edderkopper, så han spæner i forvejen og mister næsten synet af de andre.

”Hey, vent lige gider du! ”

”Aldrig i livet, Tulle! Ikke når det er edderkopper! ”

”Alligevel. Jeg synes da også de er klamme, ” Siger hun mens hun henter den næste gåde, bag en statue af en pige, der står som lammet med øjne på størrelse med strudseæg og stirrer ud i luften. ”Ha, den er næsten nemmere end den forrige! ”

”Kom med den, ” siger Buster udmattet og træt efter at løbe. Han har kradsemærker og skrammer over alt efter hækkens grene, brændenælder og alle de ækle dyr, de har mødt indtil nu.

”Okay. Nogle måneder har 30 dage, nogle har 31. Men hvor mange har 28 dage? Er det ikke kun februar? ”

”Jo, men har alle måneder ikke 28 dage mindst? ”

”Nååå jo! Kom så med den krystal! ” Tulle stikker hænderne frem mod statuen, men da krystallen falder ned, falder Tulle med.

”Hvad sker der, Tulle rejs dig, skynd dig vi skal videre! ” De hører endnu et klokkeslag, men Tulle ligger som lammet på jorden og kan hverken svare eller bevæge sig. Ligheden med statuen er næsten skræmmende for Buster, men de må videre. Der er gået 9 timer nu. De har kun 3 tilbage til at komme ud i. Nu må de gøre noget, tænker Buster. De skal nå det, så han tager fat i Tulle, putter stenen i lommen og løber afsted, mod den næste statue. De bliver flænset og flået og kradset og ridset på vejen af hække der skifter og ændre sig. Labyrinten er blevet mere aggressiv, men heldigvis begynder det at lysne forude.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...