Pretty Little Horror Story 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Igang
I fortsættelsen til Frozen Is The New Black bliver Elsa slynget ud for nye morsomme og skræmmende udfordringer, da hun overtager et hjemsøgt hus i Rosewooden for at starte på en frisk. Hun må alliere sig med Vanellope von Schweetz, Pocahontas og sin tidligere fjende Belle for at bekæmpe husets mørke sider. Men pludselig begynder de alle at modtage hårrejsende beskeder fra den anonyme "A," der ikke bare kender til alle deres hemmeligheder, men udnytter dem for at få pigerne til at gøre drastiske ting. Elsas følelser for Mulan bliver imidlertidig sat på en prøve, da "A" forsøger at tænde gnister imellem dem. Er der en bagtanke ved det? Og kan Elsa overhovedet have noget kørende med en af sit eget køn, der imod hende selv stadig er fanget i prinsessefængslet? Mød masser af populære fandoms i Frozen Is The New Black 2: Pretty Little Horror Story! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

24Likes
55Kommentarer
4750Visninger
AA

8. 6) Konstans' Datter

For helvede, hvad havde jeg gjort? Hvad havde Van gjort? Hun havde inviteret mig direkte ind i en verden med en psyko-afpresser, netop som jeg var sluppet af med en anden psyko. Det her skulle være min nye start. Jeg accepterede det simpelthen ikke, jeg …

 

  Du må ikke have fundet ud af at bruge din mobil endnu. Men er du interesseret i at se, hvad jeg har på dig, E, så få din nye veninde til at hjælpe dig med at tjekke min besked til dig ud. Jeg ved, at du elsker at have noget at skrige over, så værsgo.

  - A

 

  Nervøs tog Vanellope mobilen til sig selv og så på mig. Jeg rystede med hovedet, ude af stand til at kunne tænke klart. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at tænke klart. Jeg havde lyst til at smide Van ud med “A,” eller jeg havde lyst til at spole tiden tilbage. Men det med tiden var, at den uanset hvor meget man forsøgte at bøje den eller stoppe den, fortsatte den ud mod fremtiden, i ét langt spor. Denne “A” havde fanget mig, og jeg vidste ikke engang hendes rigtige navn. Var det mon sådan, Jack havde følt, da jeg blackmailede ham? Da jeg truede med at afsløre, at han havde dræbt mine forældre, hvis han prøvede at overtage tronen. Det værste var, at jeg først huskede, at jeg havde gjort det, da Jack havde fortalt mig det, den aften, jeg slog ham ihjel. Først havde jeg ikke troet det, men så indså jeg, hvilket monster, jeg havde været. Det kunne politiet selvfølgelig ikke vide, men der var heller ikke andre vidner end Mulan og Mathilde og Kristoff, og vist nok ingen af dem var længere interesserede i at afsløre mig. Jeg havde på fornemmelse, at de var blevet bange for mig, og mine evner. Så måske var denne person bare, hvad, ligesom mig? En midlertidig psykopat? Hvis man kunne kalde folk som mig dét?

  “Jeg synes ikke, du skal gå ned og kigge på dine mobil,” hviskede Van hæst.

  “Så gør jeg det,” smilede jeg bredt og gik nedenunder for at finde min mobil, der lå på kanten af tronesædet. Jeg rakte det til Van, og bad hende gå ind under beskeder og læse op, hvad der stod. Jeg havde jo alligevel intet at skjule for hende. Ikke mere. Alle i min verden vidste besked om mine hemmeligheder, takket være Twitter.

  “Der står, øh.” Hun rømmede sig. “Måske du ikke vil have den her tegning sendt ud til folket? A.”

  Hvilken tegning? Jeg rynkede panden og tog mobilen ud af hånden på hende for at se. Men det jeg så, var jeg ikke parat til at se. Jeg var ikke parat til at indse, at denne person virkelig havde noget på mig – at denne mystiske person udgjorde en trussel mod mig. Hvorfor ville “A” gøre det mod mig? Hvorfor ville hun afsløre den eneste hemmelighed, alle ikke vidste, og hvordan kunne hun være over alt? Hvordan kunne hun have den tegning, der for kort tid siden, havde lagt i min skuffe?

  Svaret var selvfølgelig indlysende. Men da jeg tænkte det højt, var det ikke bare indlysende; det var gysende. “A” havde været inde hos mig, mens jeg sov. Hun havde taget min tegning, hun havde taget min hidtil største hemmelighed.

  Skræmt kastede jeg mit blik over beskeden, og jeg vidste ikke, om jeg ville besvime om lidt.

 

  Måske du ikke vil have den her tegning sendt ud til folket?

  - A

 

  I et hulk smed jeg mobilen på gulvet, og jeg ville kramme Vanellope, som jeg krammede en trøstebamse, eller trøstespisning. Så åbnede hovedøren uventet op, og ind kom mongolbarnet, med savl dryppende ned fra mundvigen. Hun løb imod mig, men nogen kom styrtende bag efter hende. Det var Konstans. Men hvorfor rendte hun efter hende?

  Da Konstans fik fat på mongolbarnet, stod de helt henne hos os. Konstans så meget undskyldende ud, men også frustreret.

  “Beklager, at min lille Addie løber løbsk nogle gange. Hun har en ting for huset. Det har vi alle vist, har vi ikke?”

  “Tja,” mumlede jeg. “Er mongolbarnet din datter?”

  Med ét ændrede Konstans’ udtryk sig. Hendes øjne blev glødende af raseri, hendes pande var rynket, hendes mund stram, hendes kropssprog fortalte mig, at jeg havde sagt noget forkert. Selvom jeg ikke var i tvivl om, præcis hvad jeg havde sagt forkert, forstod jeg hende ikke. Addie, eller hvad hun hed, var jo et mongolbarn. Hun var mongol, og hun var et barn. Måske var det måden, jeg havde sagt det på? Som om, at det var noget dårligt?

  “Kald ikke min datter et mongolbarn,” hvæsede hun og greb hårdt fat om Addies venstre arm for at trække hende til sig. “Hun er udviklingshæmmet. Vi bruger ikke m-ordet hér.”

  “Her? I mit hus?” fnøs jeg. Hun skulle ikke tro, at hun kunne bestemme reglerne i mit hus. “Du har intet at gøre her. I har intet at gøre her. Så at komme og opføre dig som en hidsig, gammel wanna-be-actress, er lige så formålsløst som dine forsøg på at blive andet end en overdramatisk mor til en mongol.”

  Hun tabte kæben for et øjeblik, før hun gik et skridt frem og smækkede mig en sådan lussing, at jeg væltede bagover og ind i tronen i et gisp. Jeg havde ikke set hendes reaktion komme så voldelig, men hun var vel den overraskende type. Mindst lige så overraskende som hendes styrke. Hendes slag på min kind, fik min kind til at føles ru, varm og smertefuld her bagefter. Min rygsøjle føltes knust, efter at jeg var stødt ind i tronen, og mine tænder havde givet efter for lussing, og var løsnet en smule fra gummerne i siden, hun havde ramt mig.

  I stedet for at flippe ud på hende igen, hviskede jeg til hende, lige højt nok til, at hun kunne høre det: “Dit barn har brudt ind i mit private hjem adskillelige gange; hun har tilsølet mit dyre, nye gulv, som jeg har brugt formuer på, i savl, som jeg alene har måtte bruge timer på at fjerne igen; hun har givet mig alvorlige dødstrusler, som kunne have ført mig til vanvid, hvis jeg ikke var rask; hun har stået med en kniv, som om hun ville slå mig ihjel, og trods ingen fysisk kontakt, har barnet mere end gjort nok til at skade mit hjerte og øge min angst. Hvis du ikke kan styre din udviklingshæmmede unge, har jeg ved den gode gud ret til at kalde hende, hvad hun er, og skælde hende ud, for hvad hun har gjort. Og hvis du nogensinde rør mig igen, og hvis jeg nogensinde ser Addie i mit hjem igen, vil jeg personligt sørge for, at I bliver politianmeldt, og Addie vil blive fjernet fra dig, fordi du er den elendige mor, der ikke kan klare at tage sig af sit eget barn.”

  Konstans sendte mig et lynende blik, som havde min tale kun gjort hende vredere. Før hun vendte sig om og begyndte at gå, rakte hun mig fuckfingeren og spyttede på gulvet, hvorefter Addie gjorde det samme. Da fik jeg bekræftet, at starten på mit nye liv, ville blive starten på endnu et helvede.

 

-

DUDES OG DUDESINDER,

credit til Rgevskiy på devianart for billedet af Mulan og Elsa.

Jeg håber, at I synes om, hvordan historien udvikler sig :D

 

- Lukas. I. C.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...