Pretty Little Horror Story 2

I fortsættelsen til Frozen Is The New Black bliver Elsa slynget ud for nye morsomme og skræmmende udfordringer, da hun overtager et hjemsøgt hus i Rosewooden for at starte på en frisk. Hun må alliere sig med Vanellope von Schweetz, Pocahontas og sin tidligere fjende Belle for at bekæmpe husets mørke sider. Men pludselig begynder de alle at modtage hårrejsende beskeder fra den anonyme "A," der ikke bare kender til alle deres hemmeligheder, men udnytter dem for at få pigerne til at gøre drastiske ting. Elsas følelser for Mulan bliver imidlertidig sat på en prøve, da "A" forsøger at tænde gnister imellem dem. Er der en bagtanke ved det? Og kan Elsa overhovedet have noget kørende med en af sit eget køn, der imod hende selv stadig er fanget i prinsessefængslet? Mød masser af populære fandoms i Frozen Is The New Black 2: Pretty Little Horror Story! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

24Likes
55Kommentarer
4678Visninger
AA

7. 5) Nattens Dæmoner (Seksuel Betydning)

Der var engang en dæmon, der elskede en anden dæmon. Den ene hed Elsa, og den anden hed Mulan. Ser du, det var problemet. Ikke deres navne, men at begge var to kvinder i forelskelse med hinanden.

  Elsas mor havde altid frastødt lesbiske, og Elsas far havde aldrig kunnet tåle at være i nærheden af dem. Om Mulans forældre havde været lige sådan vidste Elsa ikke. Og selvom Elsas fulde familie nu var borte i himlen, frygtede Elsa stadig at fortælle, at hun følte sig mere tilpas med kærlighed til kvinder, end hun gjorde af mænd. Sæt nu, at nogen holdt øje med hende i himlen. Som hendes lillesøster, Anna. Hvad nu, hvis de alle overvågede hende deroppe, eller hvis de kunne se lige gennem hende, og afsløre, at, hvem Elsa virkelig holdt af, var en kvinde, som hun havde forladt alene i Prinsessefængslet. Hun skammede sig dybt over sine følelser. Hun ville tage dem tilbage, og hun tænkte, hvorfor dette skete, når hun knap nok kendte denne Mulan. Men med livet bestemmer man aldrig selv. Der er altid nogen til at holde hånden over valgene og valgmulighederne. Måske Elsa bare var født til at være sådan.

  “Gisp!” Jeg vågnede op med et sæt og kunne mærke det fugtige lagen klæbe sig op ad min rygsøjle, da jeg satte mig op med våde og blodsprængte øjne. “Hvad er klokken?” Hvor jeg dog hadede, når jeg talte til mig selv ubemærket. “Møg.”

  Mens jeg forsøgte at få vejret hevet i mig igen, skubbede jeg benene ud over sengekanten, og tænkte for et øjeblik, hvordan jeg var endt op her. Det sidste jeg huskede var, at jeg sad på min trone, halvt faldet i søvn, og så kunne jeg mærke de her ubehageligt klamme hænder gribe fat om mig. Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne fornemme, at jeg, bedøvet af søvn, var blevet slæbt ovenpå, og lagt her i sengen.

  Jeg havde kunnet høre trægulvet give efter med knirk, for hver gang personen med de klamme hænder tog et skridt. Jeg havde kunnet mærke hænderne røre min hud, og hvor det havde rørt, blev der efterladt en svigende fornemmelse, varende i et par sekunder. Idet jeg erindrede den kraftige lugt af latex, så jeg en skikkelse passere forbi døråbningen, og jeg udbrød endnu et gisp, højere end da jeg vågnede.

  Nogen havde slæbt mig fra tronen, og lagt mig i seng, mens jeg havde været usædvanlig søvnig. Denne person havde haft fat i mig, og set på mig, mens jeg sov. Og lige som jeg var vågnet, var han eller hun faret væk i en fart, før jeg nåede at opfatte en ting.

  Med dybe vejrtrækninger tog jeg fat om en pink, pjusket lampe på mit natbord. Med bankende hjerte gik jeg hen til døråbningen, hvor jeg havde set skikkelsen gå forbi. Men der var ikke nogen at se, og der fuldstændig stilhed i hele huset på nær et tikkende ur, der var placeret i stueetagen. Hvis ikke der havde været nogen, hvem havde så flyttet mig herop? Måske var alt dette bare en slags underlig, skræmmende drøm, som jeg ikke kunne slippe væk fra.

  “Hvis nogen er her!” råbte jeg og knyttede mine fingre om den pjuskede lampe, “så slår jeg dig ihjel! Og hvis det er dig, mongolbarn, så vil jeg savle på dig, før jeg gør det!” Men uventet trådte en skikkelse frem foran mig, en skikkelse, iført en kulsort latexdragt. Latexdragten – fra kælderen – den skinnende sorte. “Var det dig, der placerede den? Og lagde mig i sengen.” hviskede jeg bange til personen, jeg stod konfronteret med. Det var let at se, at det ikke var mongolbarnet, for trods denne person var i samme størrelse, var personen i latex mere rank, og med stort hår, der fik latexen til at bule ud ved hovedet. Det så ud til, at det kunne være en pige med en hestehale, men hvem?

  Straks tog pigen fat i latexdragtens glinsende maske, og hun hev den af i en langsom, afslørende bevægelse, til hendes identitet var blottet. “Det var mig, Elsa. Ha, ha, den havde du nok ikke set komme!”

  Mit bryn rynkede. Jeg forstod ikke helt, hvad der skete. Hvorfor skulle Vanellope Von Schweetz fra Vilde Rolf gøre noget af dette? Hvordan kunne hun være væk fra spilhallen, hvad lavede hun her – hos mig?

  “What the fuck, Van, hvad sker der?” udbrød jeg, pludselig vred over, hvor ubelejligt hun var kommet, og hvor meget hun havde skræmt mig til dét punkt, jeg ville have brugt en freaking lampe til at beskytte mig med! Jeg smed den ned på gulvet. “Hvorfor er du brudt ind hos mig? Hvad skulle alt det der til for?”

  Først smilede hun flabet, men så gled hendes ansigt ind i et alvorligt udtryk, og hun fiskede en mobil frem fra sit enorme, kandiserede hår. Hun rakte mig mobilen, og jeg tog tøvende imod uden at kigge på skærmen, da jeg forlangte svar fra hende, og ikke en firkantet, elektronisk tidsrøver.

  “Fortæl,” beordrede jeg hende, men hun nægtede. “Jeg er dronning, og du skal gøre, som jeg siger.”

  “Jeg er også dronning. Men ingen af os er dronning over Rosewooden, så tag dig sammen din iskastende albino, og se på min mobil.”

  Sukkende gjorde jeg, hvad hun bad mig om. Kun fordi jeg havde lyst, selvfølgelig.

  “Den er blank, den er grim, og den er så særdeles ikke min nyeste iPhone. Hvad i al verden skal jeg dog se, Van?” Jeg sendte hende mit koldeste blik, så hun vidste, hvem hun talte med. Queen Elsa, Elsa the …

  “Bitch, du glor på coveret. Og tak, fordi du kalder den grim; den er bare hvid, som dit blege hår.” Hun tog den ud af min hånd, vendte den om, og lagde den tilbage i min hånd, før jeg nåede at fjerne den. “Nu læs beskederne, tak. Så vil du forstå, hvorfor jeg er her.”

  Pinligt berørt over hendes bemærkning, lod jeg hende overtale mig til at læse beskederne. Øjeblikkeligt begyndte en uro i min mave at vende sig.

 

  Aldrig bord på en mørk pige med en smuk hemmelighed.

  - A

 

  Aldrig mørk på en smuk pige med en bord hemmelighed.

  - A

 

  Aldrig stol på en smuk pige med en mørk hemmelighed.***

  - A

 

  Det sidste var hvad jeg mente.

  - A

 

  “Ja, det er så sandeligt bekymrende, hvordan denne “A” ikke kan beslutte sig for, hvad hun mener,” mumlede jeg, og skulle til at give Vanellope mobilen igen, da hun bad mig rulle chatten længere ned, så jeg kunne se, hvad hun mente.

 

  Hvem er du?

  - V

 

  Du får se.

  Eller måske ikke.

  - A

 

  Er det dig, mor?

  - V

 

  Du får se.

  - A

 

  En af mine venner har fundet en måde at kunne få mig ud af spilhallen på, så jeg kan blive et rigtigt menneske. Er det okay, at jeg gør det, mor? Bliver et rigtigt menneske, mor?

  - V

 

  Jeg er ikke din fucking mor, kælling!

  Jeg er en stalker, der kender alle dine hemmeligheder.

  - A

 

  Hvad betyder stalker, og hvem er du så?

  - V

 

  Jeg er en person, der holder øje med dig, hvert et øjeblik af dit liv. Jeg ser dig gå i seng, jeg ser dig klæde om, jeg ser dig gå i bad, jeg hør dig have sex hver aften klokken 23.59.

  - A

 

  Steve?

  - V

 

  Så havde jeg sgu da fucking ikke kaldt mig selv “A”!

  - A

 

  Fortæl nu bare, hvem du er. Jeg er godt træt af det her.

  - V

 

  Det er ikke en fucking gætteleg! Jeg har tænkt mig at afpresse dig! Så vent venligst fucking to minutter, så jeg kan skrive mit afpresningsbrev færdigt i stedet for at svare dine beskeder!

  - A

 

  Okay.

  - V

 

To sekunder.

  - A

 

  Kælling, jeg ved, hvem din elsker er. Og jeg kender også til hans fortidshemmelighed, bare se.


  Hvis du vil hjælpe din elskede Prins Eric, og ikke have, at folk skal se hans skandale med Prins Philip, så gør, som jeg siger. For tro mig, jeg har mere, hvor det kommer fra, og du vil ikke se mig vred.

  - A

 

  Hvad skal jeg gøre, kælling?

  - V

 

  Det er kun mig, der må kalde folk for kællinger.

  Det, du skal gøre, er, at du skal tage den her latexdragt på …


  … og du skal freake Elsa ud med den på hvilken som helst måde, du har lyst til. Men jeg kræver, at du sender mig en video af det hele. Også: Du skal skaffe mig et billede af Elsa, der sover. Når dét så er gjort, ser vi til, om jeg stadig skal slette billedet.

  - A

 


  - V

 

  “Undskyld, Elsa. Jeg fortryder, at jeg gjorde det nu. Specielt, fordi “A” ikke har svaret tilbage, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler bare, at jeg har skabt mere kaos.” Vanellope fik tårer i øjnene. Jeg var ikke sikker på, om jeg skulle kigge den anden vej, eller hvad jeg skulle gøre.

  “Hør, jeg har også haft en affære med Aladdin, før han døde – åbenlyst, for jeg er ikke nekrofil.” Min kommentar fik Van til at fnise. “Hvis nogen afpressede mig med den slags ting, ville jeg sikkert have gjort det samme. Og selvom jeg hader dig for at have sendt det billede, værdsætter jeg din ærlighed, og tilgiver dig. Bare du ikke gør noget lignende nogensinde igen, og du finder ud af, hvem den “A”- person er, og sparker hende i røven for os begge. Jeg kender alt til afpresning.” Jack. Jeg afpressede Jack dengang. Det blev hans død. Og Annas, og Aladdins, og Olafs, og ...

  “... tak, Elsa. Du er så sandelig en bedre dronning end jeg.”

  “På ingen måder,” løj jeg, for selvfølgelig var jeg det. “Vi er alle lige gode og lige dårlige.”

  Lige som Vanellope åbnede munden for at svare, bippede hendes mobil. Vi så ned på den nye besked, hun havde modtaget.

 

  Jeg ser, at I teamer up, kællinger. Men I ved, hvordan det lyder… “Two can keep a secret, if one of them is dead.” Jeg er glad for officielt at have dig med i legen, E. Men gad vide, hvor længe det holder.

  - A

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...