Pretty Little Horror Story 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Igang
I fortsættelsen til Frozen Is The New Black bliver Elsa slynget ud for nye morsomme og skræmmende udfordringer, da hun overtager et hjemsøgt hus i Rosewooden for at starte på en frisk. Hun må alliere sig med Vanellope von Schweetz, Pocahontas og sin tidligere fjende Belle for at bekæmpe husets mørke sider. Men pludselig begynder de alle at modtage hårrejsende beskeder fra den anonyme "A," der ikke bare kender til alle deres hemmeligheder, men udnytter dem for at få pigerne til at gøre drastiske ting. Elsas følelser for Mulan bliver imidlertidig sat på en prøve, da "A" forsøger at tænde gnister imellem dem. Er der en bagtanke ved det? Og kan Elsa overhovedet have noget kørende med en af sit eget køn, der imod hende selv stadig er fanget i prinsessefængslet? Mød masser af populære fandoms i Frozen Is The New Black 2: Pretty Little Horror Story! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

25Likes
53Kommentarer
5057Visninger
AA

5. 3) Elsas “Game of Thrones”

Engang ønskede jeg mig en trone af lakridskonfekt og brunkager og mandariner og karamel. Åh og der skulle også være en pude af risengrød at sidde på, og det skulle være blandet sammen med risalamande med nødder, pebernødder og kirsebærsovs. Jeg forestillede mig hvordan det måtte være at sidde på. Jeg tænkte at det måtte føles særdeles sjovt.

  At jeg så aldrig fik den trone var en anden sag… At jeg var ti år på det tidspunkt var så også en anden sag, men hvad vidste en tiårig også om fornuftige troner? Selvom en karameltrone nu stadig lød ganske fornuftig.

  Nevermind. Ikke alle drømme gik i opfyldelse (og de der gjorde var selvfølgelig dem man mindst ønskede). Pessimisme var der altid at tale om. Som at jeg nu havde brugt flere (seks og et halvt) timer på at skrubbe det stænkende savl fra det lille mongolbarn af mit kostbare gulv. I det mindste var det nu så rent, at jeg kunne spejle mig i det.

  Mm, mit smukke lækre gulv, tænkte jeg. Jeg kunne bare bide og bide og bide i dig. Uh. Hvor er du lækker. På det punkt var jeg i tvivl om jeg talte til gulvet eller mit spejlbillede.

  “Hallo,” lød en syngende kvindestemme, og trin kom dansende hen over mit polerede gulv. “Velkommen til nabolaget!”

  “MIT GULV!” hylede jeg og så ynkeligt op på den middelalderende dame med store lyse krøller og et smalt ansigt, der havde betrådt mit territorium. “Det var dråben.” Jeg rejste mig hurtigt op og greb om kvinden på køkkenbordet, men bemærkede straks tærten som kvinden holdt.

  “Godt med en kniv,” smilede hun og rev den ud af min hånd for at skære et stykke af tærten ud. “Jeg kunne lige se at du var hjemme, så jeg tænkte at det ville være rart at komme over og sådan… Sludrer over et stykke nybagt tærte. Den er helt uden sukker, helt fyldt med hjerte.”

  “Hjerte?” udbrød jeg og så forskrækket på den.

  “Altså som i kærlighed,” skyndte hun sig at tilføje og stillede den på køkkenbordet. “Så hvor er du fra?”

  Hvad bildte hun sig ind sådan pludseligt at bryde ind i mit nye hjem og afbryde mig med en stænkende tærte, mens jeg endnu flyttede ind. Jeg havde ikke engang nået at skære min trone fri og placere den.

  “Hør, jeg har travlt. Jeg har en trone at placere, men du kan komme herover i morgen. Og jeg værdsætter din kærligheds-hjerte-tærte.”

  “Så du er en dronning?”

  “Hvad?”

  “Du har en trone sagde du. Er du en dronning?”

  “Øh, ja.”

  “Har du en masse penge?”

  “Forholdsvist ja, men hvad vedkommer det dig?”

  “Alt vedkommer mig. Hvorfor da?”

  “Fordi normalt spørger man ikke om sådan noget… Duh.”

  “Siden alle gode dronninger på nær Elsa er døde, må du være en af de onde. Hvilken ond dronning er du?”

  “Jeg er Elsa.”

  “Så du er biseksuel?”

  “What the fuck!”

  “Jeg synes at det her billede af dig, der snaver Miley Cyrus og Sherlock Holmes siger alting, gør du ikke?”

  “Jeg siger at det er photoshoppet!”

  “Javel. Tærte?”

  “Hallo, nej! Den lugter af død!”

  “Jeg kan hjælpe dig med din trone, hvis det er. Hundred’ på at du ikke selv kan bære den, og her lader ikke til at være andre.”

  Hun havde ret.

  “Hvad siger du?”

  “Lad os flå det pap af min trone.”

 

Okay. Da mine tjenestefolk havde fortalt mig, at tronen vejede et ton, havde jeg ikke troet på dem et sekund. Men det gjorde jeg nu.

  “Elsa,” brølede damen og fik mig til at tage størstedelen af tronen, da vi løftede den op. “Mit navn er i øvrigt Konstans.”

  “Hvabehar?” henåndede jeg med svedet piblende ned ad ryggen.

  “Mit navn er Konstans.” Hun hjalp mig med at løfte tronen ud i køkkenet, men vi opdagede begge med det samme, at der slet ikke var plads.

  “Mener du ikke Constance?” spurgte jeg. “Og lad os lige rykke den ind i stuen igen.” Vi begyndte at gå mod stuen.

  “Nej, mine forældre var døve, så de sagde Konstans i stedet. De er døde nu.”

  Prustende så jeg mig omkring for at finde et sted tronen kunne stå, men jeg havde ikke rigtig nogle idéer, så jeg lod Konstans tager al vægten, mens jeg tænkte mig godt og grundigt om.

  “Det er jeg ked af at høre,” påstod jeg. “Hvordan døde de?”

  “Jeg forgiftede dem.”

  “Nå.”

  Måske kunne den stå på første sal på det værelse jeg havde udvalgt skulle være mit. Men på den anden side ville jeg gerne have den til at stå i stueetagen, og ja. Jeg ville så gerne have den ude i køkkenet. Ej, vi blev altså nødt til lige at bære den derind igen og se om der ikke nok var plads i et lille hjørne.

  Hastigt som vægten atter lå på mig gjorde jeg tegn til, at vi skulle prøve køkkenet igen. “Jeg vil altså have den dér.”

  Konstans stønnede og bakkede ind i køkkenet, men det blev igen meget tydeligt, at der ikke var plads til en trone nogen steder.

  “Bullshit,” mumlede jeg. “Så bliver vi nødt til at tage trapperne til første sal. Kom lige.” Jeg gav slip på min part, da jeg indså at det var for hårdt for mig. Desuden var det tydeligt, at Konstans havde stærke muskler i sine fingre, så det gik nok. “Op ad trapperne. Kom så. Dygtig. Dygtig Konstans. Hvor er du dygtig.”

  Hun så provokeret på mig, men fortsatte med at slide. Jeg stod allerede halvt på første sal, mens hun endnu var i entréen, lige kommet ud af køkkenet og forsøgte at løfte min trone op for at få den med sig. Jeg havde virkelig ingen idéer om hvorfor hun gjorde sådan noget for mig, men nu sparede jeg da min egen energi.

  “Hurtigere!” tilråbte jeg og klappede for at vække noget liv i hende.

  Det var katastrofalt så langsom hun var til at komme op ad trapperne.

  “Mere fart på! Min mor ville være hurtigere end dig, og hun er død!”

  “Også forgiftet?” mumlede Konstans med sved på overlæben på vej ind i hendes mund.

  “Nej. Hende og min far blev dræbt af min onde halvbror Jack Frost, som jeg frøs ihjel for en måned siden. Vi er meget brutale i min –” Det gik op for mig hvad jeg var ved at sige, men jeg blev også klar over, at jeg ikke længere havde en familie. Jeg havde ikke skuet det en tanke før. Anna var den sidste. Der var kun Mathilde tilbage, men vi var ikke ægte søstre, og hun havde været med til at dræbe mine elskede. Inklusiv Anna.

  Da jeg var færdig med at tænke over det, stod Konstans ved min side med sine svedige krøller i håret. Hun lignede en skuespillerinde taget ud af firserne. Eller faktisk mere ret en kvinde hvis drøm var at blive skuespillerinde i firserne, men drømmen blev knust og nu var hun håbløs, ensom og ynkelig som mig.

  Måske havde hun indset hvad vi havde tilfælles, og det var derfor hun hjalp mig nu? I så fald var hun hurtigere end mig.

  “Hvor skal jeg stille den, Elsa?” spurgte hun med et forsømt blik, som var hun ved at besvime over tronens vægt og var hendes ryg faldet sammen… Åh vent, det var den.

  “Nej hvor er da dum!” indrømmede jeg og bed mig selv i tungen ved et uheld og udstødte et svagt “Ouch!”

  Konstans så håbefuldt på mig, som havde jeg indset den pine jeg udsatte hende for og ville tage over.

  “Selvfølgelig skal den da bare stå i entréen,” lo jeg. ”Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det som det første?!” Jeg fornemmede, at Konstans tænkte det samme. “Ned med dig.” Jeg gav hende et lille skub til start for at motivere hende og straks begyndte hendes arme at skælve. “Jeg sagde ned med dig. Jeg hader at vente.”

  Som Konstants og jeg var kommet ned et kvarter senere, og hun havde stillet tronen fra sig, hvor jeg havde bedt hende stille den, smilede jeg tilfredsstillet. Det var helt igennem perfekt. Så kunne jeg sidde der og holde øje med, hvis nogen kom ind for at se til mig.

  “Smukt.” Jeg så taknemmeligt på hende. “Tusind mange tak for din store hjælp. Det vil helt bestemt blive gengældt på et tidspunkt.”

  “Så lidt.” Hun kæmpede for at få vejret, og hele hendes krop rystede som var hun halv chihuahua. “Hvis jeg nu må gå –”

  “Vent!” skyndte jeg mig at sige, da hun tøvende vendte sig om mod hoveddøren for at flygte. “Jeg har også et klaver, der skal placeres.”

  Derefter lød der et skingert og smertefuldt skrig, der genlød i hele Rosewooden by.

 

-

DUDES OG DUDESINDER,

Kunne ikke lade være med at dele lidt før jul. xD

Here we go. ^^

 

- Lukas. I. C.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...