Pretty Little Horror Story 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Igang
I fortsættelsen til Frozen Is The New Black bliver Elsa slynget ud for nye morsomme og skræmmende udfordringer, da hun overtager et hjemsøgt hus i Rosewooden for at starte på en frisk. Hun må alliere sig med Vanellope von Schweetz, Pocahontas og sin tidligere fjende Belle for at bekæmpe husets mørke sider. Men pludselig begynder de alle at modtage hårrejsende beskeder fra den anonyme "A," der ikke bare kender til alle deres hemmeligheder, men udnytter dem for at få pigerne til at gøre drastiske ting. Elsas følelser for Mulan bliver imidlertidig sat på en prøve, da "A" forsøger at tænde gnister imellem dem. Er der en bagtanke ved det? Og kan Elsa overhovedet have noget kørende med en af sit eget køn, der imod hende selv stadig er fanget i prinsessefængslet? Mød masser af populære fandoms i Frozen Is The New Black 2: Pretty Little Horror Story! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

24Likes
55Kommentarer
4636Visninger
AA

18. 16) Har Du Aldrig Hørt På Spøgelserne En Stjernenat?

Skælvende af chok, usikkerhed og smerte fandt jeg min vej hen til bilen. Det første jeg gjorde var at rive døren til bagsæderne op, så det gav et gib i Belle og Pocahontas.

  “Ser ud til at du kom til at afsløre dig selv, din lyvende kælling,” hvæsede jeg til Belle og smed den magiske rose efter hende. “Fandt den her i din hule. Du er vist ikke ligeså forsigtig, som jeg troede du ville være.”

  “Rosen? Min hule?”

  “Spil nu ikk’ så dum. Du planlagde alt det her, så du ku’ for hævn over mig. Fordi jeg er bedre end dig og har mere succes.”

  “Jeg har en live-action musical film baseret på mit eventyr, der kommer ud næste år med Emma Watson, der skal spille mig. Jeg er mere succesfuld end dig. Hvad er det her for noget?”

  “Ja, hvorfor tog du så lang tid om at komme tilbage, Elsa?” spurgte Pocahontas omme fra forsædet.

  De var dygtige skuespillere. Men de kunne ikke snyde sig ud af det her. Rosen beviste, at Belle havde været der. Den beviste, at hun stod bag det, og Pocahontas måtte være involveret, siden de kom ud af fængslet sammen.

  “Fordi jeg blev slået i hovedet og besvimede to gange, duh! I ved det her. I planlagde det, I står bag “A.” Er det ikk’ åbenlyst, når jeg blev ledt hen til “A’s” hule, og den magiske rose fra dit eventyr, Belle, var plantet midt i det hele.”

  “Hvor uforskammet af dig at gå ud fra, at jeg ville være ubegavet nok til at efterlade så indlysende et spor.”

  “Det kan du nemt sige nu.”

  “Hvad skulle mit motiv så være, Einstein? Har du overhovedet tænkt på det?”

  “Ja! For Christ’s sake, du hadede mig for første gang jeg trådte ind i Prinsessefængslet.”

  “Og jeg elskede, da du slap ud og kom langt væk fra mig!”

  “Men du kunne ikke klare tanken om, at jeg har været sammen med dit udyr af en mand.”

  “Adam er grunden til at jeg endte i Prinsessefængslet. Han gav mig stockholmsyndrom, og han fik mig til at forråde alle folkene i min landsby. Jeg hader hvordan han er, og den del af mig, der stadig har følelser for ham, hader at han gik i seng med en heks som dig. Hvis jeg ville være “A” mod nogen, ville det være ham. Så stop den her latterlige diskussion, og forklar hvad i Faderens navn du mener med “A’s hule.” For hvis der er tale om at “A” er en hulemand, så har jeg nogle mistænkte fra The Croods.”

  Hun ville ikke overgive sig. Hun gjorde alt for at pege fingeren den anden vej, hvilket måtte betyde, at hun skjulte noget. Men om det var hendes identitet som “A,” var jeg ikke sikker på.

  “Jeg kender ikke nogen fra The Croods, der ville komme efter mig i hvert fald,” sagde Pocahontas med et intenst blik og vendte sig helt om mod os. “Men jeg tror jeg ved, hvem der kunne være efter os.”

  “Hvad? Hvem?” råbte Belle og jeg i kor, både overrasket og desperate.

  “Adam. Udyret. Bare tænk over det: Han starter med et “A,” er relateret til os alle, og han er fra dit eventyr, Belle, så han kunne nemt have taget rosen til sin hule. I øvrigt så er huler for dyr. Hvem er et dyr? Udyret.”

  “Men det er ikke bogstaveligt talt en hule, og Adam er ikke bogstaveligt talt et dyr længere.” Jeg orkede ikke engang at tænke over det. Det lød så langt ude og usandsynligt. Hvilken god grund ville få Adam til at plage os alle på den her måde?

  “Men metaforisk set har Pocachu ret.” Belle lød såret, skuffet. Som troede hun på Poca, og det var den del af hende, der stadig elskede manden fra hendes eventyr, der talte. “Det kan bare ikke være sandt. Jeg kan se, hvorfor han ville gå efter mig. Jeg havde en affære med Gaston i Prinsessefængslet. Men jer?”

  “Jeg skød ham med en pil engang og gjorde ham blind på det ene øje,” indrømmede Pocahontas.

  Jeg sendte hende et dømmende blik.

  “Han så skræmmende ud, og jeg gik i panik, okay?”

  “Hvad med dig, Elsa?” spurgte Belle. “Har du gjort noget?”

  “Jeg sagde han var for behåret under vores one night stand. Næste morgen, da han vågnede, havde jeg vokset ham.”

  “Jesus, Elsa.”

  “Men bare så I ved det, så er Vanellope fra Vilde Rolf med i det her. Hun får også beskeder, men jeg kan ikke se hvordan hun kan have en relation til Adam.”

  “Er hun ikke i spilhallen mere?”

  “Hun sagde, at en ven hjalp hende med at bringe hende til den virkelige verden. Så nej. Hun er hjemme hos mig. Hvilket minder mig om, at jeg nok bør fortælle jer noget.”

  “Ja?”

  “Når vi er kommet hjem til mig.”

 

Mit engang smukke hus var nu indhyllet i mørke, og mindede mig om dukkehuset fra “A’s” hule. Jeg vidste ikke hvad fanden i Helvedes klamme flammer jeg skulle gøre for at slippe ud at dette. Men først og fremmest måtte pigerne og jeg finde ud af, om Vanellope havde en relation Adam. Det ville tæt på at bekræfte, at han stod bag det her.

  Da jeg satte fødderne på min grund, flakkede et lyn ned blot meter fra mig, og der lød et gigantisk tordenskrald. Jeg så forskrækket hen på stedet, hvor lynet havde ramt.

  En buttet skikkelse stirrede mig ind i øjnene.

  “Hvem er det der?” spurgte Belle en anelse nervøst, og bekræftede dermed, at det ikke kun var mig, der så den selvsamme Addie, som Vanellope og jeg dræbte, på min nu svedne græsplæne.

  Hun så ud præcis som inden vi slog hende ihjel, på nær at hendes smil nu var erstattet med et vredt, fordrejet udtryk.

  “Kom herind!” skreg Annalise pludseligt fra døråbningen. “Og luk døren efter jer.”

  “Hvad sker her, E? Er hun din kæreste? Eks?” Pocahontas så på mig, som om jeg skulle vide, hvad der foregik. Jeg vidste absolut intet på nuværende tidspunkt.

  Langsom i reaktion fik jeg bevæget mig ind i huset med pigerne forvirret bag mig.

  Belle lukkede døren, som vi havde fået besked på.

  “Er hun … i live?” Mit blik faldt usikkert på Annalise.

  “Nej. Ikke hende, ikke Ariom, ikke Konstans.”

  “Hva’ er der sket med Konstans?”

  “Det er irrelevant lige nu. Det eneste du behøver at vide er at de er vendt tilbage hertil som spøgelser. De kan ikke forlade grunden, men de har taget Vanellope. Truer med at …”

  “… Ehhlsah. Du slog mig ihjel. Jeg troede du var min dronning.”

  Ved lyden af Arioms stemme, udbrød jeg et halvkvalt skrig. Ud af det blå blev hendes krop synlig på min trone i den anden ende af gangen. Hun sad med spredte ben og så ligeså ung ud, som jeg huskede hende. Men hun var en heks. Hun var en gammel heks, der havde forhekset sit udseende, så jeg så hende anderledes end hun var.

  Alligevel kunne jeg mærke en behagelig, men også lidt ubehagelig kilden i min mave. Det føltes som et langtrukkent sus.

  “Det var et uheld. En stalker ville have mig til at slå Addie ihjel. Men så faldt hendes lig ned over dig. Det var ikke meningen, du skulle dø.”

  “Men du dræbte mig.”

  “Ikke med vilje.”

  “Det var uagtsom kvindedrab.”

  “Det tror jeg ikke det hedder, men …”

  “… vi har taget din veninde. Ikke på den frække måde, men på den gidseltagningsagtige måde. Vi dræber hende og jer bagefter, hvis I ikke finder en heks og binder os fri fra den her modbydelige grund i en fart.”

  “En heks? Men du er jo en heks.”

  “Jeg er en død heks, Ehlsah. Min styrke er svækket.”

  “Lad mig forklarer pigerne situationen bedre, Ariom,” sagde Annalise og trådte helt hen ved siden af mig. Hun hviskede i mit øre: “Tag til Mystic Falls. Find heksen Bonnie. Sig hun skal komme med jer hertil og lave besværgelsen, der kan bringe hvileløse døde over på den anden side. Mod betaling. Jeg har pengene.”

  “Jamen …”

  “… skynd jer! Løb! Inden de skader nogen af jer!”

  Ariom rejste sig hastigt fra tronen. Panikken bølgede gennem mig, gjorde mig forvildet og langsom. Men så var det, som slog det klik for mig, og jeg farede hen mod døren. Jeg flåede den op, kun for at vakle flere skridt tilbage over synet af Addie lige for fødderne af mig. Hun holdt en økse i sin hånd. Løftede den truende, parat til at hugge mig åben.

  Lige som øksen blev svunget, greb nogen fat om mine skuldrer og hev mig til siden. Jeg så forskrækket på personen. Det var Pocahontas. Hun reddede mig. Men øksen forlod Addies greb, fløj fortsat gennem luften, hen mod Annalise, der accepterede den lige under brystet.

  “Oh my God!” udbrød jeg i ren og skær rædsel.

  Jeg overværede Anna knække sammen på gulvet ved siden af med et skrækindjagende, pint udtryk. Hun greb fat om øksens blodige skaft, trak forsigtigt hovedet ud af hendes mave.

  Et skrig slap ud mellem hendes sammenbidte tænder, og en strøm af blod flød ned på gulvet. Det druknede mit før elegante egetræ. Det hele skete så hurtigt, at min forstand ikke kunne nå at følge med.

  Annalise ville dø alene med de psykopater, hvis vi forlod hende nu. Men hvis vi ikke forlod hende nu, hvad ville der så ske med os?

  “Jeg sagde løb, goddammit!” Nu spyttede hun også på mit egetræ. Helt ærligt.

  “Havde vi sgu da også tænkt os.” Jeg greb fat i Pocahontas’ og Belles håndled og slæbte dem med ud efter mig.

  Addie løb på sine korte ben efter os, men kunne ikke nå op på vores fart. Ariom anede jeg ikke hvor var, måske stadig i gangen. Så var der Konstans, som jeg gudskelov ikke havde set endnu. Hun måtte være ved Vanellope, det sted de holdt hende fanget.

  Vi gjorde dette for Van. Vi måtte finde ud af, om hun havde en relation til Adam. Vi måtte også få spøgelserne over på den anden side, så de ikke kunne gøre skade i mit hus.

  Mordhuset. Nu var det et sandt mordhus. Og slagtehus.

  “Skynd jer i min bil,” sagde jeg forpustet, da vi var kommet ud på vejen. “Vi ska’ til Mystic Falls.”

 

-

DUDES OG DUDESINDER,

Kapitel 17) Byen Hvor Alle Er Sexede

Da Elsa, Belle og Pocahontas ankommer til Mystic Falls, opdager de at alt er præcist som i tv-serien The Vampire Diaries.

Det er næsten, som hviler der en forbandelse – eller fortryllelse om man vil – over byen, der gør alle sexede. Og problematisk sexfikserede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...