Pretty Little Horror Story 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Igang
I fortsættelsen til Frozen Is The New Black bliver Elsa slynget ud for nye morsomme og skræmmende udfordringer, da hun overtager et hjemsøgt hus i Rosewooden for at starte på en frisk. Hun må alliere sig med Vanellope von Schweetz, Pocahontas og sin tidligere fjende Belle for at bekæmpe husets mørke sider. Men pludselig begynder de alle at modtage hårrejsende beskeder fra den anonyme "A," der ikke bare kender til alle deres hemmeligheder, men udnytter dem for at få pigerne til at gøre drastiske ting. Elsas følelser for Mulan bliver imidlertidig sat på en prøve, da "A" forsøger at tænde gnister imellem dem. Er der en bagtanke ved det? Og kan Elsa overhovedet have noget kørende med en af sit eget køn, der imod hende selv stadig er fanget i prinsessefængslet? Mød masser af populære fandoms i Frozen Is The New Black 2: Pretty Little Horror Story! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

24Likes
55Kommentarer
4603Visninger
AA

13. 11) Oh My Fucking, Freaking, Goddamn God

Ja? Ja det er meget muligt. Men Van stoler på hende, så det gør jeg også – tilstrækkeligt nok i hvert fald. Det er ikke fordi hun kender en legemorder hun kan sende efter mig ved bare at sige ét ord: hende.

  Yes she does.

  I tell you one thing, lady Sanity, and it is that little Miss Keating will be sending the cops this way, and when we are getting handcuffs on, I’ll be outta this shit we are standing in.

  Det er ikke afføring, det er blod.

  Desuden kan du ikke forlade Elsas sind. Vi er hendes dommere, hendes venner.

  No bitch, you are nothing, and none of us are her friend. You have to leave so that I can do something about this…messy situation.

  Ikke nu.

  Jeg tog et fast greb om saven og pressede de sylespidse tænder blidt ned på Ariom-heksens tynde lag hud uden at begynde at save. De små metalliske tænder belagt med rust gravede røde perler frem, der skinnede dunkelt under måneskæret.

  Få meter fra mig sad Vanellope på den frosne skovbund og var allerede i færd med at partere mongolkvinden, som var hun en hæslig barbiedukke man kunne rive kropsdelene af én efter én.

  De eneste lyde i miles omkreds – bortset fra vindens hvislen og en ugles tuden – var Vans stille hulken hver gang hun adskilte en arm eller ben fra hvad der engang havde været et levende væsen ligesom os. Der var også den hårrejsende skraben, når savtænderne nåede ind til en knogle og borede igennem den.

  “Jeg kan ikke gøre det,” henåndede jeg i en hæs hvisken. “Undskyld.”

  “Undskyld ikke, E, du har altså intet valg. Tror du det er hårdt for dig? For det er …” hun huggede saven i Addies knæ og fortsatte med at save frem og tilbage i hurtigt tempo “… også hårdt for mig. Det var dig der startede planen, så nu må du hjælpe med at fuldføre den.”

  “Min plan involverede ikke Arioms død!”

  “Ariom behøvede at dø! Hun var en heks, og hun så hvad vi gjorde.”

  Mit blik faldt på hendes opspærrede øjne. Engang havde de været fyldt med begær, men nu var de spækket med tomhed. Hvad de havde set blev hendes død.

  “Fint,” tøvede jeg. “Jeg tager mig sammen.”

  Gør det nødvendige. Det er ondt, det er forkert, men det er nødvendigt.

  Luften omkring mig føltes tungere end før. Mine bevægelser pressede imod den, men da jeg først huggede til kødet væltede ud over mig, forsvandt hver en slags modstand der havde været. Jeg savede, og blodet sprøjtede. Jeg huggede, og blodet splattede. Tårer, salt, hulk. Mørket havde et greb om mine arme.

  Da jeg var færdig havde Van allerede gjort et lille bål klar. Hun fandt en dunk benzin og en lighter frem fra sit hår, og satte ild til det duftende træ.

  Først oplyste små gnister natten, snart gennemhullede røgen himlen, og så på et splitsekund brød bålet ud i brand og knitren for de døde.

  “Elsa?” hviskede Vanellope, mens vi stod og så kropsdelene forkulle.

  “Mhmm, V?”

  “Hvordan graver vi ned til kineserne?”

  Et suk forlod mine læber. “Vi graver bare til vi støder på Steven Yeun.”

  “Glenn fra The Walking Dead?”

  “Mhmm, V.”

 

Se bare, der var ingen grund til bekymring. Annalise er til at stole på.

  Fuck it.

  Du er bare racist.

  No! I have never touched a girl who didn’t want me to.

  Jeg sagde racist, ikke rapist.

  Well, then.

  Miss Keating mødte os i døren til mit smukke morderhus, der så sandeligt levede op til sit navn. Hun så intens ud, men usikker. Kold, men knust. Man skulle tro at hun havde set et spøgelse fra hendes fortid. Bogstaveligt talt.

  Efter at have fortalt hende hvordan alt havde gået som planlagt, sad hun stille overfor Van og jeg i min stue. Hendes skygge føltes mere levende end hende selv.

  “Jeg ringede til Miss Langdon for at få hende herover,” startede hun ud med at sige. “Hvilket hun kom efter en god halv time, så jeg kunne tale hende til fornuft, men … nu er jeg bange for at hun vil blive fanget her i huset for evigt. Ligesom Ariom, ligesom Addie. Ligesom jeg er og har været siden Miss Langdon skød mig i soveværelset.” Tårer samledes i hendes blanke øjne. “Det er min skyld.”

  “Undskyld mig, hvad?” sagde jeg forvirret. “Jeg forstår det  ikke.”

  “Det er en lang historie, og …”

  “… fortæl den.” Van så ivrigt på hende.

  “Okay.” Miss Keating tørrede tårerne væk fra sit ansigt. “Okay så.

  “For nogle år tilbage boede Konstans her i huset med sin kone Hate Then og deres to adopterede børn, Addie og Tærte.

  “Ariom og jeg arbejdede som tjenestepiger for familien. Men Hate Then havde et godt øje til mig.

  “En dag Konstans ikke skulle have været hjemme, prøvede hun at voldtage mig. Det lykkedes ikke, da Konstans kom ind på værelset og skød os begge.

  “Hvis et menneske dør i et hjem vil han eller hun være fanget i det til evig tid. Man vil kun kunne forlade det på Halloween dag, og fireogtyve timer per år er ikke meget.

  “Ser du, Hate Then skammer sig og viser sig aldrig. Det er ikke hende I skal bekymre jer om, det er Konstans, og de piger I dræbte. Inden længe vil de indtage huset og søge efter hævn. Jeg kan mærke det.

  “Men Konstans er ikke død,” mumlede jeg i forvirring.

  “Jeg troede at jeg kunne overbevise hende om at tie om jeres gerninger – efter alt skylder hun mig for at have slået mig ihjel – men hun var kold som is. Så jeg slog hende ihjel med en heksebesværgelse.”

  “Vent, er du en heks ligesom Ariom?” sagde Vanellope overrasket. “En heks og et spøgelse.”

  “Ja, præcis ligesom Ariom. Vi er begge fra Mystic Falls.” Annalise så pludseligt trist ud. “Jeg har faktisk en datter i Mystic Falls. Jeg blev nødt til at efterlade hende for at få et arbejde. At arbejdet så dræbte mig så jeg nu aldrig kan komme til at se hende, det er …” Min mobil begyndte at vibrere.

  “Undskyld mig.” Jeg gik ovenpå og skulle lige til at tage imod opkaldet, da jeg tabte min mobil og brød ud i et skrig. Synet jeg mødte var så grusomt at min mave vred i væmmelse, og jeg brækkede mig ud over det hudløse lig for mine fødder. “Oh my fucking, freaking, goddamn God! Annalise, hvorfor har du fjernet Konstans’ hud?!”

  Van kom hurtigt op til mig med Miss Keating bag sig.

  “Hun var racist,” tøvede hun. “Jeg glemte i øvrigt at sige at I må tilbage i skoven og tage jer af liget. Som I nu ved, kan jeg ikke. Hvis I benægter, ved I hvem der får skylden når politiet kommer på besøg.”

  Just look, lady Sanity, there was a reason to worry. Annalise is not a person to trust.

 

-

DUDES OG DUDESINDER,

Det er længe siden jeg har smidt sådan en kommentar hér!

Nå, men jeg kan nu offentliggøre at der vil blive 23 kapitler + epilog, hvilket er mere end der var i Frozen Is The New Black.

Allerede i kapitel 20 vil “A” blive afsløret, i 21 vil resten af “A”-teamet blive afsløret gennem flashbacks, og så må I jo vente og se hvad de efterfølgende kapitler vil dreje sig om.

Har I selv nogen idé om hvem der er på “A”-teamet, eller hvad der kommer til at ske? Kommentér endelig!

 

- Lukas. I. C.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...