Pretty Little Horror Story 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2016
  • Status: Igang
I fortsættelsen til Frozen Is The New Black bliver Elsa slynget ud for nye morsomme og skræmmende udfordringer, da hun overtager et hjemsøgt hus i Rosewooden for at starte på en frisk. Hun må alliere sig med Vanellope von Schweetz, Pocahontas og sin tidligere fjende Belle for at bekæmpe husets mørke sider. Men pludselig begynder de alle at modtage hårrejsende beskeder fra den anonyme "A," der ikke bare kender til alle deres hemmeligheder, men udnytter dem for at få pigerne til at gøre drastiske ting. Elsas følelser for Mulan bliver imidlertidig sat på en prøve, da "A" forsøger at tænde gnister imellem dem. Er der en bagtanke ved det? Og kan Elsa overhovedet have noget kørende med en af sit eget køn, der imod hende selv stadig er fanget i prinsessefængslet? Mød masser af populære fandoms i Frozen Is The New Black 2: Pretty Little Horror Story! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

24Likes
55Kommentarer
4828Visninger
AA

12. 10) Dræb Én? Dræb Alle

“Seriøst, Miss Keating. Vi behøver din hjælp…”

  … for hvis ikke du hjælper os, fryser jeg dit hjerte, og derefter din paryk.

  Hun sukkede dybt med et anspændt blik. Det forekom mig usædvanligt at hun ikke var ude af den over ligene i entréen. Ja og hvorfor var hun ikke bange for Vanellope og jeg? Vi var mordere. Hun vidste det, men hun opførte sig alligevel flabet over for os. Det havde ikke engang skønne jeg turdet at være.

  “Slap af,” sagde hun med en tør stemme. “Jeg vil tage en snak med Miss Langdon. Jeg kender hende personligt, så jeg skal nok få hende til at tie om jeres … gerning. Jeg svigter aldrig mine klienter.

  “Hvad angår Ariom dernede, så lægger hendes gamle mor for døden. Det er hendes eneste bekendte. Der vil ikke blive noget problem med nogen af de døde, så længe I skaffer jer af kroppene inden for de næste par timer. Det kan jeg også hjælpe jer med.

  “Det første I skal gøre er at rulle ligene ind i et tæppe. I vil tage en bil ud til Rosewoodens fjerneste skov med ligene i bagagerummet, så det ikke ser mistænkeligt ud i tilfælde af at nogen spotter jer.

  “Sørg for også at have en sav med jer i bilen, for I vil blive nødt til at partere kroppene. Så snart det er gjort laver I et bål, og brænder kropsdelene fuldstændigt af. Det vil destruere ethvert tegn på dna der kan findes, hvis nu en retsmediciner får fingrene på noget.

  “Når I er sikre på at alt er brændt godt nok, graver I et hul ned til kineserne. De vil tage sig af det sidste beskidte arbejde. Bare nævn mit navn.

  “I mellemtiden vil jeg tage mig af huset her, sørge for at få alt ryddet op. Hvis Miss Langdon kommer over, skal jeg nok tage mig af hende. Hun vil ikke fortælle et ord til nogen, og så er sagen klaret. Men hvis I fejler med noget af det her, er I færdige. I vil ikke nævne et ord om mig, I vil ikke kontakte mig igen, før jeg kontakter jer.”

  Det var som om at en knude i min mave blev løsnet, kun for at en ny kunne begynde at svige. Hvad Miss Keating med andre ord havde sagt, var knald eller fald. Hun gav os en chance for at slippe afsted med det her, men det var også en chance der gjorde os til den værste slags forbrydere: De der ikke tog imod deres straf.

  Det her var “As” skyld, hvem end “A” var.

  “Piger,” rungede Annalise pludseligt. “Jeg ser at I ser blege og skræmte ud. Men mens I har en god grund til det, kan I sagtens klare den.”

  “Hvad hvis vi ikke klare den?” peb Vanellope ved siden af mig. “Hvad hvis nogen opdager os? Lader vi dem bare ringe politiet op? Flygter vi?”

  “Hvis det sker – og det skal I ikke satse på – så er der ikke andet at gøre end at slå den person ihjel. Der må ikke være nogen vidner, og I er allerede mordere.

  “Der er sådan et fint koncept blandt kriminelle kaldet dræb én? Dræb alle. Når først man har dræbt er der ingen vej tilbage. Man bliver nødt til at skaffe sig af med enhver, der spærrer for friheden.”

  Jeg nikkede, men ikke fordi jeg brød mig om hvad jeg fik at vide. Jeg nikkede for at bekræfte, at det var sådan her det var.

  “Det er fucked up,” hviskede Van til formentlig sig selv. “Det her er så fucked up.”

  Det mindede mig om min første dag i Prinsessefængslet, da jeg havde spurgt Ariel om hvordan det var at være der.

  Ofh, havde hun svaret mig bittert, sådan som man forventede en havfrue-forvandlet-til-menneske ville gøre.

  Ofh? havde jeg spurgt, og de næste tre ord ville blive min fremtid:

  Only. Fucking. Horrible.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...