Until Dawn

En lille historie mig og min veninde lige fandt på.

0Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

2. En mærkelig skygge

Jeg sad i den fucking kedelige bus, og længtes efter snart at være der. Hele klassen skulle ud til en lejr i skoven, der skulle vi være weekenden over. Jeg sad helt alene på mit sæde, jeg havde ikke nogen og side med. Det kom heller ikke bag på mig, at folk ikke gad og side ved mig. Jeg havde desværre sagt til hele min klasse at jeg blev smidt ud af min gamle skole. Det blev de ikke særlig begejstrede over, så nu er jeg klassens freak. Vi havde kørt i flere timer, for at komme der hen, så jeg var godt smadret.

 

Jeg må have været faldet i søvn, fordi lige pludselig så jeg en stor høj skygge ude på marken. Det lignede en mand, jeg kunne se at han løb, han løb alt for hurtigt. Da han kom tættere på kunne jeg se at han havde en stor sort kutte på. Han løb ligeså hurtigt som bussen kørte, jeg ville rejse mig op for at spørge om de andre også kunne se ham. Men jeg nåede det aldrig, for lige pludselig væltede manden bussen. Han styrtede igennem som var den lavet af gele. Alle begyndte at skrige på samme tid, og det var totalt kaos.

 

Jeg vågnede med et sæt, jeg skreg ud i bussen, først der gik det op for mig at det bare havde været en drøm. For hele klassen sad og så mærkeligt på mig. Vores klasse lære Helle skyndte sig ned til mig, og spurgte mig hvad der var galt. Jeg svarede at det bare var et mareridt. Jeg lod som ingen ting indtil at vi kom til lejeren, alle elever styrtede ud af bussen for at komme hen og vælge telt først. Jeg gik ud som den sidste og bussen kørte væk bag mig. Jeg tænkte stadig på det mareridt som jeg havde haft, måske kunne der ske noget lignende på lejeren. Jeg havde flere gange haft et slags syn, hvor der faktisk var sket noget lignende mine mareridt.

 

Da alle elever – inklusivt mig, havde fået et telt blev der lavet aftensmad på et lille lejrbål. Da vi havde spist gik alle til køjs. Midt om natten vågnede jeg med en stor tissetrang, så jeg løb ud af teltet og ind i skoven, for at tisse. Men hvad jeg ikke havde opdaget var at jeg havde stået og tisset op ad en grav sten. Jeg gik tilbage til mit telt.

 

Næste morgen skulle vi ud og gå en lang tur i skoven. De fleste gad enlig ikke med, men som sædvanligt var lærerne ligeglade. De fleste af bladene var faldet at de træer vi kom forbi, gule, orange og røde nuancer. Da vi havde gået en time stoppede lærerne op, og kikkede sig omkring. Lidt efter meddelte at de havde kikket forkert på kortet, og var gået forkert. Alle elever sukkede på samme tid. ”Betyder det så at vi skal vende om?” Spurgte Amalie en af lærerne. Han svarede at de bare skulle fortsætte, og se hvor de endte. Så vi fortsatte. Det var faktisk ved at være aften da vi endelig var på vej tilbage, vi havde ikke set noget spændende på den omvej vi havde taget. Udover en masse hjortebæ. 

 

Lidt efter løb jeg op til lærerne, for at spørge om jeg måtte gå ud og tisse. Det måtte jeg, så jeg ventede lidt på at de ville gå. Men det gik for langsomt, så jeg løb ind i skoven. Så langt at jeg ikke længere kunne se de andre. Jeg blev færdig og var på vej tilbage til de andre, da jeg hørte en lyd som fik mig til at stoppe op. Jeg kiggede tilbage og så ikke noget, måske havde det været et dyr? Jeg fortsatte, men lidt efter stoppede jeg op igen. Der var et eller andet som åndede mig i nakken, jeg vendte mig hurtigt om og så en stor skygge kigge på mig. Jeg satte i løb, styrtede igennem skoven og fandt tilbage til de andre. Jeg fulgte lige så stille efter de andre igen, mens jeg tænkte på den store skygge, som havde lignet den fra min drøm.

 

Et stykke tid efter kom vi tilbage til lejeren. Det var blevet mørkt, så vi skulle gøre os klar til at gå i seng. Jeg gjorde mig færdig og lagde mig ned i min sovepose, og faldt hurtigt i søvn.

 

Jeg vågnede med et sæt, der var en eller anden der skreg. Jeg skyndte mig ud af teltet, det skulle jeg aldrig havde gjort. Hele lejeren var smurt ind i blod, og nogle af teltene var der brand i. En stor skygge stod midt i lejeren, og der gik det op for mig at alt det jeg havde set havde været rigtigt. Jeg styrtede ud i skoven til højre for mig, jeg kunne mærke de skarpe gran nåle under mine bare fødder, men jeg lagde ikke mærke til dem, for jeg tænkte kun på en ting og det var at flygte. Men bag mig kunne jeg høre noget stort bevæge sig hurtig. Med et blev jeg sparket ned i jorden, og mørket lagde sig om mig. Så mærkede jeg noget langt og skarp bore sig igennem min bløde hud, jeg mærkede at den knuste mine knogler, som sprang til alle sider og ødelagde min organer, og til sidst kom ud på den anden side. Jeg så op i hans store gule øjne, og fik smagen af jern i munden. Mit hjerte stoppede lige så stille med at slå, men en ting fik jeg fat i inden jeg døde: lyden af at ham sige ”forræder”.

 

Jeg sad med min varme kop kaffe i hånden, og kiggede ud af vinduet i bussen. Jeg skulle ud og tage imod børnene fra byens skole, og fortælle dem om mit job som sherif. Bussen stoppede og jeg gik ud, jeg gik med raske skridt mod børnenes lejr. Halv vejs blev jeg overvældet af lugten af blod. Jeg løb resten af vejen mod lejeren.

 

Det jeg så var forfærdeligt, hele lejeren væltede i blod, nogle af teltene var brændt ned, og der lå kroppe rundt omkring. Men det der skræmte mig mest, var den klamme ting der, stod og åndede mig i nakken, jeg ture ikke bevæge mig. Lidt efter sagde en klam stemme: ”Leder du efter noget”. Og jeg mærkede noget skarpt bore sig igennem mig.v

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...