Something Great

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2015
  • Opdateret: 21 okt. 2015
  • Status: Igang
Freja er 17 år gammel, og er lige flyttet til Cheshire. Hun er oprindeligt fra USA. Hun skal til at starte på sit sidste år på Middlewich Highschool. Allerede første dag møder hun den populære Harry, og førstehåndsindtrykket er bestemt ikke positivt. Men Harry synes åbenbart det helt modsatte. Samtidig begynder Harrys bedste ven, Louis, at lægge an på Freja. Men hvem skal hun vælge; Harry, der er ligeglad med love og alt hvad der hedder regler eller Louis, der i virkeligheden gemmer på en stor hemmelighed, som kun han kender til? Og kan Harry og Louis overhovedet forblive bedste venner, når de går efter den samme pige?

***Dedikeret til Freja Marie Lindegaard, der fandt på størstedelen af historien!***

54Likes
14Kommentarer
6572Visninger
AA

4. 3rd day

Jeg har ikke sovet halvdelen af natten. Jeg er blevet holdt vågen af regnen, der har ramt min rude og alle mine tanker. Det ene øjeblik har jeg haft lyst til at skrige, og det næste øjeblik har jeg været klar til at ignorere alle på hele skolen og bo i min egen lille bobbel. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Alt det Louis fortalte mig, har fyldt mit hoved med tvivl. Louis og Harry er jo bedste venner. Hvorfor ville Louis gå bag om ryggen på Harry? Hvorfor bekymrer Louis sig overhovedet om mig? Jeg fatter det ikke. Men Louis er helt sikkert en, jeg gerne vil være venner med. 

Jeg rejser mig op i sengen, og kigger rundt på mit værelse. Det tøj jeg havde på i går ligger lige foran mig, som jeg smed det i går. Jeg orker ikke det helt store, og tager det på igen. Min mor er heldigvis taget på arbejde. Hun virkede så mærkelig i går, og hun snakkede ikke rigtig under aftensmaden. Hun var så fraværende overfor Louis. Hvad har han ikke tænkt, han må jo tro, at hun er sindssyg. 

Jeg går stille og roligt over imod skolen. Det er ikke solskin i dag, som det var i går. Skyerne ligger som et gråt tæppe over himlen. Det minder lidt om mit humør. 

"Hey! Hey, Freja!" Råber Lara, hun løber hen imod mig.

"Har du hørt det?" Spørger hun med et spændt ansigtsudtryk. 

"Hørt hvad? Hvad er der sket?" Spørger jeg med bekymring i stemmen. Noget siger mig at det handler om Harry. 

"Harry og Louis er blevet mega meget uvenner, og de har aftalt at mødes efter skole omme på fodboldbanen for at slås. Den der besvimer først har tabt." Hun lød begejstret. Jeg fik kuldegysninger. Louis er muskuløs, men han er mindre end Harry, og jeg kunne godt frygte at Harry er så vred, så han smadre Louis fuldstændig. Jeg vil ikke lade som ingenting, for jeg vil ikke se min bedste ven og min.. Et eller andet, smadre hinanden. 

"For fucks sake.." Jeg gik forbi Lara og løb op til indgangen. Jeg måtte finde Louis. Da jeg kom indenfor, stod Louis, Liam, Zayn og Niall henne i et hjørne og snakkede. Louis så mig med det samme og kom over til mig. Da han kom helt hen til mig, gav jeg ham en lussing. 

"Hvad fuck tænker du på!?" Råbte jeg. 

"Freja, jeg har en plan, så slap dog af!" Sagde han forskrækket, mens han holdt sin hånd op for sin kind. Tårerne løb ned af kinderne på mig. Niall, Zayn og Liam kom over til os. 

"Hey, Freja, er du okay?" Spurgte Niall. Jeg nikkede svagt.

"Kom med herhen og sid ned sammen med os." Sagde Liam. Jeg fulgte efter dem hen til en bænk, der stod ved siden af alle skabene. Vi satte os ned. 

"Hvorfor gør du det her imod mig?" Spurgte jeg, mens jeg kiggede på Louis, der stadig var forskrækket over min lussing. 

"Hør nu her; når Harry kommer ned på fodboldbanen, så holder Liam, Zayn og Niall ham. De kan sagtens overmande ham. Og så snakker jeg ham til ro. Jeg kender ham bedre, end han selv gør, og jeg ved, hvad jeg skal gøre, for at få ham til at falde til ro, og så bliver vi venner igen, og så kan vi to stadig være venner." Forklarede han. Jeg kiggede tvivlsomt på dem alle fire. Harry er stærk, og han er vred, hvilket ikke er en god kombi. Bare det blik han sendte Louis i går, det var dræbende. 

"Du kan faktisk blive en del af vores squad, hvis du gider. Du kan jo bare være venner med Harry." Sagde Zayn. Jeg nikkede. Udadtil så jeg nogenlunde fattet og rolig ud, men indvendig var jeg ved at slå hele skolen ihjel. Jeg er sikker på, at Harry er for stærk for dem. De kan jo ikke holde ham hen. 

Klokken ringer ind, og Louis giver mig et kram. Vi siger farvel, og jeg skynder mig ned i klassen. Jeg kommer for sent. 

"Goddag, og du hedder?" En eller anden mand stod oppe foran tavlen. Jeg havde mødt alle mine lærere, men ham havde jeg aldrig set før. Han havde en hvid skjorte, sort slips, og nogle sorte bukser på. Han lignede James Bond i det tøj. Hans hår var brunt og sat pænt med voks. Hans jawline fik mig til at trække vejret ekstra dybt, da jeg trådte ind i klasselokalet. 

"Eh, jeg hedder Freja?" Sagde jeg forvirret. Jeg satte mig ned ved siden af Lara. 

"Hej, Freja. Jeg hedder Jake." Sagde den lækre lærer, der åbenbart hedder Jake. 

"Nå, men hvor kom vi fra.. Jo, jeg skal have jer til oldtidskundskab. I mine timer vil det være sådan, at i lytter cirka i tyve minutter på, hvad jeg har at fortælle og så går i ellers i gang med de opgaver, som jeg giver jer, okay?" Vi nikkede allesammen. 

Da oldtidskundskab var slut, havde vi frikvarter. Jake bad mig om at blive, fordi han lige skulle snakke med mig. 

"Nå, Freja.. Hvorfor kom du for sent?" 

"Eh, jeg skulle lige snakke færdig med en ven, han havde noget vigtigt at sige." Forklarede jeg usikkert. Jeg håbede ikke, at han ville sende mig op til rektor. Jeg gider ikke flere problemer. Jake rejste sig, og gik hen til døren. Han lukkede den og låste den. Han gik ned til mit bord, og tog en stol. Han satte sig overfor mig. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at ryste en smule. Hvad ville han?

"Og kan jeg så få sandheden?" Sagde han mistænksomt, som om jeg havde noget at skjule. Hans brune øjne borede sig helt ind i mig, og jeg følte mig utryg.

"Jamen, det er.."

"Årh, hold nu op.. Vi ved jo begge to godt, hvad dig og din drengeven lavede." Sagde han med et skævt smil på læben.

"Jeg så dig og din.. Ven i går. I gik ind ad drømmestien. Nu spørger jeg så igen.. Hvorfor kom du for sent?" Han lød ondskabsfuld.

"Jeg forstår ikke, hvad du mener, og jeg vil gerne bede dig om, at låse døren op, så jeg kan forlade det her rådne rum nu." Sagde jeg hårdt, mens jeg rejste mig op. Han grinede.

"Nårhh, du er nuttet, når du er sur." Han gik tættere på mig og tog fat om mine skuldre. Han pressede mig ned, så jeg lå på bordet, og han lynede sine bukser op. Mine øjne brændte, og jeg forsøgte at sparke ham væk, men han var for stærk. Jeg skulle til at råbe på hjælp, da Jake fløj igennem lokalet. Harry. Han må have set det igennem ruden i døren ind til klasselokalet. Jeg lå på bordet med bukserne trukket ned. Jeg skyndte mig at rejse mig. Harry lå ovenpå Jake nede på gulvet og et slag bragede igennem luften. Der kom et klynk nede fra Jake. 

"Harry! Harry, hold op!" Skreg jeg. Han kiggede op på mig med store øjne. Han rejste sig fra jorden, og tog Jake med sig op. 

"Hør her, dit klamme svin. Du skal være glad for, at jeg ikke har revet dine boller af, for du fortjener ikke mindre! Men hvis du lover mig, at du aldrig, aldrig, aldrig rører Freja igen, så sladrer jeg ikke. Og du har selvfølgelig ikke noget valg, for hvis du sladrer om, hvad jeg har gjort ved dig, så bliver du også nødt til at forklare, hvad du har gjort ved Freja, så jeg gætter på, at vi er færdige her. Kom, Freja." Harry rakte hånden ud til mig, og jeg tog imod den. Da jeg gik forbi Jake, spyttede jeg ham i ansigtet. Blodet hang i en tråd ud af næsen på ham. 

Harry tog mig med ind i et mødelokale og låste døren. 

"Freja, du må ikke gøre det her imod mig." Sagde Harry klynkende. Han lyder patetisk, og jeg får ikke det mindste ondt af ham.

"Årh, hold nu bare op, Harry! Jeg har gennemskuet dig, okay? Jeg var så dum at tro på alt det, du sagde. Jeg troede virkelig, at jeg var noget specielt, men fuck no, hvor tog jeg fejl." Sagde jeg hårdt.

"Lad mig gætte; din nye kæreste har sikkert fortalt dig en masse ting?" Harry knyttede næverne, så selv jeg blev bange for ham.

"Han er ikke min kæreste, han er min bedste ven, og du rører ham ikke, hører du? Du rører ham ikke!" Råbte jeg. 

"I var nede ved drømmestien?" Sagde Harry, mens han kiggede ned i jorden. Han krydsede armene, og lænede sig op af muren. 

"Ja?" 

"Hvad fortalte han dig?" Spurgte Harry en smule nervøst. 

"Han fortalte mig hvorfor stien hedder drømmestien, han fortalte mig hvordan du har behandlet piger igennem tiden, han viste mig.." Harry var helt hvid i hovedet, da han afbrød mig. 

"Hvad fortalte han dig om drømmestien?!" Harry gik nærmere.

"Hvad mener.." Jeg forsøgte at få et ord indført, men Harry var ivrig. Jeg kunne se på ham, at der var et eller andet, jeg ikke måtte vide. 

"Hvad fortalte han dig!?" Råbte Harry. Hans øjne blev mørke, og jeg var bange for, hvad han kunne finde på. 

"Hvis du nu holdt din fucking kæft, så kunne jeg jo måske fortælle dig det!?" Råbte jeg. Harry trak sig roligt tilbage, og jeg kunne se på ham, at han endelig var klar til at lytte. 

"Han fortalte om en pige, der havde hængt sig derude, okay?! Var det bare det, du ville vide eller skal du også vide, hvilken farve min fars underbukser har!?"

"Freja, jeg lover dig, jeg leger ikke med dine følelser. Jeg ved godt, hvad Louis har fortalt dig, men jeg er for længst holdt op med det. Jeg vil ikke gøre dig ked af det, det lover jeg dig. Vil du ikke nok bare tilgive mig.. Vil du ikke nok?" Han borede sine miserable øjne ind i mine. Jeg fik medlidenhed med ham, og blev i tvivl. Som Louis havde sagt, så var det et år siden, at Harry sidst havde leget med pigers følelser, og han var stoppet med det. Måske var jeg noget specielt. 

"Hvis du så meget som sårer mig det mindste, så.." Begyndte jeg. Jeg gik tættere på ham og tog fat i hans grå hættetrøje for at trække ham tættere på. 

"Jeg lover dig, jeg vil ikke såre dig." Sagde han roligt, mens han lagde armene om mig. Vi blev stående mens vi holdt om hinanden indtil jeg kunne mærke en hånd liste sig op under min bluse omme på ryggen. Jeg smed hurtigt mit tøj og det samme gjorde Harry. Han pressede sine læber imod mine. Det var lige før, at det gjorde ondt, men jeg kunne lide smerten. Hele min krop gjorde ondt, ved tanken om den rutsjebanetur det bliver at være sammen med Harry. Men lige nu var det ligemeget. Lige nu var han min eneste ene. Måske ikke i morgen eller i overmorgen. Men i dag, og det var da i det mindste bedre end aldrig. Han holdt mig tæt ind til ham, som han lagde mig ned på bordet. Han kyssede mig på halsen og bed mig blidt i øret. Jeg kørte mine hænder igennem hans hår, og stønnede højt da han kom op i mig. 

"Jeg stopper ikke før hele skolen kender mit navn.." Grinede han, og jeg gispede efter vejret. Tempoet steg, og Harry kørte sine hænder op mit hår. Han tog fat i det, og hev en lille smule i det. Jeg ved ikke, hvad der skete, men det tændte mig virkelig og der gik ikke mange øjeblikke før vi begge var færdige. Vi lå på bordet helt stille. 

"Holy shit!" Kom det lige pludselig fra Harry. Jeg grinede, og kyssede ham på panden. Lige pludselig ringede klokken ind, og vi fór op. På under et minut var vi begge fuldt påklædte og klar til at vise os i offentligheden.

"Men Harry, vil du ikke nok droppe det der med Louis i dag? Det er jo også ligegyldigt nu? Kan du ikke bare blive venner med ham igen?" Spurgte jeg forsigtigt. Hans smil faldt ligeså stille, og han så eftertænksom ud. 

"Nåårh, så det var derfor!" Råbte han mistroisk.

"Hvad!?" Råbte jeg igen.

"Du gik i seng med mig, for at lokke mig til at lade ham være.. Du tænker kun på ham! Ved du hvad? Det er ikke dig, der bliver såret her! Det er fucking mig!" Harrys ord lød som når en hund klynker, fordi den gerne vil ud og tisse. 

"What the fuck er det du taler om!? Er du fuldstændig syg i hovedet!? Jeg elsker dig, Harry! Er det det, du gerne vil høre, er det!?" Råbte jeg, imens mine øjne blev slørede af tårer. Han gik hurtigt over til mig fra den anden ende af lokalet, og kyssede mig. Mine tårer tørrede ind på min kind. 

 

 

***
 

Alle elever fra Middlewich var samlet på fodboldbanen den her grå sommerdag i juli. Harry har snakket med Louis, og de har valgt at spille skuespil. De lader som om, at de begge besvimer. Ingen af dem vil se slappe ud i forhold til eleverne her på skolen, og hvis en af dem ikke mødte op, så ville han blive gjort til grin, så de bliver nødt til at spille skuespil. Alligevel er jeg dog lidt nervøs. 

Lige pludselig dukker både Louis og Harry op fra hver deres side af fodboldbanen, som var det en boksekamp. Folk begynder at klappe og heppe. De fleste hepper på Harry. 

"Så dukkede du alligevel op, det troede jeg ikke, at du havde nosserne til." Sagde Harry i en tone, jeg ikke kunne lide. 

"Hvorfor taler du til dig selv?" Svarede Louis i en endnu mere ubehagelig tone. Jeg kunne ikke lide, hvordan de begge opførte sig. Lige pludselig stod de inde i midten af alle de råbende elever. De stod, som var de klar til at slås. Og så startede det. Harry slog Louis ekstremt hårdt i ansigtet, og jeg kunne hurtigt se, at det ikke var skuespil. Louis slog tilbage mindst ligeså hårdt. 

"Hvad fuck laver i!?" Skreg jeg. Alle kiggede på mig og begyndte at grine. Harry ignorerede mig og det samme gjorde Louis. De fortsatte kampen. Mens jeg kunne høre alle de grufulde slag, løb jeg hjem. Væk. Jeg ville ikke se på dem et minut mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...