Something Great

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2015
  • Opdateret: 21 okt. 2015
  • Status: Igang
Freja er 17 år gammel, og er lige flyttet til Cheshire. Hun er oprindeligt fra USA. Hun skal til at starte på sit sidste år på Middlewich Highschool. Allerede første dag møder hun den populære Harry, og førstehåndsindtrykket er bestemt ikke positivt. Men Harry synes åbenbart det helt modsatte. Samtidig begynder Harrys bedste ven, Louis, at lægge an på Freja. Men hvem skal hun vælge; Harry, der er ligeglad med love og alt hvad der hedder regler eller Louis, der i virkeligheden gemmer på en stor hemmelighed, som kun han kender til? Og kan Harry og Louis overhovedet forblive bedste venner, når de går efter den samme pige?

***Dedikeret til Freja Marie Lindegaard, der fandt på størstedelen af historien!***

54Likes
14Kommentarer
6526Visninger
AA

2. 1st day

Jeg åbnede mine øjne og stirrede koldt på vækkeuret. 06.30. Ugh, i dag var første dag i en ny by, i et nyt land og på en ny highschool. Middlewich Highschool. Jeg ved ikke rigtig noget om skolen, udover at jeg kender én person. Lara har jeg skrevet lidt med, fordi hun er blevet min kontaktperson. Det er hende der skal vise mig rundt, tage sig af mig og byde mig velkommen. Jeg har også en kontaktlærer og alt muligt. Jeg sætter fødderne i gulvet, og tramper over til mit skab. Jeg tager mine sorte bukser, min ynlings t-shirt og en cowboyjakke ud af skabet. Det er et fint sæt til første dag.


Jeg tager tøjet på, og krøller mit hår i nogle store løse krøller. Jeg lægger min mascara, tegner mine øjenbryn, lægger noget øjenskygge og lægger et tyndt lag foundation. Jeg føler mig nogenlunde klar til at vise mig i offentligheden. Mine mor er ikke hjemme, da hun er på arbejde, så jeg skal selv sørge for det hele. Morgenmad og alt det.

Ude på gaden kan jeg høre høj musik ovre fra skolen. Jeg bor lige overfor. En masse unge står klumpet rundt i grupper rundt om springvandet foran skolen. En gruppe sad på græsplænen og læste, en gruppe stod og dansede i deres cheerleader kostumer, en gruppe havde sort tøj og sort hår, en gruppe røg og kørte i store biler, og så var der den største gruppe; den normale. Jeg stod foran skiltet, hvor der stod Middlewich Highschool, og jeg vidste ikke, hvem jeg skulle opsøge. Men lige pludselig løb en pige som jeg formoder er Lara, min kontaktperson, over imod mig fra den normale gruppe.

"Hejjjjj!" Sagde hun med en tyk britisk accent. Hun krammede mig.

"Eh, hey!" Jeg forsøgte at lyde ligeså begejstret, men det var en smule skræmmende, at hun bare sprang på mig, sådan..

"Velkommen til Middlewich!" Sagde hun endnu mere begejstret.

"Jaerh.. Tak, hah.. hah.." Sagde jeg akavet. Hun kiggede underligt på mig, et øjeblik troede jeg, at hun skulle til at græde. Men heldigvis kom der nogle drenge væltende med en smøg i munden. De afbrød den akavede stemning. De var en gruppe på 5. Lara kiggede ned i jorden, da de kom over imod os.

"Så du er den nye, kan jeg regne ud?" Spurgte den ene af dem. Han havde krøllet langt hår, der sad lidt tilfældigt. Han kørte hånden igennem det lange hår, og kiggede mig i øjnene mens røgen fra hans cigaret lagde sig som en tåge i luften. Hans grønne øjne lyste igennem den mørke røg.

"Jeps, mit navn er Freja btw." Sagde jeg og rakte hånden frem imod ham, men han tog ikke imod den. De 5 drenge grinede højlydt.

"Ej, det må du undskylde, babe.. Men man giver altså ikke hånd her på stedet!" Sagde en anden. Han havde rodet, kort hår og skægstubbe. Det slog mig hvor lille han egentlig var i forhold til de andre. Jeg blev sur over deres bemærkninger, og begyndte at smågrine. Og så holdt de op med at grine.

"Ved i hvad man heller ikke gør?" Sagde jeg hemmelighedsfuldt. De kiggede rundt på hinanden og så forvirrede ud. Jeg gik langsomt hen imod ham med det krøllede hår. Da jeg stod helt tæt op af ham, pustede han røg i ansigtet på mig. Da han satte cigaretten i munden, lavede jeg en hurtig bevægelse, og pludselig stod jeg med hans cigaret i hånden. Jeg kvaste den mod asfalten med min hæl og vendte mig om imod Lara. Hun kiggede på mig, som var jeg et rumvæsen.

"Vi har vist også et liv, vi skal videre med, tror du ikke, Lara?" Sagde jeg flabet og løb med hende tværs over græsplænen op til hovedindgangen.

 

***


Da de første timer var slut, dansk og matematik, var der endelig frikvarter. Mig og Lara fulgtes ned ad gangen mod kantinen. 

"Hvordan turde du at gøre det der overfor Harry?" Spurgte Lara mens hun kiggede strengt på mig. 

"Hvem fuck er Harry?!" 

"Ja, ham med det krøllede hår. Det er Harry Styles, han er skolens bølle og ingen tør at nærme sig ham eller sige noget til ham." Hun kiggede på mig, som om jeg burde bliver bange. Jeg fniste et lille sarkastisk grin.

"Undskyld mig, men så du hans lille grimme ansigt, da jeg tog hans cigaret ud af kæften på ham? Please sig at du laver sjov, den dreng kan ikke være den seje type her på stedet. Du skulle have set den seje type på min tidligere skole." Sagde jeg. Lara kiggede på mig, som om jeg var alvorligt syg i hovedet. 

"Jeg siger bare, at du ikke skal regne med, at jeg beskytter dig imod ham, den dag han vil hævne sig på dig, over det du gjorde i dag. Tro mig, han lader ikke folk, især ikke piger, fornærme ham eller noget som helst andet. Og Louis, ham den lille, ville jeg også holde mig fra, hvis jeg var dig. I det hele taget, skal du holde dig fra Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn. Det er bare et godt råd." Lara tog det helt seriøst, det med at være bange for dem. Jeg tog det hun sagde til efterretning, og tænkte lidt over det. Jeg blev nysgerrig på, hvem de mon egentlig var. De såkaldte badboys. Men jeg besluttede mig for, at jeg ville lade dem sejle i deres egen sø. 

På min gamle skole i USA var bøllerne sådan nogle seriøse baseballdudes, der brugte spraytan og steroider. Det var helt anderledes end her. Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, at nogen ville være bange for de kraftidioter. Jeg var i hvert fald ikke bange for dem. Overhovedet. Jeg vil bare helst være normal og ukendt på skolen, så jeg vil forsøge at holde så meget afstand som muligt. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af, at være sammen med de seje.

Jeg satte mig overfor Lara i kantinen. Der var indtil videre ikke nogen Harry eller Louis at se. Men i det øjeblik jeg havde sat mig, begyndte det at vælte ind med folk fra den normale gruppe. Alle de andre grupper havde sat sig i nogle små klumper rundt omkring bordene. Jeg kunne se at Lara var en af de populære i den normale gruppe, og jeg følte mig hurtigt holdt udenfor. Og som jeg sad der, og troede at intet kunne blive værre, så blev det værre. Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn kom gående hen imod det bord, jeg sad ved. Og de så rimelig målrettede ud; det var mig, de gik efter. Harry og Louis førte an, mens de andre bare fulgte efter. 

"Hvad skylder jeg herskabet?" Sagde jeg til dem, da de var tæt nok på til at høre det. Jeg sagde det tydeligvis for højt, for der begyndte at blive helt, helt stille inde i den store sal. 

"Udover at du skylder mig en cigaret, så skylder du også en undskyldning." Sagde Harry. Jeg kiggede koldt på ham.

"Og hvad er det så for en undskyldning? Så vidt jeg ved, så var det dig og dine latterlige venner, der skulle spille smarte, så mon ikke det er omvendt, Harry Styles?" Hvæste jeg. De fem idioter skal ikke tro, at de er noget. En af dem jeg ikke har snakket med træder frem foran mig. Han har skæg og ser meget mere moden ud end de andre. 

"Hør nu her.. Du køber en pakke cigaretter til Harry, giver os en undskyldning lige nu og lige her. Så skal vi nok nøjes med at sparke lidt til din taske og smadre dit skab. Men hvis du vil lære det på den hårde måde, hvilket jeg ikke.." 

"Årh, hold nu kæft, Liam!" Sagde Louis. 

"Jamen.."

"Nej!" Louis gav ham et dræberblik, og Liam gik om bag ved Harry og Louis igen. 

"Bare vent, baby. Vi er ikke færdige med hinanden." Sagde Harry mens han holdt mit blik fast i et jerngreb. 

"Uha, hvor er jeg bange." Sagde jeg, mens jeg smilede flabet til dem alle fem, da de vendte ryggen til mig for at skride. Der var helt stille i kantinen, og alle stirrede på mig. Dem fra den normale gruppe, som jeg jo forresten skulle forsøge at blive venner med, havde rykket sig adskillige pladser væk fra mig. Jeg sukkede irriteret, og valgte at begynde at guffe mine frituredryppende pomfritter i mig. Men stilheden holdt ikke op. 

"Hvad!?" Råbte jeg, så alle i kantinen hoppede ti meter op i luften. Jeg rejste mig fra min plads, tog min mad med og valgte at toilettet var min nye og eneste ven. 

Da alle timerne er gået og klokken endelig ringer ud, bliver jeg siddende lidt på min plads for at slippe for, at der er alt for mange mennesker på gangene. Jeg orker ikke alle de stirrende blikke. Men da der er gået et kvarter, kommer min lærer ind for at bede mig om at gå, da han skal låse af. Måske er de fleste også tager hjem. men da jeg træder ud på gangen, opdager jeg hurtigt, at det ikke er tifældet. En masse blikke og hvisken spreder sig på gangen, og under hele min tur ud til udgangen, holder jeg mit blik målrettet mod et punkt ad gangen, så jeg slipper for øjenkontakt med alle menneskerne. 

Jeg træder ud fra skolen, ned af trappen og tværs over den store plads med springvandet. Da jeg er lige ved at være udenfor skolens område, kan jeg høre nogen hviske: "Psst! Psst! Freja!" Og jeg bliver forvirret. Jeg aner ikke hvor det kommer fra, eller hvem det kommer fra. Jeg vender mig om og kigger søgende rundt. Harry kommer løbende frem imod mig. Jeg vender mig om, for at gå væk fra ham. 

"Freja!" Råber han bag mig, og jeg vender mig om.

"Hvad fuck vil du nu!? Du er ligesom frisk lim fra en limpistol; skide irriterende, og ikke til at slippe af med, med mindre man køler dig ned. Er den feset ind, jeg kan ikke fordrage dig! Hold dig væk fra mig!" Råbte jeg, da han stod foran mig. Jeg forventede at han ville begynde at grine af mig, men i stedet rækker han hånden frem. 

"Vi kom vist lidt skævt ind på hinanden," sagde han og fortsatte, "jeg hedder Harry Edward Styles." Jeg kiggede skeptisk på hans hånd, og overvejde længe om jeg skulle tage imod den. Jeg trak roligt min hånd op af min jakkelomme, og vi gav hinanden hånden. 

"Fint navn du har dig, men jeg har faktisk en seng, et køleskab og en serie jeg skal hjem og passe, så må jeg venligst have lov at forlade den her forbandede lorteskole nu?" Spurgte jeg en smule irriteret. 

"Der er fest hos Louis i aften, vil du med? Vi kommer kun mig, Niall, Zayn og Liam og så selvfølgelig Louis. Ikke andre." Han så helt sød ud, mens han stod der og smilede med hans store smilehuller. 

"Ved du hvad jeg har hørt? Jeg har hørt at i er skolens seje fyre. Normalt er det sådan, at de har en flok tomhjernede cheerleaderpiger at knalde med. Og hvis i ikke har det, så mener jeg ikke, at i er de seje." Svarede jeg.

"Og?" 

"I vil kun have mig med, for at kunne hævne jer på mig. Hvordan i vil gøre det, ja, det har jeg ikke engang lyst til at gætte på, så du kan venligst proppe din guldrandede invitation op i røven, og glemme alt om det. Hav en god dag, og hils endelig de andre fra mig!" Jeg gik udenom ham, og løb over på den anden side af gaden til mit hus. Jeg smækkede døren hårdt i. Min mor kom spændt ud i entreen til mig. 

"Hejsa! Nå, lad mig så høre! har du fået mange venner eller har du fået mange venner?" Sagde hun med en irriterende lys stemme. Jeg rullede øjne af hende og gik med det samme ovenpå for at lukke mig inde på mit værelse. Jeg sad længe og kiggede over imod skolen fra mit vindue. Hvorfor skal jeg plages med det her. I USA havde jeg mange venner, jeg havde endda en lækker flirt, og jeg var så tæt på ikke at være jomfru mere, men nu er det hele ødelagt. Jeg satte mig i min seng og pakkede mig godt ind. Men det blev hurtigt for varmt, da det jo trods alt er sommer. Jeg smed alle tæpperne ned fra sangen og lagde mig på maven med min macbook foran mig. Jeg lukkede netflix op og satte mig til at se Carrie Diaries. 

 

***


Jeg rejste mig op i sengen, og forstod ikke hvor bankelydene kom fra. Jeg kiggede over på mit vækkeur. 02.15. Fuck no, om nogen skal ødelægge min nattesøvn, helt ærligt. Jeg opdagede, at bankelydene kom fra mit vindue. Og hvem stod nede i forhaven, med en lang gren til at smadre mit vindue med; Harry Styles. Jeg åbnede vinduet op, og hviskede hårdt af ham.

"Hvad fuck laver du!?" 

"Prøver at få fat i dig!" Sagde han. Han havde svært ved at stå stille på stedet, og det gik op for mig, at han var fuld. Fedt! Simpelthen fantastisk! Som om han ikke var irriterende nok, da han var ædru.. 

Jeg listede mig nedenunder, og gik udenfor til i mine små, grå shorts og min lyseblå oversize t-shirt. 

"Harry, du skal seriøst skride hjem lige nu!" Sagde jeg og trak ham væk fra min forhave. Jeg hev ham med over på skolen og satte ham på trappen op til indgangen. 

"Jamen, jeg vil jo bare snakke?" Sagde han mens han kiggede mig dybt i øjnene med hans grønne øjne. 

"Det vil jeg ikke, så godnat." Sagde jeg og vendte mig om for at gå hjem. Jeg kunne høre et par hurtige skridt bag mig og han grab fat om livet på mig. Han vendte mig om i en hurtig bevægelse og kyssede mig hårdt. I starten forsøgte jeg at skubbe ham væk, men hans greb om mig var for stærkt. Og til sidst gav jeg op, da jeg nok inderst inde også var lidt tiltrukket af ham. Vores kys udviklede sig til snav, og så udviklede det sig til noget endnu mere og endnu mere. Harry pressede mig ned, så vi landede på det våde græs, men det var ligemeget at det var vådt. Jeg hev hans bluse op over hans hovede, og den mest perfekte mave kom til synes. Vi fortsatte med at presse vores læber imod hinandens, mens vi blev mere og mere ivrige. Harry trak mine shorts og underbukser ned, og åbnede sine bukser. Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde, og var med på det hele. Det var som om, der var tåge i luften. Inden han gik i gang afbrød han magien. 

"Er.. Er du jomfru?" Han kiggede mærkeligt på mig. 

"Eh.. Eh.. Tjah.." 

"Det er okay, jeg skal nok sørge for at det ikke gør ondt." Han smilede, og jeg havde allermest lyst til at tage mit tøj og gå. Jeg skal jo ikke i seng med ham! Han er modbydelig! 

Han gik i gang og et støn kom fra ham. Jeg lå som forstenet, og bevægede mig ikke. Ikke en lyd kom fra mig. Mest fordi jeg var overrasket over, hvor lidt jeg kunne mærke. Men lige pludselig begyndte han at køre sine hænder rundt på min krop, og jeg kunne mærke kuldegysningerne sprede sig fra nakken og ned. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...