From 10 to 10.000 - 5 Seconds of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2015
  • Opdateret: 1 dec. 2015
  • Status: Igang
Da Melodie, den smukke usikre pige fra Danmark, støder ind i Michael Clifford til hendes snobbede kusines konfirmation vender hendes liv totalt. Hendes selvtillid stiger når drengene lige pludselig finder hende interessant, og når hendes heste karriere tager fart. Men kan hun selv følge med, eller falder hun på vejen? Og hvad sker der når selveste Michael Clifford kalder hende hans helt egen 'cuttie cupcake' på Twitter? Hendes beste ven Daniel står også lige pludselig med en kæreste der ikke er klar til at offentliggøre deres forhold.

Men Melodie husk man kan ikke være flere steder på en gang.....

10Likes
12Kommentarer
2330Visninger
AA

6. Tivoli

Tivoli

Kapitel 6

Kl. 05:23 søndag morgen (næste dag) stod jeg op, men lod Daniel sove videre. Hvis jeg vækkede ham, ville jeg bare have en morgensur Daniel hængende. Jeg fik hurtigt spist morgenmad og taget ride tøj på. "Godmorgen Royal, klar til morgen træning?" Sagde jeg da jeg trådte ind i stalden. Jeg blev mødt af vrinsken fra alle kroge af stalden. Sådan var det hver morgen. Der var i alt 5 heste. Min store hest Royal (den jeg havde planer om at ride lidt stævner på snart), min pony der fik mig til at synes dressuren var sjovt, min første pony en gammel shetlænder, James' avls hest der venter føl - James rider ikke men han interessere sig for at finde gode avls materiale- og min mors tur hest. Min mor har altid redet og haft heste, dog altid på hyggeplan. Jeg blev ret hurtigt grebet af ridningen som lille, mens James kun synes det var sjovt engang i mellem. For 4 år siden begyndte jeg at synes små konkurrencer og seriøs træning var sjovt. Så jeg begyndte at træne seriøs dressur, dog uden at tage det med til stævner. Først for 2 år siden fik min mor mig overtalt til at ride et lille stævne, det gik meget godt og fik mig til at købe Royal som jeg har trænet med siden. Jeg trak Royal ud af boksen og begyndte at gøre ham klar, og kl. 6:45 sad jeg på ryggen af ham. Jeg startede med at skridte en tur rundt om vores gård, inden jeg red ind i vores store ridehus. Jeg var begyndt at ride de sværere dressur øvelser, bare fordi jeg synes det var sjovt at lege lidt med. Jeg havde redet i cirka 30 minutter, da jeg klappede Royal og gav ham løse tøjler så han kunne slappe af.
Jeg hørte en klappen og så over mod tribunen, hvor Daniel og James stod med morgenhår. Jeg rødmede, jeg var ikke altid glad for at andre så mig ride, og især ikke når jeg ikke vidste de kiggede. ”Mel, det var altså helt vildt fantastisk, hvis du bare rider halvt så godt i morgen når min mor kommer, vil hun synes du er fantastisk. ” udbrød Daniel med et stort smil. ”det er kun anden gang jeg rider disse øvelser, så måske skulle jeg vise noget jeg er mere trænet i? ” Jeg rødmede endnu mere mens jeg snakkede. ”Så gør det det kun mere klart at du skal vise det her. Det var fantastisk og hvis det kun er anden gang i rider sådan, er det virkelig vildt. Royal havde ikke gået noget før du fik ham vel? ” Daniel blev hurtig seriøs. ”nej han havde kun haft rytter på få gange da jeg købte ham. ” jeg smilede ved mindet om den dag. Min mor havde foreslået alverdens heste, der kunne det hele, men jeg faldt over den her lille 4 års hingst, der intet kunne. Jeg ville ud og se den med det samme, og da vi kom der ud var han en ’lille’ hoppebold. Han løb rundt og lavede alverdens sjove hop, men da vi gik ind på folden og ejeren kaldte på ham, løb han direkte hen og hilste nysgerrigt på mig. Jeg var solgt og vi tog ham med hjem med det samme.

Jeg er ved at trække mine sorte skinny jeans med huler på knæene på, da Daniel braser ind på mit værelse. Det første jeg tænker er at jeg kun sider i bh, trusser og halvt et par bukser, men hvad så det er Daniel. ”tøjkrise!!” råber han nærmest, ”jeg ved ikke om jeg skal have sorte skinny jeans og en hvis t-shirt på… ” jeg løfter hurtigt et øjenbryn, skinny jeans er over hoved ikke Daniel’ stil, han vifter afværgende med hånden og snakker hurtigt videre ”eller mørke cowboy bukser, min lyseblå skjorte og mørkeblå sweater med V-hals? ” han så desperat og spørgende på mig og jeg kan ikke lade hver med at fnise. Under hans talestrøm har jeg fået bukser på og er ved at finde en bluse til. ”helt klart sæt nummer 2, men drop sweateren, det er sommer. ” han smiler taknemligt til mig og løber ud af værelset. Nævnte jeg at Daniel kun havde lange natbusker på, og forhåbentlig også underbusker på? Når men det havde han, og han har six-pak. Hvilket ikke gør mig noget som helst. 10-hi. Okay jeg ved det, det er måske lidt underligt at synes at min ven er lækker, men hej hvem har ikke den der ene ven de synes er total lækker, uden det betyder noget særligt? Jeg trak en hvide blondbluse ud af skabet, det var lige den jeg ledte efter. Jeg fandt hurtigt en sort strop top, til at have inden under, og min sorte læderjakke. Jeg var lige ved at trække min blonde bluse over hoved, da James brasede ind på mit værelse. ”har ingen lært at banke på. ” udbrød jeg frustreret, da det irriterede mig lidt at folk bare brasede ind. Jeg braste hurtigt ud i en høj latter, over James forskrækkede ansigt over mit udbrud. ”Mor ville bare lige sige vi køre om 5 minutter. ” jeg så underligt på James ”vi? ” sagde jeg spørgende. James rødmede ”mig og Emilie skal ud og spise, og i dyrehaven. ” ”årh, hvor romantisk. ” udbrød jeg. Jeg tog hurtigt lidt mascara på, da jeg ikke var så meget til vildt make up, og tog min læderjakke over armen. ”så jeg klar” sagde jeg til James som var blevet stående og ventet på mig. ”Daniel vi køre nu” råbte jeg da jeg kom ud af mit værelse. Daniel kom løbende, mens han prøvede at knappe hans skjorte. Mig og James grinede af ham. ”det ikke sjovt, mit hår sider forfærdeligt. Melodie please. ” han så bedende på mig, jeg sukkede. Daniel kunne aldrig sætte sit hår i stressede situationer. Jeg tog hurtigt mine hænder op i hans hår, kørte fingrene igennem et par gange og smilede til ham. Han vendte sig om mod spejlet og smilede så stort til mig ”Melodie reder dagen endnu engang. ” da vi kom ned af trappen stod min mor og trippede foran døren. Hun var tøj designer, og havde et vigtigt møde i byen, så hun tog os med. Jeg tog mine slidte lave converse, der engang var mørkeblå, på. Nu var de afblegede og slidte, men jeg kunne bedre lide dem nu end før. Min mor delte ikke lige den holdning. ”Melodie, dem kan du altså ikke have på. ” sagde min mor og nikkede mod mine sko ”man kan hvad man vil, er det ikke det du plejer at sige. ” sagde jeg og gik ud af døren, min mor slog opgivende ud med armene, og kiggede på min bror. Som også synes det var mærkeligt jeg hellere ville gå i hullede busker og slidte converse, end min mor flotte stilfulde tøj som han gik i. Men jeg holdt fast i min tøjstil, lige meget hvor meget de prøvede at påvirke den. Emilie satte sig ved siden af mig i bilen, mens Daniel og James sad ved siden af hinanden. Mig og Emilie snakkede lystigt sammen, og hun var rigtig, sød og sjov. Det ville ikke gøre mig noget at Emilie og min bror fandt sammen. De ville være et super sødt par. Okay, jeg er mega fan af romantik, hvis i ikke skulle have opdaget det, men det bliver man altså når man læser mange bøger.

Da min mor satte Emilie og James af, råbte jeg til James ”du har bare at passe på hende. For hende kan jeg godt lide. ” han skyndte sig at smile til mig, og Emilie vinkede. ”okay hvem er overbeskyttende nu? ” Daniel så på mig med et løftet øjenbryn, ”Jeg kan lide hende, og hun kunne blive en god veninde og venner passer på hinanden. Du ville have gjort det samme for mig. ”
Jeg trak på skuldrene mens jeg snakkede. ”Selvfølgelig ville jeg det. Det har jeg også tænkt mig at gøre. ” jeg rystede smilende på hovedet. Daniel havde ikke selv nogen søskende og siden han var
1 ½ år ældre end mig, havde han altid opført sig en smule bror agtig over for mig. Dog ikke så overbeskyttende som James. "Sidste stop på turen. Har i penge til mad?" Min mor smilede vi nikkede og Daniel sagde "tak for liftet" Pinocchio sprang glad med ud af bilen, da vi steg ud. Lige før min mor kørte skyndte jeg mig at råbe "få så fundet en lækker model til din nye collection." Jeg sendte hende et stort smil som hun hurtigt gengældte.


Klokken var 8:57 da drengene kom gående sammen med to lidt store fyre. Jeg fik givet Michael et kram, og de andre hånden. Drengene synes Pinocchio var fantastisk. Især Luke.  Da jeg havde sagt hej til Ashton, lænede han sig hen til Michael og hviskede "du sagde ikke hun var så lækker" Michael trak på skuldrene og jeg løftede mit øjenbryn af dem. Ashton mødte mit blik og så hurtigt ned i jorden. Det var vidst ikke meningen at jeg skulle have hørt det. "Pas på med at sige sådan noget. Hendes bror kunne være i nærheden." Mig og Michael grinede de andre minus Daniel kiggede underligt på os "han er rimelig meget overbeskyttende. Hvilket Michael fik en smagsprøve på" mig og Michael grinede endnu mere.
Jeg fik igen øje på de to store fyre, og hævede øjenbrynet af Michael. "Det her er vores bodyguards Marcus og William." De nikkede til mig og jeg så overrasket på Michael "okay, jeg anede ikke i var så kendte." Michael og Luke kom med et grin og Daniel sukkede og udbrød "jeg fatter ikke du aldrig har hørt om dem" det var sjovt der skal normalt rigtig meget til at Daniel bliver irriteret, men han synes det er helt forfærdeligt at jeg ikke havde hørt om 5 Seconds of summer før i lørdags. "Hvad er planen for i dag?" Spurgte Ashton mig med et flirtende smil. "Jeg tænkte vi skulle starte med at gå i Tivoli og så se hvad dagen bringer." Jeg sendte dem et smil. De nikkede alle og vi begav os af sted.

Vi havde lige betalt indgang og tourpass til Tivoli. Hvilket vi fik gjort efter mig og Michael havde haft en længere diskution om hvem der skulle betale. Hans argument var at han havde pengene til det, men det fik jeg hurtigt skudt ned med at det havde jeg også. Så det blev hurtigt til en -jeg betaler, nej jeg gør, jeg mig- diskution. Og i mens mig og Michael diskuterede betale Ashton så. Nu gik jeg med Ashton på den ene side, og Michael på den anden. Mig og Michael grinede en del over en joke han havde sagt, og pludselig brød Ashton ind "så jeg høre du rider? Jeg ville elske at se dig ride en dag, Du må være virkelig god." "Ja jeg rider, men er ikke sådan god..." Inden jeg nåede at sige mere råbte Daniel "det passer ikke du er fantastisk." "Nej jeg er ej" jeg sukkede. Men Daniel svarede bare. "Vent og se i morgen når min mor kommer vil hun sige det samme." Jeg rystede på hoved af ham og henvendte mig igen til Ashton "i er velkommen en dag at komme forbi" "fedt" sagde Luke højt. Han sendte mig et stort smil, som jeg hurtigt gengældte. Han havde et virkelig fantastisk smil. Hvad...... Hvor kom det lige fra. Når men Michael afbrød vores stund, og trak afsted med mig. "Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg ham hurtigt. Mens vi andre prøvede at holde trit med ham. "Vi skal prøve den der." Michael pegede op på det gyldne tårn. Jeg hakkede hurtigt hælende i jorden og bremsede totalt op. Lad os bare sige jeg er en smule højdeskræk. Okay det er jordens største underdrivelse. "I tager den bare. Jeg bliver her med Pinocchio." Jeg synes det var pinligt at jeg var så højdeskræk. "Nej du skal med. William passer på ham." Sagde Luke. Jeg sendte Daniel er bedende blik, han grinede da han altid mente jeg burde kaste mig ud i ting så jeg kunne overvinde min frygt. Og inden jeg nåede at komme med flere indvendinger, havde Michael svunget mig op i brudestil. Jeg sukkede og overgav mig. Efter at have stået i kø i 5 minutter, kunne vi endelig placere os i sæderne. Michael placerede mig yderst, med Luke ved min side. Jeg havde det allerede forfærdeligt, og vi var ikke engang startet endnu. Da vi begyndte at køre op ad, kunne jeg mærke tårerne prikke i øjenkrogen. De skal ikke se mig græde, de skal ikke se mig græde. Det skal nok gå, du dør ikke. Jeg blev ved med at sige disse sætninger til mig selv, og det gik meget godt indtil jeg så ned. Jeg brød totalt sammen. Tårerne begyndte at løbe vildt ned af mine kinder, og jeg begyndte at hulke lavt. Og fordi jeg prøvede at holde det inde, kom jeg med nogen halv kvalte hulk. Luke så over på mig med et stort smil, men han fik hurtigt et alvorligt og forvirret udtryk i øjne. Man tog hurtigt min hånd og lænede sig så godt han kunne ind til mig. Jeg masede mig ind til ham, og væk fra kanten. "Mel det skal nok gå. Der sker ikke noget. Rolig, jeg er her. Der sker ikke noget." Luke sad og hviskede beroligende til mig, men det hjalp ikke. Da vi endelig efter evigheder var nede på jorden igen, sprang jeg afsted. Jeg tog hurtigt Pinocchios snor, og skyndte mig væk. Jeg ville bare væk, det var så pinligt. Jeg hørte nogen råde mit navn, men jeg drejede bare hurtigt om hjørnet.

Jeg havde fundet en bænk, og sad nu og tørrede mine øjne med en serviet. "Det var du, hvad sker der Melodie?" Luke satte sig ned ved siden af mig. Jeg vendte mig væk, og smed servietten ud, det var pinligt. Luke havde set et af mine angst anfald. Jeg snøftede, og Luke lagde en arm omkring mine skuldre. "Hej, du kan godt fortælle mig hvad der sker." Jeg vendte hoved og så på ham. Han så på mig med et skævt smil. Et sødt skævt smil. Ja jeg indrømmede det, han har et sødt smil. Og smukke øjne. Nej det var nok for i dag.

Tårerne begyndte igen at trille ned at mine kinder, og Luke trak mig ind til sig i et kram. "Jeg har højdeskræk" mumlede jeg. Jeg sagde igen denne gang højere "jeg har højdeskræk." Luke så overrasket på mig "hvorfor sagde du ikke bare det, inden vi tog tårnet?" Han sendte mig et spørgende blik. Jeg så genert væk og bed mig i underlæben. "Det...det er pinligt." Jeg fik røde kinder. Han løftede mit hoved så jeg så ham i øjne. "Melodie, det er ikke pinligt. Alle er bange for et eller andet." "Hvad er du bange for?" Spurgte jeg med rystende stemme. "At miste dem jeg holder af. At de en dag ikke er her når jeg har brug for dem. Eller at de har forladt mig." Han så trist ned og uden at tænke mig om sagde jeg "jeg forlader dig ikke, jeg skal nok være her." Han så endnu engang overrasket på mig. Jeg skyndte mig at sige "vil du lade hver med at sige det til de andre. Altså det med min højdeskræk." han nikkede. Jeg tjekkede lige mine øjne inden vi rejste os for at finde de andre. Pinocchio og Luke hoppede rundt ved siden af mig, og jeg gik bare og grinede stort af dem.

De andre havde placeret sig på en bænk i nærheden af det gyldne tårn. Da vi kom der hen sprang Pinocchio hurtigt hen og sagde hej til dem alle. "Hvor var i henne?" Spurgte Ashton da han så os. "Vi skulle bare fylde Pinocchios vandflaske." Sagde Luke med et smil. Det måtte jeg give ham, den var godt fundet på.

Resten af dagen tog jeg den med ro. Prøvede ikke de høje vilde forlystelser men det var okay. Luke blev ofte sammen med mig, når de andre prøvede noget. Vi snakkede godt sammen og jeg synes kun bedre og bedre om ham. Vi havde spist pizza til frokost. Jeg var rimelig sikker på Ashton havde prøvet at flirte kraftigt med mig hele dagen. Men jeg måtte lige diskutere det med Daniel når vi kom hjem.

 

Forfatter besked:

Så skete der lidt mere med de 4 fantastiske drenge. Hvad tror i der sker nu?

Hvad er det lige der sker mellem Luke og Melodie? Og hvad vil Ashton sige til det..

 

Prøver så godt jeg kan at lægge et nyt kapitel ud hver til hver anden dag.

 

Kh

MT

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...