Cat - ness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2015
  • Opdateret: 14 okt. 2015
  • Status: Igang
Vi kender Catniss som den seje vinder af the hunger games. Men er hun mon også sej som den nye i klassen? ikke just.
Catniss forældre bliver i 1.g skilt, og Hendes mor flytter til new york. Da hun i sommerferien mellem 1 og 2.g rejser over for at besøge hendes mor bliver hun så facineret af byen og dets indbyggere at hun beslutter at afslutte gymnasiet dér. Hun bliver "venner" med den populære cheerleader, Cat, går selv til casting og bliver 100% ydmyget. De eneste der ikke griner er ormespiserne og ham... Hvem er han?

0Likes
0Kommentarer
94Visninger
AA

1. 320 dage til 'dagen'

 

chapter 1.

320 dage til 'dagen'

 

De fyldte gange var til at brække sig over, ikke nok med at de stank af billig parfume, der var i den grad også lummert, meget, meget, lummert. 

Sorgen stak i mig. Hvordan kunne det gå til at jeg valgte dette? Jeg savnede mit gamle gymnasie forfærdeligt meget, det var meget mindre og meget hyggeligere. 

Mit blik flakkede rundt, ledte efter en bestemt.

Tasha.

Vi havde mødtes i sommerferien, kom begge fra danmark, havde begge denne åndsvage danske accent.

Jeg fortalte hende om hvordan jeg havde det med mine forældres skilsmisse og hun lyttede.

Hun havde aldrig fortalt mig hvorfor hun flyttede, som hun havde gjordt i sommerferien mellem 9. klasse og 1.g.

Det var selvfølgelig ikke sikkert at hun gik på lige dette gymnasie da der jo var utallige i NY, men hvem ved?

OMG.

Der var hun, men ikke på den gode måde, eller jeg var selvfølgelig glad for at se hende men...

Hun havde en klan.

En popular girl klan.

Den slags der går på cheerleader holdet og har 100'vis af beundre.

Hun havde et par push up skinny jeans på, og en tank top der viste hendes navle, sikkert med en push up bh inde under.

Hendes ansigt var helt ukendeligt, dækket til af 100 lag sminke, mindst.

I ferien havde hun næsten kun båret kjoler.

Flagrende, blomstrende, korte sommerkjoler.

Hendes ansigt havde højst båret et lag mascara, og hendes hår havde hængt løst ned til midten af ryggen i elegante slangekrøller.

Et meget friskt, sødt og opmuntrende look hvis jeg selv skal sige det.

Det var ikke fordi at hun ikke var smuk nu. 

Det var hun, meget, meget, smuk, faktisk.

Hun stod i midten af hendes 'klan' og hendes 'håndlangere' var ligeså skinny bitchy.

"Tas?" spurgte jeg forsigtigt, bare for at se om hun reagere.

Hun sagde et eller andet til hendes håndlangere, sikkert en ordre, og begav sig hen mod mig, med et uhyggeligt, selvtilfredst, smil.

"Toilettet" sagde hun, kort og godt, og nikkede i retning af det som jo så måtte være toilettet. 

Med sikker hånd greb hun fat i min skulder, som hendes lakerede negle borede sig ind i og hev mig med ind på det.

"Gud, gud, gud" hviskede hun.

"Er du troende?" spurgte jeg jokende, for at løfte lidt op på den tunge stemning, men det var åbenbart ikke sjovt, eller, hun grinede ikke.

 "Okay, prøv at hør'" sagde hun og sukkede dybt.

"Den Tas du mødte i sommers var søde Tas. Her er jeg Tasha, aldrig Tas".

Hun hævede stemmen da hun sagde det sidste.

"Jeg vil ikke sige at jeg ikke er sød, men jeg er anfører for cheerleaderholdet" hvad sagde jeg "og er sådan lidt badgirl".

Jeg kiggede hende dybt i øjnene "er du glad for det?" nu var det min tur til at tale.

"ja" sagde hun, dog lidt lavt.

"mobber du?"

"ja" nu talte hun endu lavere, nærmest hviskede, ikke spor selvsikkert.

Nu var jeg vred. hun mobbede.

"i hele 1.g, et helt år, blev jeg mobbet af sådan en som din klan, og jeg skulle nødigt tale der er mange der er blevet mobbet siden de startede i folkeskole, nå, men jeg ved hvordan det føltes. Skidt, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig,rigtig, skidt endda. Så STOP DET, nu" jeg kunne godt mærke at jeg var rød i hovedet, men nu var jeg fucking ligeglad, den bitch skal fandeme have, skal hun.

Tårende løb ned af kinderne på hende og fik mascara til at gøre det samme.

Hun åbnede langsomt munden, og ud kom ord: "m... men d... d... det.. v... var... f... for... di... di... a... at" "er du bange?" abrød jeg fuld bevidst om at jeg fra min fødsel var blevet opdraget med at man ikke måtte afbryde.

Måske havde jeg været lidt for hård, 'Tas' måtte jo være derinde et sted.

"undskyld" mumlede jeg, og med det ord var jeg ude af døren. 

Måske skulle jeg også bare tage og blive en bitch.

 

~<3

 

Jeg har været inde til første time, biologi, som uheldigvis også var Tas første time.

Vi skulle arbejde sammen to og to, og jeg var blevet sat sammen med hende, hun var faktisk ikke så slem, men damn jeg kan stadigvæk ikke komme mig over at hun mobber, åbenbart meget, siden at hun indrømmer det, eller gør hun det kun for at spille smart, eller syntes hun måske bare at det er smart?

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende, hende af alle.

Nu var det spise pause, og jeg havde lige været oppe at tage mad.

Menuen stod på burger.

Nu stod jeg bare og spejdede efter, et bord hvor jeg kunne spise. 

En typisk ny-pige-på-første-skole-dag ting.

Sådan en havde jeg ellers besluttet at jeg ikke ville være.

Men der var bare ikke et bord hvor jeg passede ind.

Alle pladser er fyldt op af mennesker der ikke ser særlig imødekommende ud.

Fustreret går jeg ud i gangen hvor jeg sætter mig til at spise. 

Slllluuuuurrrp.

Jeg er åbenbart ikke alene, for den lyd kan jeg genkende på lang afstand.

Det er lyden af en sodavand hvis sidste sjat bliver slurpet op ad et sugerør.

Just call me freak.

Langsomt rykker jeg bakken fra mit skød ned på det kolde betongulv, og rejser mig op. 

Jeg må bare se hvem det er, dette er måske min chance for at få en ven(inde).

Jeg lister langsomt op ad gangen og stopper brat da jeg ser ham.

Ja, en ham, og en lækker en af slagsen.

Han har lysende grønne øjne og brunt krøllet hår der når ham til skuldrende, og ikke nok med det så har han også denne lokkende, veltrænede, overkrop.

Og ganske rigtigt holder han en  cola, med et sugerør stukket ned i, i hånden.

Da han ser mig giver han mig et smil, et stort, og ægte et af slagsen.

Og blink, så er jeg væk.

Hvorfor sidder den lækkerbisken der helt for sig selv?

"Cat?" er der en der råber.

Det er Tas, hun står i døren til kantinen og spærrer totalt.

Da hun har fået min opmærksomhed fortsætter hun.

"der er cheerleadercasting i næste frik, jeg syntes at du skal gå til den, du har kroppen" Forsigtigt ser jeg ned af mig selv, og ganske rigtigt, jeg er tynd, smidig og har lange ben.

Godt nok er det jo med hende, men cheerleading har altid været min drøm, så inden længe er et 'selvfølgelig' fløjet ud af min mund.

____________________________________________________________________________________________

Nå hvad syntes i? det var så første kapittel af Cat-niss. 

Smid gerne en sød kommentar, og foresten, hvorfor tror i at den hedder Cat - ness?

Mare0308

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...