Warrior - Sons Of Anarchy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2015
  • Opdateret: 26 okt. 2015
  • Status: Igang
[ Med i fanfiction royale konkurrencen - Sang fanfiction ]

Ellie flygter fra sin fortid, og ankommer til Charming, hvor hun planlægger at starte forfra. Der hun møder Jax Teller, vicepræsidenten af motorcykel-klubben SAMCRO, og hendes liv endnu mere indviklet. For klubben er involveret i en række ulovlige ting og hendes liv sættes på spil, da hendes forhold til Jax bliver stærkere og stærkere.

10Likes
13Kommentarer
4577Visninger
AA

2. 1

Mørket havde lagt sig og jeg strammede grebet om rattet, mens jeg fokuserede på vejen. Det regnede voldsomt og vinduesviskerne, kæmpede for at kunne følge med. Radioen spillede svagt, men blev overdøvet at regnens trommen på bilens tag. Jeg nærmede mig et byskilt og lænede mig lidt frem, for at kunne se det. "Velkommen til Charming", stod der med kursiv skrift og jeg så ud på vejen igen. Jeg nærmede mig byen og satte derfor farten ned. Så snart jeg var kørt ind i byen, kunne jeg mærke hvordan jeg blev mere afslappet. Jeg skulle bare finde et sted at sove og så i morgen kunne jeg prøve at finde et job her. 

Jeg så rundt og fik øje på politistationen, hvor jeg kørte ind. En betjent kom ud og låste sin bil op, mens han så på min bil. Jeg rullede vinduet ned og han trådte hen mod mig. “Undskyld mig, men kan du fortælle hvor der ligger et motel?”, spurgte jeg forsigtigt og smilede genert, hvilket fik ham til at gengælde mit smil. “Der ligger et på hjørnet den vej”, han pegede på en vej til højre for os og jeg så derhen, inden jeg så tilbage på ham. “Jeg er vicesheriffen her i byen, David Hale”, han rakte hånden frem og jeg tog imod den, inden jeg trykkede hans hånd og sagde: “Ellie Rios”. “Hvad skal du i Charming?”, spurgte han og slap min hånd, mens han så afventende på mig. Jeg sank en klump og lænede mig tilbage i bilen, mens jeg overvejede mine ord. En bil kørte forbi os og lyste området lidt op, samtidig med at David flyttede vægten fra det ene ben over på det andet. Lyset fra bilen lyste stjernen på hans brystkasse op. “Starte forfra”, fik jeg fremstammet og han nikkede forstående, mens han så rundt i området og til sidst lod sit blik hvile på mig. “Jeg håber det lykkedes dig”, sagde han ærligt og sendte mig et smil, jeg hurtigt gengældte. Han bakkede væk og gik hen til sin bil, som han satte sig ind i. Jeg rullede vinduet op og kørte væk fra stationen, hen af den vej hvor motellet lå på. Jeg drejede bilen ind på parkeringspladsen og slukkede bilen, mens jeg stirrede på bygningen foran mig. Stilheden lagde sig og jeg lænede mig tilbage, mens jeg tog imod til hovedet. Jeg var nød til at starte forfra her, komme videre.

Efter at jeg havde taget et par dybe indåndinger, steg jeg ud af bilen og løb hen mod kontoret. Det regnede stadig, men ikke så meget som før. Der lød et lille pling, da jeg åbnede døren og en mand kom ud fra et baglokale. Jeg fjernede håret fra mit ansigt og fugtede mine læber, mens han så afventende på mig og lagde begge hænder fladt på disken foran ham. “Kan jeg få et værelse?”, spurgte jeg forsigtigt og han nikkede, mens han tog et papir frem og lagde det foran mig. Han gav mig en kuglepen og sendte mig et smil, inden han venligt sagde: “udfyld det her”. Jeg tog kuglepennen og begyndte at udfylde papiret. Da jeg var færdig, skubbede jeg papiret hen mod ham og han tog det. “I hvor mange dage?”, spurgte han monotont og kiggede på papiret, inden han lagde det i en stak. “En uge”, påpegede jeg og så rundt. Der var et bord og en stol, en reol med foldere fra byens restauranter og seværdigheder her i byen. “Her, værelse 2”, han rakte mig en nøgle og jeg tog imod den, mens jeg sendte ham et smil. “Du betaler når ugen er gået”, sagde han efter mig, da jeg vendte rundt og forlod kontoret. Jeg løb hen til min bil og tog tasken ud, inden jeg låste døren og satte kurs mod værelset.

•••

Solen stod højt på himlen og fik mig til at fortryde mit valg af tøj. Der var liv i gaden og folk gik smilende rundt, mens de snakkede med hinanden og hyggede sig. Jeg kiggede på alle som passerede mig. En gruppe mænd, iført læderjakke kom gående imod mig. En af dem, en høj mand, i starten af 30'erne, gik forrest. Han havde cowboybukser og en løs ternet skjorte på, med en sort læderjakke udenpå. Det halvlange blonde hår, var redt tilbage og skægget velplejet. De mørke øjne søgte mine og vi fik øjenkontakt. Jeg løftede hovedet lidt, mens jeg så på ham. Hans ene mundvig trak sig op i et skævt smil og jeg smilede tilbage, indtil vi passerede hinanden. Jeg så bagud, hvor gruppen af mænd stoppede ved et par motorcykler. De satte sig op og startede dem en efter en, mens den blonde mand så hen på mig. Vi fik øjenkontakt igen og jeg smilede, inden jeg så fremad og satte farten lidt op. Jeg kunne høre dem køre væk og så rundt, inden jeg åbnede døren til en lille cafe og gik ind. Mit blik søgte efter et ledigt bord og jeg stoppede lidt op, mens jeg fugtede mine læber. Et kæreste par rejste sig og forlod cafeen, hvilket fik mig til at gå hen til deres bord og sætte mig. “Kan jeg skaffe dig noget?”, en ældre dame iført arbejdsuniform kom hen til mig og så afventende på mig. “En kop kaffe”, svarede jeg høfligt og flettede mine fingre sammen, mens jeg så på hende. Hun nikkede og gik væk, hvilket fik mig til at se rundt. Damen kom tilbage med kaffen og satte den foran mig, inden hun forsvandt væk igen. Jeg tog skålen med sukker og fyldte to skefulde i kaffen, inden jeg rørte rundt og skubbede skålen væk. 

“Fandt du motellet?”, spurgte en stemme og jeg så op, hvor David stod. Betjenten fra i går. “Ja det gjorde jeg”, svarede jeg smilende og han gengældte mit smil. En anden betjent kom hen til ham og jeg så på ham, mens David rømmede sig. “Det her er Ellie”, sagde han roligt og manden sendte mig et smil. “Jeg er Wayne Unser. Byens sherif”, sagde han og jeg nikkede, mens jeg fortsatte med at røre rundt i kaffen. “Vi må hellere komme videre”, sagde David og jeg så tilbage på dem. Wayne nikkede og sendte mig et smil, inden de gik væk. Mit blik landede på kaffen og jeg tog fat i hanken, inden jeg løftede koppen op til munden og pustede på kaffen. Bagefter tog jeg en lille tår og sank kaffen. “Skal du have andet?”, damen kom hen til mig og jeg så op på hende, mens jeg forsigtigt satte koppen. “Hvad kan du anbefale?”, spurgte jeg forsigtigt og hun smilede varmt til mig, inden hun sagde: “kunderne elsker vores æg og bacon”. “Æg og bacon lyder godt”, svarede jeg smilende og hun gengældte mit smil, inden hun forsvandt hen til køkkenet. Jeg så rundt i cafeen, hvor folk sad og spiste morgenmad. Kærestepar, venner, familier. Det fik mig til at smile og jeg vidste at jeg ville komme til at elske det her i Charming. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...