Hvorfor lige mig? (PAUSE)

Hej. Jeg hedder Alberte. Jeg er 18 år og bor lige nu i Danmark, men jeg har faktisk boet i England i fem år. Da jeg var seks år flyttede min far og jeg til Danmark.. Nå, men nu skal I altså lige vide lidt om mig:
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Jeg elsker Linkin Park.
Jeg har diamant-blå øjne.
Jeg har brunt hår.
Jeg elsker farven sort og mere mørke farver.

Læs for at finde ud af hvordan det går til med Alberte og de her "bad boys"
Vil hendes hjerte blive knust? Vil hun forelske sig? Vil hendes far fortælle hende sandheden? Bliver Luke hendes nye BFF? Læs for at finde ud af det ;)
|•DRENGENE ER IKKE KENDT•|

7Likes
5Kommentarer
2124Visninger
AA

8. Efter festen...

ALBERTE'S SYNSVINKEL

*Flashback fra selve festen*

Jeg står og snakker med Luke om Zayn. Han er virkelig forstående og siger at jeg ikke skal bekymre mig, men så ser jeg Amanda snave med en fyr jeg kender? "HVAD FUCK LAVER DU AMANDA?" Råber jeg til hende da hun står og kysser min eks... Nichlas.. Han var i seng med adskillige piger fordi jeg ikke var "klar" til det endnu så det pissede mig ret så meget af.. Jeg mener? Hun er min BFF? Hvordan fanden kan hun gøre det her mod mig?! "HVAD FANDEN LAVER DU MED MIN EKS AMANDA?!" Råber jeg vredt til hende. Hun trækker fra kysset og hendes øjne bliver store da hun ser mig. Musikken knaldede højt. Der var shots og alkohol. "Alberte... Jeg kan forklare!" Siger Amanda. "Nej nej! Lad ikke mig forstyrre jer... Bare fortsæt! Amanda... Lad vær' med at snakke til mig... Igen!" Råbte jeg til hende for at overdøve musikken. Jeg stormede ud af Amanda's hus og løb hjem til mig selv. Jeg havde aldrig at jeg skulle gøre det her.. Men lige så hurtigt jeg kom hjem fandt jeg min skraber og tog barberbladet ud.. Jeg skar mig... For første gang i hele mit liv så jeg blodet løbe ned fra min arm.. Jeg beholdte barberbladet og tørrede min arm for blod. Det her var absolut det værste der kunne ske... 

*Flashback slut*

Alarmen lød. Jeg var faktisk pænt træt og ville ikke i skole. "ALBERTE!! DER ER MORGENMAD!!" Råbte min far som åbenbart var kommet tilbage fra sin rejse.. Jeg gik nedenunder og tog noget morgenmad. Jeg sagde ikke et ord til min far. Efter morgenmaden gik jeg op på mit værelse og tog noget tøj på.. Jeg tog bare mit normale sorte outfit på og min sorte makeup og lod mit glatte brune hår hænge løst. Jeg gik hen til busstoppet og ventede på bussen. Jeg så Luke og satte bare min triste playliste på som indeholdt andre sange end bare Linkin Park og skruede lidt op for den. Mine ar var gemt under den langærmede sorte trøje jeg havde på og barberbladet var gemt i min jakkelomme. Bussen kom og jeg gik ind. Jeg så Amanda sidde alene. Jeg gik helt ned i enden af bussen og ignorerede Amanda. Jeg gad ikke snakke med nogen idag.. Det var bare ikke det rigtige lige nu synes jeg. 

Bussen stoppede foran skolen. Jeg beholdte musikken i mine ører og gik forbi alle jeg så.. Zayn, Niall, Louis, Liam og Harry kiggede på mig med undrende blikke.. Jeg var blevet knust, forrådt og trådt på hele tiden af Amanda! Jeg kunne mærke at tårerene pressede på så jeg skyndte mig ud på pigernes toilet, satte mig i en bås, tog barberbladet ud af min lomme og blodet løb om kap ned af min arm.. Jeg sad der i ca. 2 timer og bare græd og græd.. Det bankede lige pludselig på døren ind til min bås. "Alberte?" Jeg kunne ikke høre hvem personen var så jeg spurgte bare.. "Hvem er det?..." Spurgte jeg med den irriterende gråd i stemmen. "Det er Harry.." Selvfølgelig! Zayn's lille håndlanger... "Hvad vil du..?" Spurgte jeg... "Zayn bad mig om at tjekke op hvad du lavede.. Så.." Sagde Harry. Jeg rejste mig op og åbnede døren ind til den bås jeg var i.. Jeg havde glemt at rulle mit ærme ned så jeg skyndte mig at gøre det, men det var for sent. "Hvad har du dog lavet Alberte..?" Spurgte han og holdte om min arm imens han studerede de nye ar. "Det er alt sammen Amanda's skyld... Jeg skulle aldrig have taget med til den åndssvage fest!" Sagde jeg og begyndte at græde ret så voldsomt. Harry træk mig ind i et kram og jeg følte mig så tryg og jeg ved ikke hvorfor... 

Forfatterens skrift: 

Hey allesammen! Jeg besluttede mig lige for at give jer et dejligt langt kapitel. :) Dette kapitel's skrifttype er ikke redigeret så jeg håber at det er okay med jer xD Men altså.. Omkring de der "problemer" så er de ved at stille af :) Og jeg lover jer at der kommer mere! Bare vent! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...