Stay With Me

Det er nu tre år siden at Niall og Molly sidst har set hinanden. Se om og hvordan de finder sammen igen. Der kan jo ske meget på tre år, og Molly er jo 19 år nu, så man ved aldrig hvad der er sket, eller hvad der kan ske.

Følg med i "Stay With Me" for at se hvad der sker.
Knuz Mrs.Payne......
Jeg anbefaler at have læs den første, før start på denne. 1'eren er "Don't Forget Me"

9Likes
0Kommentarer
2697Visninger
AA

2. Kapitel 2

Nialls Pov

Da koncerten var slut, tog vi op til mit hotelværelse. "Molly jeg har sådan savnet dig!" Sagde jeg, og hun smilte tilbage. "Hvordan kom du til at kunne huske mig igen?" Spurgte jeg, men hun var tavs i et lille stykke tid. Hun skulle nok lige prøve på at huske hvordan det nu skete. "Jo, efter du var gået og havde givet mig ringen, havde jeg jo selvfølgelig ingen anelse om hvem du var, men du sagde jo at jeg aldrig måtte tage den af, så det lod jeg vær med. Jeg gik i lang tid og tænkte over hvem denne Niall var, indtil jeg tilfældigvis så en reklame for jeres koncert her i London sidste år. Det Jeg kiggede på navnet og kiggede så op på den plakat så var på muren. Så gik det pludseligt op for mig hvem du det/du var. Far og Alex hjalp dog også med at huske dig, så det var ikke kun på grund af det. Jeg kunne huske hvem du var, men jeg kunne ikke huske at vi havde noget sammen, men jeg gik hen til min far og sagde at ringen var fra dig. Så kaldte han på Alex også sad de og fortalte vores historie," svarede hun, og smilte så til mig igen. Jeg lænede mig hen imod hende for at prøve at kysse hende, men inden jeg nåede hendes læber, flyttede hun sig og sagde så: "Jeg.. Jeg må hellere gå nu!" "Men...Men må jeg ikke få dit nummer så jeg kan finde dig igen?" Spurgte jeg hende. Hun tog en kuglepind som lå på et bord, og skrev hendes nummer ned på et lille stykke papir, og gik så ud af døren. Gad vide hvorfor hun pludseligt fik så travlt? Jeg troede at vi stadig havde noget sammen? Men der er selvfølgelig meget der kan ændre sig på tre år, og jeg går sikkert bare for hurtigt frem. Jeg valgte at ligge det lidt til side nu, også gå i seng, også kigge på det i morgen. Vi skulle nemlig mødes i morgen på en lille café i nærheden, inden vi tog videre på tournéen. Nu håber jeg bare at hun kommer. 

 

***

Jeg sad og ventede på caféen. Det skulle have været for fem minutter siden vi skulle have mødes, men hun er ikke dukket op endnu. Jeg bliver dog lidt endnu, for der er jo kun gået fem minutter, så hun skal jo have en chance for at dukke op. Jeg tror der gik en ca. en time, men hun var stadig ikke kommet, så jeg begyndte at gå mod udgangen. Lige i det jeg går ud, kaster Molly sig i armene på mig og hvisker mig i øret: "Undskyld, undskyld, undskyld! Niall! Jeg vil rejse med dig, og være sammen med dig! Bare få mig væk her fra!" Hun havde en vis alvor i sin stemme, så jeg tror faktisk at hun mener det. "Molly? Hvad er der galt?" Spurgte jeg, da jeg tænkte at der var noget galt. "Ikke noget, vi skal bare væk!" Svarede hun, og vi gik hen til bilen. Hun havde sin kuffert i hånden, så hun mener det faktisk. Jeg føler altså der er et eller andet hun flygter fra, men jeg ved bare ikke hvad. Og hvorfor vil hun ikke fortælle det? Hvorfor må jeg ikke vide det?

Vi kørte hen til mit hotel værelse, da jeg lige skulle have pakket de sidste ting inden vi tog videre på tournéen. Vi skulle til Glasgow og så Dublin. Derfra flyver vi så til USA og tager en runde der over.

 

***

Vi sad i bussen på vej til Glasgow. Molly sad lidt for sig selv og kiggede ud af vinduet. Jeg satte mig hen til hende og spurgte lige som sidst: "Hvad er der galt?" Men hun svarede ikke. Hun kiggede bare ned i gulvet. Hun begyndt at græde. "Molly! Jeg kan se på dig at der er noget galt! Vil du ikke være sød at fortælle mig det?" Spurgte jeg hende, mens jeg satte to fingre under hendes hage og løftede hendes hoved, så hun kunne se mig i øjnene. "Okay. Jeg...Jeg har eller havde en kæreste! Jeg vil slå op med ham fordi han blev ved med at skælde mig ud. Jeg sagde til ham at hvis forholdet skulle holde, skulle han stoppe med at skælde mig ud. Så i stedet for at skælde mig ud, så slog han mig hver gang han synes jeg gjorde noget forkert. Han mener jeg skal lave det hele, mens han bare kigger på! Jeg ville slå op med ham, men så gjorde han det her," sagde hun og løftede op i sin bluse, så jeg kunne se hendes mave. Der var mange runde brandsår. "Ja han ryger," tilføjede hun. "Hvorfor gik du ikke til politiet?" Spurgte jeg hende. Hun rystede på hoved og sagde: "Fordi jeg ikke havde nogen beviser eller vidner på at det var ham som gjorde det." Hun begyndte at græde mere, og jeg tog hende ind til mig og krammede hende, for at trøste hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...