Verdens sidste punktum

.

31Likes
22Kommentarer
851Visninger

1. .


En ganske køn dag, ganske flot dag
da New York Times går KONKURS
der er ikke mere at rapportere om
intet tilbage som ikke er sagt, skrevet eller gjort
klicheernes KARRUSEL
gabende gentagelser
nu slås snart den SIDSTE streg
nu skal ALT snart blive intet
nu skal VI snart være ingen
så metrologerne varsler desperat om DOMMEDAG
og starter (u)bevidst en tredje verdenskrig
hos en befolkning der blindt lægger hovedet
i skødet på ANSIGTSLØSE videnskabsmænd
alle kæmper for sig selv og en plads FORREST i køen
hos lægen  
men der er ingen kø kun et fyldt venteværelse
en flok kaglende BURHØNS
omkring lægesekretærens disk
”doktoren vil tage i mod dig om et lille ØJEBLIK”
en, to, tre timer
savl på borde og BLOD på tand
her LUGTER af gamle sår og sure miner
hjørnet er reserveret til dem
som ønske at brække sig over  
onde drømme der pludselig er blevet til
VIRKELIGHED
og strækningen ned mod garderoben
er til gennemgang af dagligdagens
ensartede, uinteressante RUTINER
en ekstatisk journalist reporterer fra handicaptoilettet
”LIVET ER ET LYKKEMEKKA”
gakkede grin og et slugt pilleglas
strammer da slipset så latteren KVÆLES
”køen hos de danske læger er enorm i disse timer”
og i baggrunden en forvirret kvinde
med en KANYLE
stikker sig selv i skridtet og bringer
brillante gener videre til en FIKTIV ny generation
før i tiden
ville man søge hjælp hos ham i det HØJE
status i dagens anledning er visit hos
videnskaben og dens moderniserede DISCIPLE
applaus til dem der BEVISTE, opdagede, forklarede
åh du HELLIGE
Darwin
Einstein
og Bohr
og selv skal jeg bare have en recept på
endnu tre ugers p-piller
så jeg fortsat kan BESKYTTE mig imod
mængdens manipulerende gråd
videnskabens vitser
og verdens sidste PUNKTUM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...