Lektier til lismadis online hunger games.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Igang
Dette er Four's lektier til online hunger games.

0Likes
1Kommentarer
155Visninger

1. Høsten

"Kaitlin!" Jeg gik rundt i huset for at finde min lillesøster Kaitlin, som sikkert havde gemt sig på sit værelse. Jeg skubbede den store sorte trædør op til min lille fantastiske men dog irrerterende søsters værelse. Der lå hun sammenkrøllet under hendes seng. "Kom nu Kaitlin. Du har ikke noget at være bange for, du kan jo ikke blive trukket" jeg samlede hende op fra gulvet og satte hende på hendes seng. Jeg strøg lige så stille min fingre gennem hendes lyse krøller. "Kom" jeg tog hende i hånden og sammen gik vi ned af gaden. Kæmpe slidte bygninger tårnede sig over os på begge sidder af den smalle vej. Forældre gik med deres skrækslagne børn over det hele. Vi var nået torvet, hvor der var endnu flere mennesker end på de små gader rundt omkring i distriktet. Jeg fulgte Kaitlin hen lidt længere væk fra rækkerne med børn der havde mulighed for at blive trukket til spillet. "Vi ses" hviskede jeg til hende for derefter at gå længere frem mod scenen og stille mig i rækken for 16 årige. En MEGET grim dame fra Capitol iført en lyserød kjole og en kæmpe rejehat gik op på scenen. "Som det gamle ordsprog siger, damerne først" hendes stemme var så sukkersød at den gav mig kvalme. "Claire Black" en smuk pige med sort langt hår gik op mod scenen. Hun var nok kun omkring de 12-13 år, ihvertfald nogle år yngrerer end mig. Damen fra Capitol  gik med lette skridt hen imod drengenes skål og trak en lille seddel op. "Four Vans" jeg gik i stå, alt gik i stå. Det kunne ikke passe. Det kunne da ikke være mig, men det var det jo. Jeg begyndte langsomt at gå op mod scenen. "Nej lad ham være! Vil i ikke nok" kunne jeg hører Kaitlin råbe et sted nede i mængden. Jeg stillede mig på den anden side af den grimme dame og prøvede at have et neutralt ansigtsudtryk. Jeg var blevet ført om bag ved scenen hvor jeg skulle sige farvel til Kaitlin. Hun kom løbende ind og hoppede op i mit skød. "Four du må ikke tage afsted" hulkede hun ned i min skulder. Jeg strøg hende forsigtigt over håret og kyssede hendes pande. "Det er ikke noget jeg bestemmer" hun græd endnu mere. "Du må gå hen til Ella hvis du bliver sulten, hun skal nok tjekke at du har det du skal bruge" sagde jeg til hende. Sandheden var at jeg trak tiden ud. Der var noget jeg skulle fortælle hende inden at jeg tog afsted. "Kaitlin, der er en meget stor chance for at jeg ikke overlever det her. Hvis ikke så skal du vide at jeg elsker dig og at du er den skønneste møgunge i hele verden og jeg vil altid passe på dig. Lige meget hvor jeg er har du mig altid herinde" sagde jeg og lagde min hånd mod hendes hjerte. Det dunkede i små slag. Dug. Dug. Dug. En fredsvogter kom ind og fortalte at tiden var gået. Kaitlin tog et hårdt tag om min nakke. "Gå med og pas godt på dig selv" sagde jeg og puffede hende blidt ud af døren. Små tårer løb ned af hendes små kinder og to tårer formede sig langsomt i mine øjne. Det var måske sidste gang jeg nogensinde fik hende at se.

Vi blev ført ombord på et langt stålgråt tog som skulle kører os til Capitol. Her, kom vi ind i et rum hvor der sad en pige med mørkt krøllet hår, som præsenterede sig som vores mentor, Arosa. Jeg satte mig overfor Claire. "Nå. Øhh, Claire kan du noget specielt?" Spurgte Arosa hende. "Øhh, jeg er okay god til at løbe langt og så er jeg ikke så slem med bue og pil" svarede hun lidt efter. "Godt så syntes jeg at du skal gå efter en rygsæk og så derefter løbe så langt ind i skoven du kan og se om du kan finde noget vand" Claire overvejede det der var blevet sagt. "Hvad kan du så Four?" Øhm. "Jeg er god til at lave fælder og til at klatre og så er jeg også okay med en kniv" remsede jeg op for hende. "Okay, men så vil jeg anbefale at du ser om du måske ser om du kan få fat i en kniv og i en rygsæk" jeg nikkede og lænede mig tilbage i stolen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...