En Kvinde Fandt Mørke

"For mig var der kun larmen i kælderen tilbage. En smerte opstod i brystet. Som en kniv, der dolkede samme sted, gang-på-gang-på-gang-på..."

- Ditte


3Likes
4Kommentarer
619Visninger
AA

4. Mørkets Triumf

~Vega~

 

 

 

Jeg står midt i kælderen. Der er rodet, som der plejer, men nu er der også blod. Jeg opdager kniven. Lige da jeg skal til at gå over mod dig, åbner du øjnene, men siger ikke noget.

”Hvad har du dog gjort? Hvad har du gjort ved dig selv?” hviner jeg i panik, da jeg ser, at du er såret. Blod strømmer ud fra den top, du sover i. Jeg løber hen til dig og smider mig på knæ.

”Ditte, se på mig,” siger jeg insisterende.

Jeg gentager dit navn flere gange, men dine øjne forbliver lukket. Jeg ved endnu ikke, hvad der er sket, men da jeg ser ham ligge i trækisten, går det langsomt op for mig. Han har benene ud over kanten på kisten. Jeg åbner den, selvom jeg godt ved, at han ligger der.

”Åårh nej, også ham!? Hvad har du dog gjort. HVORFOR?!” Vælter det ud af mig.

Jeg har ingen kontrol, og jeg hulker. Du er dybt såret. Ved siden af i trækisten ligger din kæreste med siksakker af stiksår i maven. Du må have stukket ham flere gange, både i brystet og i maven. Jeg vender mig mod dig. Du hoster, mens du ligger med åbne øjne.

”Jeg vandt, der er intet mørke mere,” hvæser du stille.

Dine læber er tørre.

”Ditte…hør på mig. Du er gået i søvne igen og det har været slemt denne gang. Vi må have dig på skadestuen i en fart.”

Jeg løfter dig op, mens jeg kommer til at træde på knivens skarpe, kolde blad. Jeg løber op af trappen, gennem stuen. Jeg taster 112 og hulker usammenhængende ord ud.   

”Hvorfor har du dræbt ham, hvorfor, hvorfor?” mimer jeg i min gråd. Jeg ser ned på dig. Ordene kommer aldrig ud.

Jeg venter på, at de skal svare i den anden ende af røret.

”Alarm 112,” lyder det.

”Mit navn er Vega. Min veninde har skadet sig selv og sin kæreste med en køkkenkniv. Jeg er ikke sikker på, om kæresten overlever, men min veninde er såret. Hun har åbne øjne, og talte til mig lige før. Skynd jer!”

”Hvad er adressen?”

”Skovbakkevej 12. Hurtigt! Kom nu!”

”Forhold dig i ro. Vi sender en ambulance. Den er fremme om cirka 5 minutter.”

Jeg lægger på og holder om dig, mens jeg mærker, hvordan mørket omslutter mig. Det store hus sender tomheden over i mig, og jeg føler mig som den eneste i verden. Måske er jeg den eneste levende i huset. Hvordan skulle jeg kunne vurdere det? Alt kunne ske lige nu, og jeg ville ikke være i stand til at forsvare dig eller mig selv. Det er som om, at du ligger der og sender alt dit mørke over i mig.   

 

 

 

 

 

2015

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...