My new ordinary life

Hvordan tror du det er at leve et helt normalt liv med sin far, og lige pludselig drejer din hverdag, ved at der kommer en verdenskendt dreng, og skal bo i dit hus? Abigale er vant til det, da hendes far er forpligtet til at lukke verdensberømte mennesker ind i sit hus. Denne gang, er det bare helt specielt, for ind i huset træder Niall Horan, også kaldt Dave Hunderson.

29Likes
49Kommentarer
16889Visninger
AA

19. 16. "You're an idiot"

*Nialls synsvinkel*

Jeg er ude at køre, da jeg leder efter Abigale. Hun fik et mindre flip i køkkenet, og hun gik uden jakke eller noget, og har nu været derude i et par timer. Jeg besluttede mig efter lang tids overvejelse at køre ud efter hende, da man aldrig ved hvad hun kunne finde på.

Det er begyndt at blive mørk, og jo længere tid der går uden jeg finder hende, bliver jeg mere bekymret. 

På kort tid har jeg virkelig fået et fantastisk indtryk af Abigale. I starten var hun lidt af en diva, men det viste sig at hun var en super sød, skøn og smuk pige. Abigale har alle de værdier, som jeg søger efter i en partner. Vi kan være seriøse, men også useriøse sammen, og det elsker jeg. 

Jeg har det næsten som om, at jeg er et familiemedlem og jeg har pludselig ikke lyst til at tage hjem igen. 

Jeg har kørt lidt tid nu, indtil jeg kører på en vej med heste på den ene side, og pludselig ser jeg en velkendt skikkelse gå med lange skridt. Jo hurtigere bilen kommer hen til hende, jo hurtigere går hun.

Hun stopper pludselig op, og jeg åbner døren, for derefter at træde ud.

Hun vender sig langtsom op, og kigger hen mod min bil. Ærlgit ser hun forfærdelig ud. Hendes mascara er tværet ud under hendes øjne, hendes læber er blå og hendes ben ser ud til at fryse. Man kan godt se at hun har grædt i lang tid.

Alt dette er min skyld. Hvis ikke jeg havde ignoreret hende, ville det her ikke være sket. Hun kunne jo for søren være død af kulde, hvis hun havde gået herude et par timer mere. Tankerne gør mig ondt, og jeg gør alt for at skubbe dem væk igen.

Lysene på bilen er stadigvæk tændt da jeg står udenfor. Hun kan ikke se hvem det er, det man læse ud fra hendes ansigts udtryk. Hendes øjne er klemt sammen, og munden er let åbnet. Der går ikke lang tid før hun regner ud at det er mig, og da det er helt gået op for hende, vender hun om og begynder at gå hurtigt igen.

Jeg lukker bilen, og løber efter hende. "Abigale, vent lige" råber jeg utallige gange, men hun stopper ikke. "Abigale!" råber jeg, og til sidst vender hun sig om.

Der er et par meter imellem os, så jeg går tættere på hende.

"Stop med at snakke til mig. Og stop forhelvede med at følge efter mig" råber hun frustreret. 

"Undskyld" siger jeg.

Det begynder at regne. Først et par få dråber, men på få sekunder styrter det ned. Da jeg var mindre elskede jeg regn. Det var så hyggeligt, og det er som om, at regnen er et tegn på, at livet nogle gange kan være et trist men godt. 

Vi er begge to gennemblødte på kort tid, og vi bliver sikkert helt vildt syge, men jeg er fuldstændig ligeglad. Lige nu er jeg bare glad for, at vi står her, sammen. 

"Undskyld!?" siger hun surt.

Med store lange skridt går hun over mod mig.

"Undskyld, siger du?!" hun snakker mens hendes arme flyver ud til hver sin side. Der går ikke lang tid før der er få meters afstand mellem os. 

"Du har ødelagt så meget Niall. Du har ødelagt mig!. Se mig dog, se hvad du har gjort" jeg kan se at hun græder. Hendes øjne bliver på kort tid store og røde. 

Hendes tårer får frit løb, og der kommer en masse hulk med.

Jeg kommer til at tænke på en af de første dage jeg så hende. Det var da vi snakkede om Little Mix, og jeg ringede til Perrie, for at opfylde et af hendes største ønsker her i livet. Jeg fortalte hende, at hun var smuk når hun græd, og jeg har helt ret.

Jeg hader at se piger græde, og det allerværste ved at se dem græde, er hvis du er den som er grunden til det. 

"Du skal aldrig snakke til mig mere. Gør mig en tjeneste og skrid. Skrid, og kom aldrig tilba..." mere siger hun ikke inden jeg har trukket hende helt ind til mig, og kysser hende.

Mine hænder ligger på hendes ansigt, og det føles fantastisk.

Det er et langt kys og betydningsfuldt kys.

Hendes hænder ligger omkring min nakke, og jeg elsker den følelse mere end noget andet.  

Jeg kan mærke at jeg har længtes efter det her, og nu sker det endelig. Det er lige sådan her, jeg vil have at det skal være. Hvis bare tiden gik i stå, så vi ville stå sådan her for altid.

Hendes læber passer perfekt på mine, og jeg føler pludselig at jeg har kendt hende hele mit liv, og at jeg er forelsket i hende.

Kysset stopper, og hun kigger kort på mig.

"Du er en idiot Niall" siger hun, og smågriner. Jeg kan ikke lade være med at grine. Hun lægger sine smukke og bløde læber på mine igen, og denne gang hopper hun op på mig, og svinger sine ben omkring min mave. Jeg tager fat i hendes ben, så hun ikke falder.

Dette kys er endnu bedre, og jeg nyder det for hvert sekund der går. 

Det er sådan her det skal være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...