My new ordinary life

Hvordan tror du det er at leve et helt normalt liv med sin far, og lige pludselig drejer din hverdag, ved at der kommer en verdenskendt dreng, og skal bo i dit hus? Abigale er vant til det, da hendes far er forpligtet til at lukke verdensberømte mennesker ind i sit hus. Denne gang, er det bare helt specielt, for ind i huset træder Niall Horan, også kaldt Dave Hunderson.

29Likes
49Kommentarer
16887Visninger
AA

18. 15. Please, just leave

*ABIGALES SYNSVINKEL*

Igår var en hård dag for mig. Jeg græd utroligt meget, op til flere gange.

Som sædvanligt kunne jeg ikke sove i nat, men mest på grund af mit savn til Niall, og ikke mindst min mor. Kender i det, når man virkelig har haft en dårlig dag, og virkelig bare har brug for at græde ud? Og kender i det, at i græder uden der er en speciel grund? Sådan havde jeg det hver dag, før Niall kom.

Han brugte hele aftenen igår på at sidde inde på sit værelse, det samme gjorde jeg. Min far kom ind med noget aftensmad til mig på sengen, men jeg havde ingen appetit.

Han vidste godt at der var noget galt, men han kender mig så godt til at vide, at han ikke skal snage i mit privat liv. Jeg har en smule svært ved at snakke om tingene med far, altså med hvordan jeg har det og sådan. Mest af alt fordi jeg ikke ved hvordan jeg har det.

Nyheden med XFactor var fantastisk, men så skete der alt det her med Niall, og det gjorde bare, at mit humør faldt til bunds.

Jeg har valgt at blive hjemme fra skole i dag, da jeg ikke har det så godt. Ikke på den syge måde, men med hensyn til min mor og Niall. Det er den første fraværs dag jeg har haft her i 2g, så det går nok.

Jeg ligger i min seng og stirrer ud i luften, da jeg ikke ved hvad jeg skal lave.

Pludselig hører jeg en dør gå op, og jeg kan godt regne ud at det er Niall som er på vej ud. Jeg ligger bomstille så jeg kan høre samtalen mellem Niall og min far, som finder sted i køkkenet.

"Ja, hun har det ikke så godt, så hun har en dag hjemme" "Mmmhh.." "Hør Niall, hvad forgår der mellem jer to? I havde det så godt den første dag du var her, og nu ignorerer I hinanden fuldstændig?" jeg stopper med at trække vejret, for at høre hvad de siger helt præcist.

"Jeg ved ikke... jeg har bare ikke så meget lyst til at være her.. Ik' tag det personligt eller noget, jeg savner bare familien og drengene derhjemme" Niall lyder trist. "Hvad med at vi tager en dag mere, og hvis du så holder fast i din mening, så finder jeg et nyt sted til dig?" oh no.

Sagde min far virkelig det? Det har han ALDRIG gjort. Hvis kendisserne, han lader bo her, siger at de ikke vil bo her, så har de ikke noget valg, men når det er Niall, så er det selvfølgelig en undtagelse. Han behandler Niall som sit barn, og han har selv fortalt mig at det må de slet ikke, altså finde et nyt sted til dem at bo, medmindre de er voldlige eller sådan.

Det bringer mit pis i kog, så jeg skynder mig at hoppe ud af min seng, åbne døren og stille mig op til dem. Jeg har kun en lang tshirt på som går til mine lår, men jeg er ret ligeglad.

"Hvis han vil skride, så lad ham da endelig skride. Han har kun gjort dårlige ting for mig. Oh, jeg ville SÅDAN nyde at se dig pakke din kuffert, så skride hen til et nyt hjem, behandle en anden pige som en prinsesse som du vil få til at falde pladask for dig, og derefter skride igen for din egen skyld. Gør det, GØR DET!" siger jeg og hæver min stemme. Jeg er SÅ rasende lige nu.

Hvis ikke han flytter lige med det vuns, så gør jeg.

Derefter forlader jeg min far og Niall i køkkenet, går ud i gangen, åbner døren og går så udenfor. Jeg kan mærke at jeg har brug for luft, og for at være alene. Jeg er en pige med ben i næsen, og jeg siger min mening, så hvis folk er nogle røvhuller overfor mig siger jeg det. Sådan er jeg blevet med tiden.

Der er en smule koldt udenfor, og jeg fortryder hurtigt at jeg hverken tog jakke eller sko på. Der er gået ca. en time, og jeg har ingen ide om hvor jeg er henne.

Det eneste jeg genkender er en vej hvor der på den ene side af vejen går heste. Det er dejligt at se noget man rent faktisk kender, så der går jeg over.

Jeg kan fornemme at der kommer en bil bag mig, men tænker ikke videre over det, da det jo er en vej, hvor man trods alt kører frem og tilbage hele tiden.

Bilen kører langsommere og langsommere jo tættere den er på mig, og jeg tænker hurtigt at det er en eller anden pædofil som vil have mig med at køre. Pludselig holder bilen helt bag mig, og jeg stopper op.

Bildøren åbner, og en blond dreng træder ud fra bilen. Jeg kan ikke se så meget, da det er en smule mørkt udenfor og bilens lys blænder mig. Drengen kommer tættere på mig, og pludselig ser jeg et velkendt irriterende ansigt.

"Abigale..." siger Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...