My new ordinary life

Hvordan tror du det er at leve et helt normalt liv med sin far, og lige pludselig drejer din hverdag, ved at der kommer en verdenskendt dreng, og skal bo i dit hus? Abigale er vant til det, da hendes far er forpligtet til at lukke verdensberømte mennesker ind i sit hus. Denne gang, er det bare helt specielt, for ind i huset træder Niall Horan, også kaldt Dave Hunderson.

29Likes
49Kommentarer
16863Visninger
AA

11. 10. Jealousy

*NIALLS SYNSVINKEL*

Jeg hører tre bank på min dør, og jeg beslutter mig for at åbne den.

Det som Abigale havde sagt tidligere, have virkelig gjort mig ked af det, men det vidste hun selvfølgelig ikke. Det var lidt ligesom da jeg spillede på hendes mors gamle guitar, jeg vidste ikke det betød så meget, og nu hvor hun nævnte xfactor og boybands, gjorde hun mig mig ked af det.

Hun havde jo fortalt mig at hun ikke vidste særligt meget til os, så hun vidste vel ikke noget til vores xfactor "historie".

Jeg åbner døren, og ser Abigale stå med to tallerkener. En med hendes pizza, og en med min pizza. Jeg siger ikke noget, men åbner bare døren helt op, så hun kan komme ind på værelset.

Hun stiller pizzaerne på mit bord, og putter hænderne i hendes baglommer.

"Du må virkelig undskylde hvis jeg gjorde dig ked af det." hun kigger alle andre steder end i mine øjne, og jeg kan fornemme at hun er flov.

Jeg træder et skridt mod hende.

"Det er okay" jeg prøver at få øjenkontakt og det lykkes til sidst.

Igen, træder jeg et skridt mod hende, så der kun er en meter imellem os. Vi kan ikke fjerne vores øjne fra hinanden, og jeg nyder at ingen fjerner blikket.

Pludselig kommer der en høj lyd, og jeg kan genkende at det er en SMS.

Abigale tager sin telefon op af lommen, og kigger ned i den i lidt tid.

"Hvem er det?" spørger jeg nysgerrig, da jeg godt vil vide hvem det er.

"Min ven Ben" fortæller hun, og hun fjerner ikke blikket fra hendes telefon.

Idet hun nævner navnet Ben, får jeg en mærkelig følelse i kroppen. En masse tanker begynder at komme, og jeg kan ikke lade være med at spørge. "Er det din kæreste?" Hun kigger op.

"Ben?" Hun griner kort. "Ben er min bedste ven, han er nærmest som en bror for mig" siger hun og smider telefonen fra sig. Jeg ved ikke hvad der sker for mig. Det er som om en rasende følelse skyder op i mig. Jeg kan ikke allerede være glad for Abigale, vel? Vi har trods alt kun kendt hinanden i ca. 4/5 timer.

Vi sætter os ned i min seng, og begynder at spise vores pizzaer. Jeg kunne godt vænne mig til det her, pizza, tv og Abigale.

Vi ser noget spændende i fjernsynet som er et dansk program som hedder Voice Junior. Det er selvfølgelig på dansk, så jeg fatter ikke en skid, men de børn som deltager er virkelig gode til at synge.

Det får mig til at tænkte på da jeg selv var de 12 år, og havde en drøm om at blive sanger.

Her sidder jeg så, en masse år senere, er sanger og er i beskyttelse mod mennesker som vil dræbe mig. Fedt siger jeg bare.

Jeg har hurtigt spist min pizza, i hvertfald i forhold til Abigale.

"Niall, du har lidt... ad... der" siger hun mens hun griner og peger sig selv på kinden.

Jeg kan mærke rødmen stige sig op i mit ansigt, og gud jeg hader at rødme overfor en pige. Det er så pinligt.

"Her, lad mig fjerne det" siger hun, og tager sin hånd op til mit ansigt. Jeg er forberedt på at hun fjerner det snask som sidder i mit ansigt, men istedet for, slår hun mig med sin pizza, LIIIGE i ansigtet.

Jeg sidder i lidt tid uden at sige noget, og lytter på hendes søde grin.

"AHHAHAHA, NU LIGNER DU EN PIZZA" skriger hun af grin, probroably pga. det tomatsovs som sidder fast i fjæset af mig.

"Det skal du få betalt" siger jeg, og kaster mig over hende. Jeg begynder at kilde hende på maven, og hun skrald griner.

"NIALL STOOOOOPPP" skriger hun, og tårerne løber ned af hendes kinder.

Pludselig løber hun ud af døren, og jeg løber efter hende. "Ro på unger, pas nu på i ikke falder" griner Clark.

Jeg griner så meget, at jeg glemmer at se hvor hun løber hen. Forsigtigt kigger jeg til venstre, og der kan jeg se en person stå i hjørnet med en lampeskærm på hovedet.

"HMM, gad vide hvor Abigale er. Jeg kan SLET ikke se hende" siger jeg med en vis sarkasme i stemmen.

Det sjove er, at hun står helt stille, med en stor lampeskærm på fjæset. Det er nærmest ikke muligt ikke at se hende. Med hastige skridt går jeg over mod hende, tager lampeskærmen af hende hoved, og løfter hende over min skulder så hun hænger mod hovedet nedad.

Hun skriger, og jeg kan ikke lade være med at grine. Hun vejer ingenting, og det gør mig en smule bange, da hun er virkelig virkelig tynd.

Jeg åbner døren ind til badeværelset, tænder for det kolde vand i brusekabinen, og svinger hende ellers ind under vandet med alt hendes tøj på.

"NIIIAALLL UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD" råber hun. "Sig at det var den største fejl du har begået i hele dit liv" "DET VAR DEN STØRSTE FEJL JEG HAR BEGÅET I HELE MIT LIV" "Sig at du aldrig gør det igen, mod den søde, flotte muskuløse Niall Horan!" griner jeg. "ALDRIG" råber hun, og kigger op på mig med et grin på læberne. Jeg skruer mere op for det kolde vand. "OKAY, JEG GØR DET ALDRIG IGEN MOD DEN SØDE, FLOTTE MUSKULØSE NIALL HORAN" i det hun har sagt det, slukker jeg vandet og finder et håndklæde til hende.

"Det får man ud af at drille mig" siger jeg med en bestemt tone, men med en grinende fornemmelse.  

Hun tænker nok jeg er en lorte unge lige nu.

Hehe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...