Best friend or? | One Direction

22 årige Emma Galvin har siden hun var 6, været bedste venner med Niall Horan.
Emma er efterhånden også blevet super gode venner med resten af bandet, så en dag invitere de hende med på Europa delen af deres tourne.
Drengene er godt klar over, ikke bare hvor smask forelsket Niall efterhånden er blevet, men også hvor forelsket Emma er blevet. Så de tager alle midler i brug, for at få dem sammen.
Lykkedes det, eller vil Emma og Niall fortsat tro at den anden part, har friendzoned dem?
Og hvad sker der lige når deres management, modest, vælger at de ikke må ses sammen i offentligheden?

34Likes
25Kommentarer
22164Visninger
AA

13. Var det bare det?

!EMS' SYNSVINKEL!

"Har i set Niall?" Spurgte jeg da jeg kom ind på de andre drenges værelse. Jeg vågnede for 10 minutters tid siden. Niall lå bare ikke ved siden af mig, eller på resten af værelset for den sags skyld.

"Ny trøje?" Spurgte Harry som var den eneste der havde tøj på og ikke lå under dynen med sin telefon.

Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde stadig trøjen med Niall på. Jeg havde dog taget nogle sorte shorts på for ikke at gøre situationen alt for akavet.

"Ja" fnes jeg akavet ned af mig selv, flot Ems. "Har i set Niall?" Spurgte jeg igen.

"Ikke i dag" sagde Liam med en hæs morgen stemme, "Han er vel gået ned og spise?"

Det kunne sagtens ligne ham. På den anden side ville han da ikke gøre det alene..

"Vil i med ned?" Spurgte jeg og viftede mit hoved mod døren.

"Vi kommer om lidt" sagde Louis som det første siden jeg kom ind, "Bare gå ned".

Jeg gik ind i spisesalen og kiggede mig rundt. Jeg kunne ikke se Niall.

Der var dobbelt så meget mad som der plejede på alle mulige andre hoteller. Bonus.

Hov vent.

Han sad helt alene henne i hjørnet af rummet og spiste. Jeg studerede ham en smule fra dørkammen af. Han lignede stadig en der holdte noget skjult. Eller i hvert fald 'bare ikke har det så godt'.

Jeg tog hurtigt en bolle med smør op på min tallerken og gik hen for at sætte mig overfor ham, "Hey".

Han kiggede lettere forskrækket op på mig. "Hej" sagde han bøvet og tog en bid af sin bolle.

Jeg kiggede afventende på ham. Han måtte da lige forklare hvorfor han bare gik her ned alene.

Vi gloede bare på hinanden inden han til sidst sagde noget, "Hvad?".

"Ja hvad tror du?" Sagde jeg med et smil på læben, "Hvorfor gik du bare?"

"Du sov, og jeg var sulten".

"For det første, så er du jo altid sulten" sagde jeg. "For det andet, så plejer du bare at vække mig".

Han smågrinte lidt af min kommentar og tog endu en bid af sin bolle. Hans blik endte endu en gang med at sidde fast i hans tallerken.

"Niall helt ærligt, du kan fortælle mig alt" sagde jeg en smule skuffet. "Er det mig der er problemet?".

"Nej. Nej, overhoved ikke". Han kiggede mig kort i øjnene inden han igen kiggede ned. "Modest" sagde han med et koldt ansigts udtryk.

Han forklarede mig alt muligt om at han skal fremstå som den 'søde' fyr i bandet. Ifølge modest kan man ikke være den fyr hvis man hænger ud med sig 'bedste veninde'. Fuck hvor åndssvagt.

Jeg fnes en smule af det og støttede så min hage på min hånd. "Niall det er altså.."

Han afbrød mig. "Det er totalt dumt, og det må du virkelig undskylde". Hans blik var en form for skuffet og ked af det på samme tid.

Jeg grinte lidt af ham. Min hage lå stadig på min hånd. "Det er fuldstændig ligegyldigt, Niall".

Han åndede lettet op og kiggede sjovt på mig.

"Er det virkelig det eneste der har været galt?" Spurgte jeg ham. Han nikkede.

Jeg kunne ikke andet end at grine a situationen. Hvor svag forestiller han sig mig lige. Hahah, jeg kan godt tage det.

"Måske ville det være smart hvis jeg bare tog hjem i en uges tid?" Spurgte jeg ud af det blå.

"Nej!" Sagde han nærmest helt panisk, "Hvorfor nu det?"

Nu var jeg pludselig den der havde blikket siddende fast i bordet. "Du har bare virket lidt distraheret på det sidste".

"Det har da intet med dig at gøre".

Jeg kiggede op på ham med et bryn løftet. Han kunne vist godt selv se det. Jeg har måske distraheret ham lidt.

"Du behøver altså overhoved ikke at tage hjem" sagde han, "Jeg elsker at oplever det her sammen med mig".

"Jeg elsker det også" sagde jeg, "Men jeg har intet problem i at tage hjem en uges tid". Jeg sendte ham et smil.

Jeg har faktisk overhoved ikke noget problem i at tage hjem bare en uges tid. Jeg gider ikke være grunden til at han har så mange ting i hovedet, at han ikke en gang kan spille en ordentlig koncert.

"C'mon Niall" sagde jeg, "Så kan du hygge dig bare med drengene, og glemme alt det med Modest en smule".

Han tog den sidste bid af sin bolle og kiggede op på mig. Jeg kunne godt se at han overvejede det en smule, på den anden side var han også ret afvisende.

"Du fandt ham" sagde Liam da ham og de andre kom hen for at sætte sig ved os.

***

Det er kun en dag siden jeg fortalte Niall om min ide om at tage hjem. Selvom han var afvisende, så syntes Paul jeg havde ret. Drengene skulle flyve videre til et andet land i dag, men Paul havde fået en fly billet tilbage til London til mig.

Vi havde for en gangs skyld fået en taxi med plads til os alle 5.

"Banke banke på" sagde Louis da vi afsluttede vores samtale om Harrys hår.

"Hvem der?" Spurgte vi alle i munden på hinanden.

Han smilte, "Daysi"

"Daysi hvem?" Spurgte nu kun mig og Harry.

"They see me rollin". Han smilte tilfreds mens vi andre grinte. Det var en af de der jokes der er så dårlige, at de er gode.

Vi nåede til lufthavnen. Men fordi vi skulle med to forskellige fly, skulle vi også ind af to forskellige indgange. Så vi måtte sige farvel allerede ude foran.

Jeg krammede først Louis, så Liam, og så Harry. Nogle af vagter førte dem ind i lufthavnen, men lod Niall sige ordentligt farvel.

Jeg trådte ind i hans arme, og vi omfavnede hinanden. "Pas nu på sig selv, og spis en masse ostepops" sagde han i den allerede dejlige atmosfære.

Vi trak os fra hinanden. En eller anden vagt ville have Niall ind. Vi gik begge to langsomt baglæns i hver sin retning. "Pas også godt på dig" sagde jeg fnisende, "Inden jeg kommer og stresser dig igen".

Han grinte lidt. Jeg ville have råbt at han var ved at gå ind i en dør, men det kunne være ret sjovt hvis han gik ind i den, ing? Hahha. Og det gjorde han også. Jeg grinte højt af ham, hvilket fik han til at rødme. Vi vinkede kort inden vi forsvandt fra hinandens øjenkrog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...