Best friend or? | One Direction

22 årige Emma Galvin har siden hun var 6, været bedste venner med Niall Horan.
Emma er efterhånden også blevet super gode venner med resten af bandet, så en dag invitere de hende med på Europa delen af deres tourne.
Drengene er godt klar over, ikke bare hvor smask forelsket Niall efterhånden er blevet, men også hvor forelsket Emma er blevet. Så de tager alle midler i brug, for at få dem sammen.
Lykkedes det, eller vil Emma og Niall fortsat tro at den anden part, har friendzoned dem?
Og hvad sker der lige når deres management, modest, vælger at de ikke må ses sammen i offentligheden?

34Likes
25Kommentarer
22124Visninger
AA

20. Okay

"Hvad med biffen?" udbrød Liam muntert henne fra sofaen.

"Sorry not sorry" protesterede Harry. "Men det gider jeg ikke."

"Det er altså okay drenge" grinede jeg henne fra spisebordet. Liam og Harry sad begge i sofaen, mens jeg sad alene, med min telefon, ved spisebordet.

Louis og Niall var lige taget afsted til det der meet & greet, og Liam og Harry var fast besluttet på at vi skulle lave noget, fordi de mente jeg ville savne Niall for meget. Pft.

"Hvad med bowling!?" Spurgte Harry pludseligt i et glad toneleje. Jeg fnes bare kort af ham, og undlod at svare.

"Kom nu Ems, hvad vil du lave?" sukkede Harry. "Du ender bare med at savne lille Nialler?"

Endu en gang fnes jeg bare af hans halvdumme kommentar. "Jeg skal se ham igen om 5 timer, mon ikke jeg overlever?"

"I laver jo ikke en skid sammen mere" brokkede Harry sig en smule irriteret. "Vil du ikke bare lidt ud?"

Vi sad lidt bare og stirrede på hinanden. Ingen sagde noget.

Alligevel brød Harry tavsheden. "Bare os 3?"

"Så fordi Niall og jeg ikke laver en skid sammen mere" sagde jeg med en stemme der prøvede at efterligne hvad han lige havde sagt. "Så skal vi tre lave noget sammen?" Spurgte jeg grinende men sarkastisk.

"Så du kan komme lidt ud?" Sagde Liam glad. "Du følger jo egentlig bare med vores crew rundt omkring, og dig og Niall laver aldrig rigtig noget sammen."

Nej, for fuck sake. Vi må jo ikke lave en skid sammen! Undskyld mit sprog, men det pisser mig så skide meget af. Aldrig har jeg været så irriteret over noget. Aldrig har noget gået mig så meget på, som alt det her med modest gør.

Jeg sukkede en gang, og rejste mig fra spisebordsstolen. Jeg gik ned ad den smalle gang med alle værelserne på begge sider. Niall og jeg boede for enden, så jeg gik selvfølgelig der ind.

Jeg satte mig på sengekanten, og gemte mit ansigt i mine hænder. Ikke fordi jeg græd. Næh, jeg kan bare aldrig finde ud af, hvordan jeg kommer af med mine aggressioner. Havde jeg blevet siddende med Liam og Harry, så havde jeg bare råbt af dem. Og det er jo ikke deres skyld.

Jeg kunne tydeligt høre, at døren til værelset gik op. Men jeg lod alligevel mit ansigt blive placeret i mine hænder.

"Ems, det var altså ikke meningen du skulle blive ked af det." Kunne jeg høre Liams blide stemme sige. Han kom tættere på, og jeg kunne tydeligt mærke da han satte sig ved siden af mig.

"Du ved, Niall er så ivrig for at få jeres forhold til at fungere, og han er så ked af at han ikke bare kan tage dig alle mulige steder hen" sagde Liam i et ekstremt roligt toneleje. "Og fordi han gerne vil have dig lidt væk fra det hele, men ikke kan. Så tænkte vi at vi ville gøre det."

Jeg fjernede hænderne fra mit ansigt, og rettede mig op. Jeg begyndte at pille uroligt ved mine egne hænder. "Jeg er ikke ked af det" mumlede jeg. "Det er bare virkelig frustrerende."

Han kom med en blanding af at suk, og et lille fnis. "Jeg kender alt til det, men tro mig. Niall vil gøre alt for dig."

Det ændre ikke på mit kæmpe had til modest, men det bragte alligevel et lille smil frem på min læbe. "Tak Liam"

Vi sad lidt i stilhed. Egentlig meget rart bare at tænke det hele lidt igennem. Det nødt han vist også.

"Du er sikkert helt ligeglad" startede Liam med at sige, hvilket fik mig til at kigge op på ham. "Men mig og Sophia har slået op."

Han sagde det direkte ud i luften uden at kigge på mig, men han vendte dog hovedet ned mod mig, for at se mit udtryk. Jeg må have lignet et stort spørgsmål. Men jeg var også virkelig chokeret, altså.. Sophia og Liam var så søde sammen. Sophia sagde godt nok noget om, at det ikke kørte helt vildt godt for dem for tiden. Men det var da godt nok et pludseligt brud.

"Og du eeerrhh?" Endte jeg med at spørge. Han vidste vist godt hvad jeg mente, for han svarede ret hurtigt.

"Jeg er okay. Det er bare lidt underligt, du ved."

"Det er jeg ked af at høre, Liam."

"Det er fint nok" konstaterede han. "Jeg skal bare lige vende mig til tanken."

"Jeg er sikker på, at der er en fantastisk pige der venter på dig." Sagde jeg for at muntre ham lidt op. Jeg ved ikke om det virkede, men et smil bredte sig da over hans ansigt.

"Tak" fnes han. "Skal du med ind?" Han rejste sig og pegede på døren. Jeg nikkede, og gik efter ham ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...