Best friend or? | One Direction

22 årige Emma Galvin har siden hun var 6, været bedste venner med Niall Horan.
Emma er efterhånden også blevet super gode venner med resten af bandet, så en dag invitere de hende med på Europa delen af deres tourne.
Drengene er godt klar over, ikke bare hvor smask forelsket Niall efterhånden er blevet, men også hvor forelsket Emma er blevet. Så de tager alle midler i brug, for at få dem sammen.
Lykkedes det, eller vil Emma og Niall fortsat tro at den anden part, har friendzoned dem?
Og hvad sker der lige når deres management, modest, vælger at de ikke må ses sammen i offentligheden?

34Likes
25Kommentarer
22113Visninger
AA

16. Date?

Hans øjne var uden tvivl fulde af lyst, men han lod det alligevel stå til mig, om vi skulle gøre det eller ej.

Det føltes som om vi sad og kiggede på hinanden i en evighed, og at de blev ved med at klappe rundt om os. Men det har vel højest været 30 sekunder.

Jeg lagde langsomt mit hoved en smule på skrå og lænede det så længere og længere ned mod hans. Lige inden vores læber mødtes lukkede jeg mine øjne.

Det føltes som årevis siden vi sidst kyssede.

Vi trak os fra hinanden.

"Awww!" Kunne man tydeligt høre Sophia sige. Jeg ved ikke hvad drengenes reaktioner var, for jeg havde for travlt med at kigge på Niall. Han var i hvert fald overrasket, men med et kæmpe, og jeg mener kæmpe, smil på læben.

"2 minutter" kom en vagt og sagde til drengene. Sophia og jeg fik besked på at smutte. Så vi besluttede os for at udforske det 'center' noget vi var i, sammen.

"Kaffe?" Spurgte hun da vi som det første kom forbi en Starbucks.

Jeg rynkede på næsen. "Kakao."

Hun fnes lidt og så gik vi der ind. Hun gik op og bestilte mens jeg fandt en plads ved en af de bænke der stod der inde.

"Når" sagde hun og satte min kakao og sig selv foran mig, "Fortæl om dig selv."

Akavet men også en smule sødt. Jeg syntes Liam havde sagt hun var den generte type. Det virker ikke sådan.

Jeg fortalte lidt om mig selv, ikke specielt spændende, men hun lignede faktisk en der var interesseret.

"Og hvor kender du så Niall fra?"

Jeg fnes lidt og tog en tår af min kakao. "Vi har været bedste venner siden vi var 6".

"Virkelig?" Spurgte hun overrasket, "I virker ikke bare som bedste venner."

Jeg sukkede og smilte på samme tid. "Du ved" sagde jeg, "Det er ret kompliceret".

Hun rystede forstående på hovedet. "Du kan ret godt lide ham, ing?"

Jeg kiggede overraskende på hende. Vi har kendt hinanden i hvad? 20 minutter?..

"Øhh?.. Jo." Stammede jeg med en rød farve i kinderne.

Hun fnes af mig og sagde "Det kan man godt se"

Hvordan kan en der har kendt mig så kort, ja en der først for lidt siden vidste jeg eksisterede, se det?..

**

"Vi skal nok også tilbage" sagde jeg og nikkede ned mod hendes håndled hvor hun havde et ur.

Vi har gået rundt og shoppet og prøvet tøj de sidste 3 timer, det har været pisse hyggeligt. Sophia er virkelig sød.

Og selvom jeg havde prøvet at lade være, har mine tanker ligget ret meget på det kys der.

Vi tog vores poser og gik tilbage mod drengene. Jeg har købt en helt vildt sød t-shirt. Den er mørkerød og så er der et mærkeligt cirkelagtigt mønster på maven. Det lyder faktisk super grimt nu jeg siger det, men det er det ikke. Sophia købte en magen til.

Drengene stod og ventede på os ude ved bussen da vi kom.

"Hvad har du købt?" Spurgte Liam hurtigt og tog Sophias pose ud af hænderne på hende. Hun havde også købt et par bukser, men Liam hev den røde trøje op.

"Friendship goals" jokede Niall og hev den samme op ad min pose.

De grinede allesammen, ja også mig og Sophia.

**

Vi sad allesammen inde på Harry og Louis' værelse da vi kom tilbage til hotellet. Det var deres der var størst. Liam og Sophia havde fået et på størrelse med mit og Nialls.

"Gider du ikke lige hjælpe mig med at finde min mobil?" Spurgte Niall mig.

"Øhh jov?" Grinte jeg, "Hvor havde du den sidst?"

"Værelset" sagde han og pegede i retning af vores.

"Så gå ind og kig" sagde jeg undrende. Hvorfor kan han nu ikke selv finde sin skide mobil.

"Vil du ikke gå med?" Spurgte han og lavede hundeøjne. Virkelig søde hundeøjne. Jeg siger ikke jeg faldt for dem, men jeg gik i hvert fald med ham ind på vores værelse.

"Den ligger lige der" sagde jeg som det første da vi kom ind. Den lå midt på sengen.

"Det er jeg godt klar over" smågrinte han lidt. Øhh, hvad?

Han holdte en lille pause. Så der stod vi, midt i gangen og gloede på hinanden. Han kom tættere på og lagde sine hænder i mine hofter. Den ene hånd lå lige midt på alle mine ar.

Uden jeg strittede imod, lod jeg ham kysse mig. Ja jeg kyssede faktisk med, indtil jeg midt i det hele valgte at trække mig.

"Niall jeg.."

"Du er stadig ikke klar?" Spurgte han nærmest fornærmet.

"Jo jeg.."

"Du føler ikke tiden er den rette?" Sagde han skuffet.

Hvad fanden var der nu galt med ham. "Vil du ikke være sød at lade mig tale ud?" Spurgte jeg ham med et hvis ro i stemmen selvom det irriterede mig lidt.

"Men det er det?" Spurgte han med en lidt mere lettet stemme end før, "Er det ikke?"

Jeg rystede på hovedet. Han var virkelig underlig lige nu.

"Hvorfor trak du dig så?" Spurgte han med et helt trist blik. Hans stemme og opførsel mindede pludselig som sig selv igen.

Jeg gik et skridt tættere på ham og skulle til at kysse ham da han til en forandring, stoppede mig.

"Emma" sagde han seriøst. Og ja, det var seriøst, ellers brugte han aldrig mit rigtige navn.

"Enten gør vi det her, eller også dropper vi det fuldstændig" sagde han og holdte en intens øjenkontakt. "Jeg klare seriøst ikke mere af det her".

Han havde jo ret. Jeg klare heller ikke det her meget længere. Han er jo forhelvede den jeg vil have, og han står lige der!

"Jeg er fuldstændig klar til det her" sagde jeg selvsikkert og studerede det smil der bredte sig mere og mere på hans ansigt.

Så hvad? Nu er vi totalt officielt i et forhold. Wow.

Han gav mig et kæmpe chok ved i en pludselig bevægelse, at omfavne mig, stramt! Hans hænder bevægede sig langsomt tilbage til mine hofter, og vores læber mødtes. Hans tunge forsøgte pludselig at komme til i min mund, og jeg gav den tilladelse. Men det varede ikke længe, for hans telefon ringede midt i det hele.

"Hallo?"

"Når du har fundet den eller hvad?" Kunne jeg høre Louis sige.

Jeg grinte lidt da han bare lagde på. Han gav mig et sidste smil, inden han tog min hånd og gik tilbage til de andre.

"Hvor var den?" Spurgte Harry, hvilket morerede mig, for Niall er virkelig dårlig til at lyve.

"Toilettet" sagde han alligevel meget oprigtigt.

**

Klokken er omkring 10 om morgenen, og der er cirka 20 minutter til vi skal mødes med de andre nede ved morgenmaden.

Niall og jeg lå bare på sengen og snakkede. Der kom et tavst øjeblik hvilket fik ham til at give mig et hurtigt kys på munden. Det føltes for første gang så rigtigt.

"Niall?" Spurgte jeg. Han kiggede på mig, og jeg fortsatte. "Må vi så ikke fortælle nogle at vi er sammen?". Han sagde ingenting.

"Altså for modest?" Spurgte jeg.

Han sukkede dybt og nikkede så.

"De har også sagt at vi skal tænke mere på hvor der er paparazzier" sagde han og kiggede ned, "Der er taget nogle billeder hvor du sidder på mig, og vi kysser fra i går"

Jeg sukkede lavt.

Det er først nu vores forhold er blevet sådan totalt officielt, selvom det kun er os der ved det, så er det her faktisk rigtig seriøst.

.. Og jeg elsker det!

"Men så snart der ikke er kameraer rundt om os" sagde han, "Så er din min".

Jeg smilte og tilføjede, "Og kun din".

Ihh hvor er vi kæreste-klamme. Jeg har aldrig ville være en af de par der er ihh så romantiske hele tiden, men alligevel nyder jeg det lige nu. Lige så snart vi når ned til morgenmaden med de andre, må vi jo knap nok gå ved siden af hinanden.

Niall gav mig et hurtigt kram efter jeg sagde det, og kyssede mig i panden. Fordi vi halv lå i sengen, endte det bare med jeg lå på hans bryst, og hans hånd var om min skulder.

"Prøv at være stille?" Sagde han pludselig.

Vi var for en gangs skyld på nederste etage på vores hotel, og vi delte et lille udendørsareal med alle andre på samme etage.

Vi kunne høre nogle snakke der ude. Det var sikker drengene mente Niall, og jeg meldte mig enig.

Det lød pludselig som om de kom tættere og tættere på vores vindue, og det gjorde de også. Men det var ikke drengene.

Vi kiggede begge nysgerrigt der hen. Pludselig kom en paparazzi frem med et kæmpe kamera og blinkede utallige gange med sin klamme blitz.

"Forhelvede!" Udbrød Niall surt for sig selv. Han rejste sig op og gik hurtigt hen og og trak gardinet for. "Undskyld" sagde han med en blanding af surhed og irritation i stemmen.

"Du skal nok hellere undskylde modest" jokede jeg. De fik sikkert en helvedes bunke billeder af os. Han fnes lidt.

**

"Det mener du ikke?" Spurgte jeg overrasket Sophia om. Vi sad allesammen ved morgenbordet, da hun pludselig påstod at Samsung er bedre end IPhone.

"Nej" fnes hun. "Samsung er okay, men jeg er et Apple menneske" sagde hun.

Puha. Ikke fordi der er noget i vejen med Samsung.. Men ja.. Jeg er vist også et Apple menneske.

Vi spiste allesammen videre mens vi snakkede om alt muligt ligegyldigt.

"Hvad skal der ske i dag?" Spurgte Harry pludseligt.

"Aner det ikke helt" sagde Louis, "Bare slappe lidt af".

"Vi tager ud og spiser i aften" sagde Liam og lagde armen om Sophia.

"Vil i ikke med?" Spurgte Sophia mig og Niall om. Eller det tror jeg hun gjorde. Niall og jeg sad i hver sin ende af bordet. Men hun kiggede skiftevis på os.

"Uhh" jublede Liam, "En doubledate!"

"Os?" Spurgte Niall en lille smile skeptisk.

"Det lyder da herre hyggeligt" sagde jeg inden der blev sagt mere.

"Ja!" Sagde Sophia. Niall sad stadig med et lidt underligt blik, men han sendte mig et smil da Liam sagde hvor og hvornår vi skulle være klar.

Åhhr, jeg glæder mig allerede. Det bliver da hyggeligt. Tror i ikke?

Vi snakkede videre, og da alle var færdige med at spise, gik vi op på vores værelser. Vi ville igen have gået ind på Harry og Louis' værelse, men jeg skulle lige rede min hår, og Niall gik bare med.

"Har du nogensinde spist der før?" Spurgte jeg så madglad som jeg jo er. Niall kiggede underligt på mig. "Ja der vi skal hen med Liam og Sophia?" Spurgte jeg.

"Jeg vil ikke skuffe dig eller noget, Ems" sagde han og satte sig på sengekanten. Jeg tog min børste fra toilettet og kiggede ind mod ham.

"Men vi kan ikke tage med." Sagde han og kiggede ned i gulvet foran sengen.

Jeg smed min børste og satte mig ind ved siden af ham. "Hvorfor?"

Han hvilede sine albuer på sine knæ og lagde hænderne til sit ansigt. Han sukkede dybt inden han sagde noget som helst. "Modest".

Når ja.. Åh gud, dem havde jeg lykkeligt glemt.

"Undskyld" sagde han. Igen..

"Vi kan da bare hygge os her?" Sagde han i et glad toneleje og rejste sig i en pludselig bevægelse. Jeg fnes lidt og kiggede kort ned i mine hænder, før jeg kiggede op mod ham og sendte ham et falsk smil.

Han bemærkede det vist godt.

"C'mon Ems" sagde han og satte sig ned igen og lagde sin arm om min skulder. "Jeg ville hellere end gerne tage med dem" sagde han. "Men det må vi altså ikke".

Jeg lod mit hoved dunke ned på hans skulder.

Jeg havde faktisk allerede glædet mig rigtig meget. Selvfølgelig er det ikke hans skyld, og hans skal ikke have det dårligt over det, men i ved. Lidt skuffet bliver man da altid når ens planer bliver ødelagt.

"Det okay Niall" sagde jeg og kiggede op på han. Hans arm lå stadig om mig. Jeg kyssede ham hurtigt, og spurgte om vi ikke skulle gå ind til de andre.

"Jeg skal nok snakke med Liam om det" sagde han med et sødt smil som det sidste, "det skal du ikke tænke på".

**

!NIALLS SYNSVINKEL!

Vi gik ind på Harry og Louis' værelse hvor alle de andre allerede sad i hvert sit hjørne og snakkede med hver sin person.

Ems satte sig ved siden af Harry som sad overfor Liam med hver deres telefon. De sad ved et hvidt bord i starten af rummet. Sophia sad og spillede kort med Louis. Lidt underligt når hun er Liams kæreste, men okay, det har Ems også gjort.

"Payno?" Spurgte jeg lavt. Jeg fik hans opmærksomhed og nikkede ud mod gangen. Han forstod mig godt, og fulgte efter.

"Hva' så?" Spurgte han da vi nåede ud foran værelset.

Jeg kunne godt mærke det pissede mig rigtig meget af da jeg sagde det, men det er jo ikke Liams skyld. "Mig og Ems kan ikke tage med senere."

"Hva' nu?" Spurgte han en smule bekymret.

Jeg sukkede og bed mig kort i underlæben. "Modest".

Liam tog begge hænder til hovedet. "Forhelvede man, undskyld" sagde han og puffede undskyldende til min skulder. "Det havde jeg glemt alt om".

"Er Ems okay med det?" Spurgte han med et blik fyldt med medlidenhed. Jeg hader medlidenhed. Uff..

"Jeg ved det ærligtalt ikke" trak jeg på skuldrene. "Vi må jo ingenting."

Jeg lænede mig op ad døren og fortalte om den lille episode i morges, hvor vi ikke engang kunne ligge og snakke, uden der kom nogle og ødelagde det.

"Jeg kan jo ikke være det bekendt" sukkede jeg.

Liam sendte mig et venligt smil. "Det er jo ikke dit valg".

"Hvorfor er det så let for dig og Sophia?".

"Det er det sku heller ikke, buddy" sukkede han. Jeg kiggede spørgende på ham, "Hvad?"

"Åhh ikke noget" sagde han, "Der er bare så meget for tiden, og det går ikke så pisse godt mellem os lige pt."

"Så det var derfor hun inviterede os med?" Spurgte jeg. Endelig gav det hele mening.

Han nikkede, "Men det skal du ikke tænke på".

Liam gav mig et hurtigt kram, og så vendte vi tilbage til værelset.

**

!EMS' SYNSVINKEL!

Besked fra Sophia: Kom lige her ind!!

What, hahah? Hun var inde på hende og Liams værelse og gøre sig klar. De ville tage på date om 15 minutters tid. Liam var klar, og sad her inde.

Jeg rejste mig op og gik mod gangen. "Hvad skal du?" Spurgte Liam. "Din kæreste har brug for mig!".

"Hvad er der?" Spurgte jeg grinende da jeg kom ind på deres værelse. Der stank ret meget af mande deo i forhold til at Sophia rendte og gjorde sig klar.

"Hvilken kjole?" Spurgte hun da jeg trådte ind i 'stuen'. Hun viste en helt standart, sort, lårkort kjole med blonder på skuldrene op, og så havde hun en på. Den var mørk i det, men med et tvist af lilla. Den sorte var helt klar pænest.

Jeg satte mig på deres sengekant. "Jeg er altså ikke den bedste at spørge til råds" grinte jeg, "Du skulle nok have skrevet til Harry". Hun udbrød en høj latter.

"For det havde jo slet ikke været akavet" sagde hun.

"Niks" sagde jeg grinende.

Der var lidt stilhed, ikke ubehageligt. Bare stille. Hun stod og vendte og drejede sig i spejlet for at beslutte sig.

"Den sorte" sagde jeg og pegede mod den hun havde i hånden.

"Tak".

Hun skiftede til den jeg sagde. Faktisk gjorde hun det lige foran mig. Nej Liam, hun er altså ikke genert.

Hun hoppede ned i et par høje hæle. De var ikke så høje som jeg havde regnet med for en type som hende, og de klædte hende godt.. Også selvom jeg ikke generelt er så glade for høje hæle.

Jeg sad og studerede hende da hun tog dem på. Hun er virkelig flot. Seriøst.

Det at se hende være så lækker, gav mig kun endu mere lyst til at tage med. Tænk over det. Vi kunne have gjort os klar sammen. Og endu en gang, har jeg en kjole lægende jeg aldrig får brugt.

Men næh nej. I stedet sidder jeg her i mit joggingtøj og kigger på Sophia gør sig klar. Fino kanino.

"Det er ærgerligt i ikke tager med" sagde hun og satte sig ved siden af mig på sengekanten.

"Det er okay" sagde jeg og fakede et smil. "Vi vil hellere bare slappe af her."

Hun sendte mig en lille latter fyldt med en form for.. Medlidenhed?

"Liam har sagt det hele." Konstaterede hun.

Nåmen tak Liam. Ej det gør ikke noget. Det må hun da selvfølgelig gerne vide. "Jahh." Sukkede jeg.

"Det er ikke altid nemt at date en fyr fra One Direction" sagde hun med et lille trist smil på læben.

"Ikke ligefrem" fnes jeg. "Hvor længe har dig og Liam været sammen?".

"Næsten 2 år" sagde hun og kiggede fortsat ned i gulvet. "Det går bare ikke sådan helt vildt godt for tiden".

Neeiij! De er helt vildt søde sammen, og det går da ude fra set, rimelig godt for dem. "Hvordan det?" Spurgte jeg.

"Det er helt ligegyldigt" sagde hun og kiggede op for at sende mig et smil. Hun rejste sig op for at gå ind til drengene igen.

"Du siger bare til hvis der er noget" sagde jeg. Vi er faktisk allerede virkelig tætte. Det er syyygt lang tid siden jeg virkelig har haft en tæt veninde, så jeg er glad for at have mødt Sophia... Og som hun siger, det er ikke ligefrem let at date en fra one Direction. Vi er de eneste to i verden der gør det lige pt. Det er faktisk ret rart at have en at snakke med om sådan noget.

"Lige over" sagde hun.

Vi gik ind til drengene, og lige da Liam så Sophia, piftede han. Åhhr. Slet ikke jaloux, nej nej. Jeg gik forbi dem da de krammede, og hen til Niall og Louis der sad i en minisofa. Der var ikke plads, så Niall gav plads på hans skød.

De tog deres jakker på og smuttede så ud af døren. "Hyg jer!" Råbte Harry til dem. "I lige måde" råbte Liam tilbage.

Døren lukkede og der blev helt stille. Niall kunne selvfølgelig godt se jeg ville have været med. Det var vist heller ikke så svært at se. Louis og Harry bemærkede det vist også.

Jeg sad stadig på Nialls skød, så han gav mig et ordenligt kram bag fra. "Hvad skal vi så lave?" Spurgte han os allesammen.

"I to kan bare tage på minidate nede i bufeen" sagde Louis, "Vi bliver bare her oppe".

De ved ikke at vi sådan officielt er kærester. Men de er jo tydeligvis godt klar over at vi gerne ville have været med.

Et lille smil bredte sig på mine læber. Hvis vi ikke kan tage med dem, overlever jeg helt fint med bare at tage på 'minedate' som Louis kalder det.

"Ikke for at ødelægge det smukke øjeblik" sagde Harry tøvende, "Men der er paparazzier der har overnattet foran hotellet siden i søndags da vi kom."

"Det gør ingenting" sagde Niall muntert. "Vi henter bare noget af maden ind på vores værelse".

Suk. Så må vi gøre det på den måde.

"Harry, kom" sagde Niall, "Hjælp mig med at bære."

Det er faktisk lidt sjovt. Eller nej, faktisk overhoved ikke, men prøv at overvej det. Niall og jeg må ikke gå der ned pga. Rygter. Men det må Louis og Harry heller ikke. Haha, jeg ved det, meget morsomt.

"Så!" Sagde Niall og hev mig med ind på vores værelse. Han havde stilt alt maden på vores hvide bord. Det var da meget hyggeligt. Eller noget.

Maden var kold, og ikke specielt lækker, men Niall var der. På en eller anden teenage måde, var det vel en date.

Det var selvfølgelig også skide hyggeligt. Det føltes bare lidt underligt at sidde på et hotelværelse iført joggingtøj. Og så endda kalde det en date.

**

Vi sad og spiste morgenmad, kun mig og Sophia. Drengene skulle til et møde med modest. Jeg håber virkelig de lader det stå til mig og Niall hvordan vi opføre os i offentligheden, men det er nok bare en drøm.

"Så i sad og spiste kold hotel mad?" Spurgt hun grinene, "Oppe på jeres værelse?".

"Jeps" nikkede jeg. Jeg kunne godt se hvor trist det var nu jeg sagde det.

"Sørgeligt" tilføjede hun. Jeg nikkede bare tøvende.

**

!NIALLS SYNVINKEL!

"Så hun tager altså med alligevel?" Spurgte Louis. Liam nikkede. "Hun tager hjem i morgen" sagde han, "Og kommer tilbage fredag aften".

Hvis i vil vide det, så sidder vi i en bil på vej til et møde med modest, og snakker om AMA. Det er allerede om 5 dage og Liam har fået Sophia til at tage med ham. Så som han sagde, tager hun hjem i morgen, og kommer igen fredag.

"Hvad så med dig Nialler?" Spurgte Harry drillende.

"Ja det kan du spørge modest om" sagde jeg irriteret og vendte blikket mod min mobil igen.

Drengene udvekslede nogle medlidenhedsfulde blikke. "Niall er du helt okay?" Spurgte Louis.

Gu' er jeg da ej. Jeg elsker virkelig Ems, men vi kan efterhånden ikke gøre noget som helst. Jeg rystede sukkende på hovedet. "Niks." Sagde jeg, "Tvært imod".

"Du kan da sagtens tage hende med" sagde Louis og prøvede på at lette stemningen i bilen lidt. "Vi kan bare sige hun er en af Sophias bedste veninder".

"Og det er ikke engang løgn" tilføjede Liam. "Sophia kan virkelig godt lide hende".

Et lille smil kom ufrivilligt frem på min læbe, "Hvem kan ikke det" sagde jeg for mig selv. "Men det nytter jo ikke. Alle ved efterhånden hvem hun er".

**

"Hej drenge" sagde ham lorte-chefen der startede mødet. Jeg sad med Liam på min venstre side, og Paul på min højre.

"Noget i er utilfredse med?" Spurgte han, "Eller noget der bare går skide godt?". Han var alt for entusiastisk hvis du spørger mig.

Ingen af os sagde noget. Liam puffede hurtigt til mig, men jeg havde allerede opgivet. Modest hader mig. Eller nej, jeg hader modest. Selvfølgelig giver de mig ikke bare lov at være sammen med Ems sådan uden videre.

Louis rakte usikkert hånden lidt op i vejret.

"Jaer? Louis." Blev der sagt.

"Er der mulighed for at Niall kan tage en pige med til AMA på lørdag?" Spurgte han. Sødt af ham, men altså, vi kender vel svaret.

"Ja" blev der svaret fra den anden ende af bordet. Øhh hvad? Jeg rettede mig helt op i stolen. Jeg smilede som en åndssvag.

"Vi har faktisk allerede tænkt på det" sagde ham chefen. "Bare for at få opmærksomheden lidt væk fra hende Emma Galvin" sagde han.

Are you fucking kidding me?...

"Jeg vil gerne have Emma med!" Sagde jeg i et irriteret tonefald. Smilet på mine læber var for længst væk.

"Ingen tale om" var hvilket svar jeg fik. "En anden pige, eller ingen pige".

"Hvad hvis jeg tager hende med?" Spurgte Harry som også var ligeså irriteret som mig. Det var faktisk et ret god ide Harry havde fået der.

"Niks" sagde ham chefen alt for roligt. "Hun kan stå som publikum"

Jeg bed mig selv hård i underlæben. Jeg fatter virkelig ikke deres logik. Helt ærligt. Hun er min kæreste. Hvorfor må folk ikke bare vide det? Det ville gøre alt nemmere.

Jeg udvekslede et par blikke med Paul. Han forstod tydeligvis godt hvad jeg mente. Han var skeptisk med lod mig gøre det.

Jeg rejste mig op og gik irriteret ud af mødelokalet.

**

"Jeg tager hende med alligevel" sagde jeg surt med armene over kors da vi alle sad i bilen på vej tilbage mod hotellet.

"Niall vi ved godt du er sur" sagde Liam. "Men det der er altså ikke løsningen."

"Hvis Ems spørg" sagde jeg striks. "Så måtte hun godt tage med til AMA".

"Niall!" Brokkede Harry sig oppe fra førersædet.

**

!EMS' SYNSVINKEL!

Mig og Sophia lå med hver vores telefon og smalltalkede lidt på hendes og Liams værelse. Mtv kørte i baggrunden med noget musik. Men det var ret lavt.

Døren til værelset åbnede. "Gæt hvem der skal med til AMA på lørdag?" Skreg Niall og kom løbende ind på værelset med spredte arme.

"Er du seriøs?" Spurgte jeg begejstret og satte mig halvt op i sengen. Liam kom langsomt gående ind bag ham.

Niall sendte mig et varmt smil. "Jep"

Jeg rejste mig op fra sengen og gik hen for at kramme ham. Hvad fuck går der lige af modest? Det havde jeg virkelig ikke regnet med.

"Må vi så også ses i offentligheden?" Spurgte jeg glad ned i hans skulder. For jeg var fandeme glad. Seriøst! Jeg havde virkelig ikke regnet med de ville lade mig tage afsted med ham.

"Nej" sagde han på en sjov måde. Som om han skjulte noget. "Men forhelvede da! Du skal med til AMA!" Sagde han.

Mit triste ansigt blev hurtigt til et smil igen. Lidt underligt at vi ikke må ses sammen, men vi må alligevel godt tage til AMA. Jeg brokker mig ikke, men er det ikke bare lidt underligt.

_

Hey guys.

Jeg har allerede fået flere visninger og favoritter, end jeg havde troet da jeg startede historien. Tusind tak skal i have for det. :))

I er mere end velkomne til lige at smide en kommentar, hvis der er noget i syntes jeg kunne gøre bedre. Jeg ser det udelukkende som positivt. :)

_

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...