Verdens fald

Teen Wolf Fanfiction • Alternativt univers
!SPOILERS TIL OG MED SÆSON 3!
__________________________________________

Scott ser sin bedste ven forsvinde for øjne af ham, efterhånden som Stiles syner længere og længere ind i sine hallucinationer. Men er der noget om de vilde ting Stiles ser? Er Allison virkelig i fare? Og hvem er Derek Hale?
__________________________________________
Alternativt univers, hvor alt hvad der har foregået i tv-serien, i min novelle, kun har foregået i hovedet på Stiles, mens Scott og de andre har levet et "normalt" liv. Men hvilket af disse to liv, er det virkelige?

10Likes
6Kommentarer
1805Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

 

Han kunne høre Melissa desperat forsøge at forsvare ham over for inspektøren af Beacon Hills High School. Døren var ikke helt lukket, og ord som den røv til Jackson genlød på kontoret. Scott forsøgte stadig at stoppe sin blodnæse, da Allison satte sig ved siden af ham.

”Jeg spurgte Lydia om din ven, ” Allison smilede forsigtigt til ham. ”Hun sagde han er en fantastisk fyr. ”

Scott måbede. Det havde han ikke regnet med Lydia Martin ville sige om Stiles, eftersom hun havde ignoreret ham gennem hele hans liv. ”Jeg er ked af det Jackson sagde om ham. ”

Scott nikkede, og gennemsøgte sin hjerne for noget at spørge ind til, men hans telefon ringede før han kunne nå at finde noget.

”Det er Scott, ”han lød en smule distræt da hans opmærksomhed stadig var rettet mod Allison, men koncentrationen blev hurtigt vendt mod telefonen da stemmen i røret svarede ham.

”Scott? ”Stiles lød som om han havde grædt. Scott sprang op at stolen, og knugede telefonen som om det ville holde Stiles i den anden ende af røret.

”Ja, ja det er mig! Er du okay? ”Han faldt nærmest over ordene af iver, men samtidig kunne han mærke en uro vokse i maven. Det var tydeligt på Stiles’ stemme, at noget var galt. ”Stiles? ”

Det gik et par sekunder før han svarede, og Scott troede næsten han havde lagt på.

”De kommer, ” Stiles tog en dyb indånding. ”Hjælp mig. ”

”Hvem kommer? Stiles? ”Der lød en skrattende larm efterfulgt af bip tonen. Han havde lagt på. Scott stirrede på telefonen med rystende hænder. Han kunne stadig høre sin mor råbe af inspektøren, men det lød som om det kom langt væk fra.

”Scott? Hvad sker der? ” Det var Allison, han troede ellers hun var gået, men nu lagde hun en beroligende hånd på hans skulder.

”Stiles, ”hviskede han. ”Jeg bliver nød til at gå. ”

Han var allerede halvvejs henne ved døren, da det gik op for ham, at han ikke havde nogen bil. Han vendte sig mod Allison.

 

Eichen House så pludseligt uhyggeligt ud. Scott kunne ikke sætte fingeren på hvorfor, det lignede sig selv på en prik, med julelysende og alt hvad der hørte til, men alligevel virkede det skræmmende. Allison skuttede sig da de trådte ud af hendes bil.

”Burde vi advare personalet? ” Spurgte hun idet de trådte op ad indgangen. Scott hadede at se det i øjne, men der var størst sandsynlighed for, at dette var endnu en af Stiles’ hallucination, men noget følte alligevel forkert. Stiles havde for eksempel aldrig taget direkte kontakt til nogen, siden han blev indlagt. Noget måtte have forandret sig.

”Jeg ved det ikke, vi burde i hvert fald få fat i hans far, men han tager ikke telefonen, ” Displayet viste opkald afvist, for tredje gang, men Scott håbede i hvert fald at Stilinski nu ville ringe tilbage, når han kunne se de mange opkald.

De gik ind ad de store hoveddøre. Der var intet personale i hallen. Scott førte Allison med hen mod døren til trappen, da en stemme genlød i den store bygning.

”Stop! ”De stivnede begge, og vendte sig mod sygeplejersken, der også havde været til stede sidste gang Scott havde været der. ”Besøgstiderne er slut for i dag, det ved du godt Scott. ”

”Vi bliver nød til at se Stiles, ” det var overraskende nok Allison der svarede.

”Ikke i dag, ” der var noget forandret ved kvinden, hendes stemme var kold og uforstående, slet ikke som dagen før.

”Men - ” begyndte Scott, da han blev afbrudt af døren til trappeopgangen, som pludselig blev flået op. Stiles stod i døråbningen, med en mand bag sig, eller var det en mand? Scott stirrede med åben mund. Mandens hoved var grotesk med lysende blå øjne og pels der lignede præcis hvad Stiles havde beskrevet som varulve.

Sygeplejersken skreg og forsvandt ind i baglokalet af hallen. Allison greb fat i Scotts hånd, men blev stående ved siden af ham, stirrende på manden.

”Har i en bil? ” Mandens stemme var forvrænget af store, skarpe tænder, og Scott turde ikke andet end at nikke. Manden trak Stiles med sig, og var allerede på vej hen mod hoveddøren før Scott nåede at reagere.

”Hvem er du? ” Manden stoppede da de nåede ud til bilen, og Scott fik fundet mundens brug igen. ”Derek Hale, ” Manden, Derek, gennede Stiles ind på bagsædet af bilen og fulgte selv efter. Scott og Allison udvekslede hurtigt blikke, før de selv skyndte sig ind på sæderne.

”Hvad sker der? ” Allison lød rystet, og deres hænder mødtes da hun satte bilen i gear. Scott klemte hendes hånd i et forsøg på lige så meget at berolige sig selv.

”De kommer, ” sagde Stiles. Før Scott kunne nu at spørge hvem, der kom, svarede Derek.

”The Dread Doctors. ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...