Leave me alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
15-årige Ellane bor sammen med sin far, hendes mor døde i barselssengen. Ellane er deppresiv, agressiv og hun har anoreksi. Hun elsker bands som Nirvana, Pierce the Veil og Black Veil Brides. Hun skal på gymnasiet i Los Angeles, og bo hos sin tante Rita. Første dag sker der noget meget underligt; en teenager dukker op i døren, kender hendes far og hendes mor?

1Likes
3Kommentarer
248Visninger
AA

2. What is my mother?

 


Jeg skulle om ca. 10 minutter til at gå i skole. Jeg havde en Nirvana crop top på og et par højtaljede bukser. Og selvfølgelig mit sorte armbånd.
"DING DONG" sagde det ude i gangen. 
"Jeg lukker op!" Råbte jeg til min far. Jeg gik ned af trappen. Jeg åbnede døren.
"Hej!" Sagde jeg. "Vent lige, jeg kender ikke dig. Hvem er du?" Spurgte jeg drengen som stod i dørkarmen. Han havde sort hår og blå øjne. Han havde en sort trøje på, og brune bukser.
"Jeg hedder Percy. Er din far hjemme?" Spurgte han.
"Ja.. FAR!!" Råbte jeg. Min far kom hen til mig.
"Hej Percy, hvad laver du her?" Spurgte min far.
"Har du fortalt hende dét?" Sagde Percy. Jeg blev mere og mere forvirret.
"Nej! Hvorfor skulle jeg have gjort det?" Svarede min far vredt. Så imens mine øjenbryn løftede sig, skændtes de åbenbart.
"Hallo!!! Jeg er lige her. Hvad sker der? Hvem er han? Hvad har du ikke fortalt mig?" Sagde jeg så. Jeg hader at blive glemt. Percy og min far var chokerede. Ja, jeg kan råbe og hvad så?
"Du bliver nød til at fortælle hende det." Sagde Percy stædigt.
"Hør skat," Sagde min far og førte os ind i stuen. "din mor døde ikke ved fødslen."
"Jo, hun gjorde. Hun døde fordi hun mistede for meget blod."
"Nej hun gjorde ej. Hun stak af, og gav mig dig. Din mor hedder Afrodite."
"What? Ligesom hende der skønhedsgudinden?"
"Skat, din mor er skønhedsgudinden." Sagde min far.
Jeg var mundlammet. Jeg var også lammet i mine ben, for de ville ikke rykke sig. Min mor var Afrodite. Skønhedsgudinden. Var jeg for grim? Var det derfor hun forlod os? 
"Hun forlod os? Hvorfor?" Spurgte jeg med gråd i stemmen.
"Hun var nød til det, skat. Hun havde intet va-" Sagde min far, men jeg afbrød ham.
"Hun havde sgu da et valg. HUN VALGTE AT FORLADE MIG!!!!!!" Råbte jeg og løb op på mit værelse. Jeg smækkede døren i, og satte mig over i min seng. Jeg kiggede under min seng og fandt min gamle sorte zombie bamse. Jeg havde selv malet den sort, ved et uheld, da jeg var lille. Jeg krammede den. 
Havde min mor fået nok af mig? Holdte hun ikke af mig? Var jeg for tyk? Vejede jeg for meget? Blev hun træt af at holde mig?
"SKRID FAR!!" Råbte jeg, da det bankede på døren.
"Det er ikke din far." Sagde en stemme.
"HVEM HELVEDE ER DET SÅ??" Råbte jeg.
"Det er Percy." Svarede Percy.
"2 SEKUNDER!" Råbte jeg panisk. Jeg løb hen til min make up og mit spejl. Min mascara var løbet helt ned til min mund. Jeg rettede den hurtigt og løb hen til døren. 
"Hvad vil du?" Spurgte jeg.
"Slap af! Det er ikke din far's skyld!" Oh gud, hvor lød han irriterende. Og åndssvag. Men han havde ret.
"Jeg ved det godt. Kom ind." Sagde jeg, og viste ham ind på mit værelse. Jeg satte mig på min seng. "Men hvorfor er du her?"
"Ser du, din mor er i fare." Sagde Percy seriøst. Han satte sig på min seng; ved siden af mig.
"Hvordan? Hvilken slags fare?"
"Hades, vores gud som styrer helvede, har kidnappet hende."
"Hvorfor? Hvad vil han med hende?" 
"Øhmm.. Han vil gerne.." Sagde Percy nervøst. 
"Hvad vil han gerne?" Helt ærligt, hvor svært kan det lige være at sige noget?
"Han vil gerne have kønne babyer. Hvis du forstår.." Svarede Percy.
"What? Vil han gøre dét med min mor?!" Sagde jeg oprevet. Hvilken syg satan gør sådan noget? Har han ikke en kone?
"Har han ikke en kone, eller sådan noget?!" Spurgte jeg.
"Jo, Persefone. Han tvang hende til at blive gift med ham. Hun er hos ham i vinteren og efterår, og er væk i sommeren og forår." Sagde Percy. Jeg burde virkelig blive bedre til græsk mytologi. Jeg kiggede ud af vinduet.
Det var sommer. Det gav jo mening. Så kunne han have min mor om sommeren og Persefone om vinteren. Ad.

"Hvorfor kommer du her? Hvad kan vi gøre?" Spurgte jeg håbløst.
"Alle halvguder har en evne. Jeg kan kontrollere vandet." Svarede Percy,
"Hvad er min evne?" Jeg tænkte over et eller andet jeg kunne som ingen andre kunne.. Jeg kunne ikke komme i tanke om noget.
"Vi ved det ikke endnu, men vi håber at det har noget med din mor at gøre."
"Oh gud.. Jeg skulle jo i skole!! Og så på min første dag!" Sagde jeg.
"Jeg går lige ned til min far." Sagde jeg til Percy. Han gik med mig ned af trappen.
"Far, skal jeg i skole idag?" Spurgte jeg, som om jeg var 6 år.
"Nej, jeg har ringet og sagt at du er syg. Kan jeg snakke med Percy alene?"
"Ja, selvfølgelig." Svarede jeg. Hvorfor i al verden vil han snakke med Percy? Alene?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...