Lektier til lismadis online the hunger games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2015
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Igang
Følg med i Claire's tid i spillet.

0Likes
1Kommentarer
131Visninger

1. Høstfesten.

Jeg gik med tunge skridt hen mod forsamlingen på torvet. Det var høstfest dagen. Den dag hvor der skulle vælges en pige og en dreng fra hvert distrikt der skulle være med i det årlige dødspil. Jeg gik frem i køen og fik et prik på min finger der skulle registrere at jeg var mødt op. En lille dråbe blod samlede sig på min finger. Jeg tog fingeren ind i munden for at fjerne den. Smagen af metal fyldte min mund. "Ad" det smagte væmmeligt. Jeg stillede mig næsten oppe forest i rækken da jeg var 13 år. En dame i lyserød kjole og en hat formet som en gigantisk reje kom ud på scenen der var blevet stillet op. Jeg ville væde alle mine penge (hvis jeg havde haft nogen) på at hun var fra Capitol. "Som det gamle ordsprog siger. Damerne først" hun gik hen til skålen med pigenavne og trak en sedl op. "Claire Black" publikum stirrede på mig.............. Vent f*ck det var jo mig! Det var bare løgn. Jeg havde det som om at jeg var med i mit værste mareridt, hvilket jeg jo også var. En salt tåre løb ned af min kind mens jeg med stive ben gik op mod scenen. Inden i var jeg et stort vandfald af fortvivelse og tåre, men jeg prøvede at have et neutralt ansigtsudtryk, hvilket entelig gik ret godt. Jeg vidste at det var vigtigt ikke at vise for mange følelser da det fik en til at virke svag. Capitol damen gik hen til drengenes skål og trak en seddel magen til min op. "Four Vans" en dreng med rødt hår der næsten gik ham til hagen trådte op på scenen. Han vidste ingen følelser overhovedet. Godt træk. Han var ældre end mig, nok omkring 16 år. "Glædelig the hunger games og må heldet være med jer" typisk Capitol at sige 'glædelig' til noget hvor en masse mennesker mister livet. Jeg blev ført ind i et lille rum. Her lugtede slemt af mug. Min mor og min storesøster kom ind af døren. Min storesøster løb hen og omfavnede mig. Som altid duftede hun af roser. "Pas godt på dig selv" hviskede hun i mit øre. Jeg nikkede og min mor kom hen til mig. "Gør dit bedste" hun havde tårer i øjnene. "Jeg skal prøve" hviskede jeg. Jeg ville godt have sagt det højt, men min stemme ville ikke samarbejde. To fredsvogtere kom ind og sagde at tiden var udløbet. De blev ført ud af rummet. "Jeg elsker jer!" Råbte jeg efter dem, velvidende om at det måske var sidste gang jeg så dem.


Vi var blevet ført ombord på toget, hvor vi havde mødt vores mentor Arosa. Hun var meget sød og ville rigtig gerne hjælpe os. Four havde givet mig nogle gode råd. Han havde jo også set flere the hunger games end jeg havde, men han burdte jo ikke give mig gode råd, vi var jo konkurrenter. Hvis den ene overlevede ville den anden dø. Jeg satte mig i en behalig lænestol. Vi skulle snakke taktik med vores mentor Arosa.mfour havde sat sig over for. Han gav mig et skævt smil. "Nå. Øhh, Claire kan du noget specielt?" Spurgte Arosa. Jeg tænkte mig om. "Øhh, jeg er okay god til at løbe langt og så er jeg ikke så slem med bue og pil" "godt, så syntes jeg at du skal gå efter en rygsæk og derefter løbe så langt ind i skoven og se om du kan finde noget vand" der var stille lidt. "Hvad kan du så Four?" Hun smilede prøvende til ham. "Jeg er god til at lave fæller og til at klatre og så er jeg også okay med en kniv" "okay, men så vil jeg anbefale at du måske ser om du kan få fat i en kniv og i en rygsæk" han nikkede. Jeg følte mig udmattet efter en hård dag. "Jeg smutter" sagde jeg og begik mig afsted mod mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...